Vild Pizza

IMG_7980_Fotor

Pizza med vildtkød

Hjemme i vores husholdning spiser vi naturligvis meget vildt! Derfor er vi også altid på udkig efter at lave nye retter med det lækre kød.

I en travl hverdag, får vi sjældent kreeret de, ofte omstændige, klassiske vildtretter! Vi forsøger derimod altid at erstatte kødet i de mere “almindelige” hverdagsretter med vildtkød. I dag skulle vi have søndags-pizza efter en lang dag i haven og hvad var mere naturligt end at erstatte skinke, peperoni eller oksekød med rådyrfilet?!

De afpudset rygfileter var blevet marineret i Olivenolie, frisk Timian, Røget Bornholmsk salt, peber, knust hvidløg, frisk Oregano, Ramsløg og citrontimian natten over.

Pizza med vildtkød

Marineret kød skal gerne have mindst 24 timer i køleskabet. Rør lidt rundt engang imellem.

De blev grillet kort på begge sider og taget af varmen. Pizzaer er jo nemme at lave og kun fantasien og ens smagsløg sætter grænser for hvad man putter på. Hvis man virkelig vil kræse, så skal man naturligvis selv lave sin pizzadej, men i dag snød vi altså lidt og købte færdig deje..:)

Pizza med vildtkød

Lækre råvarer og krydderurter fra haven!

Vi lavede en “hvid” og en almindelig pizza. “Hvid” pizza er jo blot en pizza uden tomatsauce og denne variation fungerer faktisk rigtig godt til vildtkød, da den tit bliver cremet og den stærke tomatsauce stjæler ikke smagen fra vildtsmagen!

“Hvid” pizza ingredienser:

1 Hjemmelavet eller indkøbt pizzabund.

1 Let grillet rådyr rygfilet.

2 Bøtter cremet gedeost. (De findes i almindelig, med hvidløg og med båskimmelost. Alle tre varianter fungerer glimrende!)

2 Friske mozzarella kugler.

1 Squash.

1 Rødløg.

Friske krydderurter. Vi plukkede fra haven: ramsløg, rosmarin og oregano.

Olivenolie.

Salt & Peber.

Vi smurte den ene pizzabund med en blanding af almindelig cremet gedeost og gedeost med hvidløg. Ovenpå dette lagde vi tyndt skåret squash skiver. Rødløgs ringene blev fordelt med det fint skiveskåret kød og tilsidst blev mozzarellaen trevlet henover. Tilsidst dryssede vi lidt rosmarin, salt & peber og dryppede god olivenolie på.

Pizza med vildtkød

Derefter kom pizzaen ca. 20 min. på grillen, nu på en pizzasten. En bagesten giver en skøn skorpe og den skal bare have lov til at blive ordentlig varm inden pizzaen kommer på.  Da pizzaen var færdig pyntede vi med finthakket ramsløg og oregano.

Pizza med vildtkød

Så er der pizza!

Almindelig “rød” pizza ingredienser:

1 Hjemmelavet eller indkøbt pizzabund.

1 Let grillet rådyr rygfilet.

Tomatsauce.

1 bøtte cremet gedeost med blåskimmelost.

1 Rødløg.

1 Pakke økologisk røget bacon.

1 Gul snackpeber.

2 Friske mozzarella kugler.

Friske krydderurter. Vi plukkede fra haven: rosmarin og oregano.

Salt & Peber.

Pizza med vildtkød

Her startede vi med et meget tyndt lag gedeost smurt ud som bund. Tomatsaucen fordelte vi i et tyndt lag ovenpå og ovenpå dette lagde vi kød, løg, mozzarella, gul peber, baconstykkerne og rosmarin. Lidt salt og peber på toppen og så var den også klar til grillstenen. Da den kom ud dryssede vi finthakket oregano på og pyntede med friske små tomatskiver.

Pizza med vildtkød

Endnu en pizza klar fra grillen!

Begge pizzaer blev super gode og det møre og lidt sarte kød fungerede rigtig fint sammen med de friske krydderurter og de resterende smage. Pizzabunden blev sprød og især den “hvide” pizza smagte rigtig godt! Gedeosten, løg og rådyrfilet spiller godt sammen og en ny pizza favorit er blevet opdaget!

Vi skal spise det vi skyder og vi skal være stolte af det lækre mad vi kan kreere. Pizza med vildtkød lyder simpelt, men smager godt og er en fin måde at variere den måde vi spiser vildt på! Hvad er din yndlings hverdags-vildtret?

Velbekomme og knæk & Bræk!

Pizza med vildtkød

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *