Store hjerter!

Screen Shot 2014-12-19 at 10.22.54

Screen Shot 2014-12-19 at 10.22.54Kasper Svenningsen & Camilla Lund Nielsen har startet en ny fantastisk gruppe på Facebook.

Formålet er med Camillas egne ord:

”Velkommen til Jægernes Julehjælp. Dette er en side, for jæger og ikke-jæger, der giver mulighed for at hjælpe udsatte familier i denne juletid. Alt dette handler om, at være der for hinanden. Sammen kan vi gøre julen god, for dem der har det svært økonomisk i denne tid.”
Hvis man tager sig tid til at læse nogen af de mange opslag bliver man hurtigt overvældet af en rar og rørt følelse af julestemning og næste kærlighed! Det er utrolig så mange gavmilde sjæle der findes ude i det danske land og det er befriende rart at se jægere stå sammen om et rigtig, rigtig fint initiativ! Vi jægere kan have en dårlig tendens til at skændes og diskutere alt for meget online, omkring vores allesammens, fælles passion nemlig jagten! At være vidne til flere tusinde jægere bakke op om dette projekt og hjælpe medmennesker som har det svært giver mig vitterligt tårer i øjnene!
Jeg vil opfordre alle til at melde sig til her: http://www.facebook.com/groups/1511425935791769/ hvis i føler i har noget i kan bidrage med! Vi jægere har jo et kæmpe privilegie i at kunne høste af den danske natur og det at kunne hjælpe andre OG sprede det gode budskab om bæredygtig jagt og fornuftig natur og vildt forvaltning er jo en super mulighed, som ikke er til at sige nej til!
Jeg håber at dette projekt kan fortsætte også efter denne juletid da det virkelig er inspirerende at læse de historier som de lykkelige ”ikke-jægere” skriver…
God jul og glædeligt nytår til jer alle… ISÆR jer der har været med til at sprede glæde og god stemning ved at donere jeres dejlige vildtkød til ”fremmede” i nød!
Well done!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *