Trofæ montering på en ny måde

38509637_10155865892759397_2312872453338038272_n

38509637_10155865892759397_2312872453338038272_n

Jeg elsker alle mine trofæer! Uanfægtet om de er skuldermonteringer, udstopninger, plade monteringer eller skind som fungerer som tæpper eller pynte genstande på sofaryggen… Det betyder heller ikke så meget for mig om det er store point-stærke trofæer eller små et-års bukke, bare historien bag trofæet er værd at fortælle og tænke på igen og igen!

Når det kommer til bukkeopsatser, så er jeg nok meget traditionel! Jeg foretrækker dem på en plade og vigtigst af alt, så skal det være den samme plade og de skal helst være skåret og monteret på samme måde! Dermed opstår der en pæn symmetri når de hænger side om side på min væg. Jeg syntes de mørke horn går så fint sammen med en den mørke plade som en kontrast til det kridhvide kranie og jeg kan faktisk stå temmelig længe foran min bukkesamling og bare synke væk i gamle minder og gode historier!

Det eneste minus jeg kan tænke på er at netop symmetrien måske får de enkelte bukke til at forsvinde en lille smulle i den samlede oplevelse, når man står foran en væg fuld af ens monteret bukkeopsatser.

Jeg har to skuldermonteret bukke fra en skøn tur til Polen og disse er tænkt til at flankere den samlet mængde af bukkeopsatser en dag hvor vi bor et sted hvor alle mine bukke kan hænge side om side..:)

Som med så meget andet, er trofæer og hvordan de skal hænge, monteres eller udstoppes en meget individuel sag og der er muligvis lige så mange holdninger som der er jægere i vores lille kongerige!

Derfor var det med stor interesse og glæde at jeg er faldet over en “ny” metode at fremvise sine trofæer på, nemlig en simpel piedestal løsning fra Frederik Bülow som står bag “trofæpiedestalen”. Det er ikke som sådan en ny opfindelse, jeg har set lignende løsninger fra USA, men som så meget andet fra “the States” så har jeg aldrig fundet en model som var så rustik og simpel som denne trofæpiedestal er. Pointen er jo, at selve monteringen, helst ikke skal overskygge eller “fylde” for meget i forhold til selve trofæet!

Man monterer simpelthen bare kraniet på den lille pind som er monteret med en lille gummiring. Gummiet forhindrer at kraniet glider frem og tilbage og så placerer man simpelthen bare trofæet i den vinkel man syntes er den pæneste…

Det som jeg især er vild med, er at hjemme hos mig, bliver der relativt ofte ændret stil i stuen og vores udsmykning og dekorationer ændrer sig ofte og gerne i takt med humør og årstid… Derfor er denne piedestal genial, da man kan flytte rundt på den og stille den forskellige steder alt efter humør og sit dekorative humør!

trofæpiedestalen

Min mest abnorme og interessante buk har fået en fin placering i stuen!

Jeg kan også godt lide den måde at den mindre udgaver kan passe sammen med alle mulige forskellige små trofæer, lige fra bæver til rævekranier! Jeg har længe ikke rigtig vidst hvad jeg skulle stille op med mine kranier, men nu kan min lille bæver, rævene og de to svenske grævlinger endelig få en plads i hjemmet!

Trofæpiedestalen

Min første svenske grævling!

Trofæpiedestalen

En fin gammel hanræv!

Trofæpiedestalen

MIn første bæver fra en jagt i det nordlige Sverige!

Trofæpiedestalen kommer i fire forskellige størrelser, så der er masser af muligheder for at fremvise selv større trofæer på denne måde. XL-modellen gør også at man nemmere kan gå rundt om trofæet og derved se f.eks. en hjort fra forskellige vinkler, hvis gulvmodellen står lidt frit i rummet…

Min til dato, største og mest aparte bukkeopsats har pga. trofæpiedestalen fået en fremtræden plads i vores stue og det er netop fordi at hele opsætningen er pæn, klassisk, rustik og interessant. Hvis jeg var troppet op med den opsats på en plade eller som en skuldermontering, så er jeg ikke så sikker på at min ellers enormt overbærende og forstående hustru havde været lige så begejstret!

Lige nu, pga. brunstjagten på bukkene, er der et særligt tilbud hvor du kan få 20 % rabat på alle modellerne! Tilbuddet løber så længe brunstjagten raser, så vent ikke for længe…:) Se alle modellerne HER!

Jeg har fået lov til at udlove to piedestaler til en lille lodtræknings præmie! Så hvis du er ikke endnu er modtager af mit nyhedsbrev, så sign up nu! Jeg trækker to heldige vindere d. 1. september!

Knæk &  Bræk!

Trofæpiedestalen

 

 

2 Kommentare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *