skip to Main Content

Sneppeturen 2017

23473265_10155212097704397_4145451250443582506_nMaddies ophidset og skingre halsen startede pludseligt op bare 50 meter fra mig! Ud af de tætte fyrretræer brasede der en stor flot 10-ender kronhjort ud, med hovedet og geviret lagt tilbage langs ryggen! Med Maddie halsende i haserne, fik han fart på og løb over sporet bare 30-40 meter fra mig. Bockbüchsflinten røg til skulderen og min finger krummede sig om den forreste aftrækker…

Årets traditionsrige sneppetur startede med en jagtinvitation fra en god jagtven. Bo havde inviteret min far og jeg på lidt vaskeægte jysk jagt på forskellige revirer, med forskellige muligheder for vildt. På parolen var alt fra kronvildt til bekkasin og dagen ville byde på masser af afvekslende jagt, for at slutte af med et andetræk ved Skallingen i Vestjylland!

Første såt var i en afvekslende skov hvor jeg fik anvist venstre fløj. Bo gik i midten med haglgevær og på hver side af ham, gik min far og jeg så med hver vores bockbüchsflinte… Spændingen stiger altid for mig når jeg jager i det jyske på lige netop sådan en slags jagt her. Alt kan ske og med den gamle J.P. Sauer und Sohn i kaliber 12 og 7x57R i hånden, var jeg også klar til at tage imod alt jagtbart vildt…

sneppejagt
Maddie er klar og jeg er klar…

Vi var ikke gået længe igennem skoven før Maddie drev med en rå og et lam. De passerede mig i fuld fart på for langt hold til et haglskud og i for høj fart og med manglende kuglefang til et riffelskud! Maddie kom hurtigt tilbage og mens jeg gik og kiggede efter gode sneppesteder, brød drevet med hjorten ud!

Maddies højlydte og skingre halsen fyldte mine ører mens den lille røde prik på Aimpointen fandt hvile på hjortens brede skulderparti… Jeg fandt farten på ham og fulgte med i et splitsekund, før jeg trak frem og lige som prikken forlod bringen krummede min finger sig for alvor om aftrækkeren… Maddie var ca. 20 meter bagved hjorten men ligesom at jeg skulle til at skyde, drejede hjorten hurtigt 90 grader væk fra mig og med højt løftet hoved travede han lige direkte væk fra mig! Den røde prik fandt instinktivt nakken, men et skud direkte bagfra ville jeg ikke forsøge… Hjorten fortsatte sit nærmest majestætlige trav og selvom jeg var klar til at han måske ville give en skudchance, kunne jeg blot se på mens han forsvandt ind i skoven… Maddie kom tilbage efter et par minutter og med tungen hængende langt ude af munden kiggede hun på mig, nærmest for at sige: “Så du den slet ikke far?! Den var vildt stor og flot og jeg har nu jaget den langt væk! Det var sjovt!”

sneppejagt
Maddie på vej retur efter drevet med hjorten!

Jeg stod stadig med rystende hænder og gispende åndedræt, danske hjorte er bare noget helt særligt!

Såten bød på et par snepper, men ingen der blev nedlagt, så vi kørte videre til en anden god jagtvens bekkasinrevir. Martin har en skøn oversvømmet eng hvor der efter sigende skulle sidde mange bekkasiner. Vi spredte os igen ud og med Bo og hans hund i midten, traskede vi derudaf. Inde mellem nogle små spinkle træer sad de små jetjagere… Der var mange og de fløj lige så uforudsigeligt som de plejer, men det lykkes dog min far og jeg at nedlægge en hver.

sneppejagt
Bekkasin terræn!
sneppejagt
Den lille bekkasin fylder ikke meget i Maddies mund!

Med de små fugle opsamlet, gik turen nu til det vestjyske, hvor dagens sidste såt bestod af nogle skønne klitter med de klassiske fyrretræs klatter. Vi spiste rugbrødsmadder midt i en regnbyge, men ved at kravle ind under nogle lavthængende fyrretræer, så fik vi både lidt læ og den der helt særlige duft af sand, grannåle og mos i næseborene…

sneppejagt
Vestjyllands klitlandskab!

Bygen blev til vedvarende regn men det skulle ikke forhindre os i at kigge efter de små troldfugle! I silende regn fik Maddie dagens første helt stramme stand! Hun rundede lige et lille buskads og med ét stod hun helt stille! Jeg advarede min far som var min sidemand og med lidt ivrig opmuntring fik Maddie kastet sig ind mellem de tætte grene! Sneppen rejste i et bulder og fløj forbi min far som desværre skød forbi… Fuglen fortsatte sin flugt og fik taget god højde… Den troede nok den var kommet i sikkerhed, men Bo fik den nedlagt i et flot højt skud! Mens Maddie kiggede buskadset ordentligt efter rejste der en anden sneppe ca. 10 meter fra mig! Uden en egentlig bevist tanke fløjtede jeg Maddie dæk og med et kasteskud sendte jeg den lille brune fugl i den våde lyng… De små dun hang lidt i luften men på grund af den tunge regn, så forsvandt de også hurtigt. Maddie havde ikke set hvor fuglen landede, så efter lidt dirigering fik vi apporteret min første sneppe for i år.

sneppejagt
Maddie på vej retur med årets første sneppe!
sneppejagt
“FUNDET”!

Imens havde Bo’s nye hund også fundet hans sneppe, så med to fine fugle på tasken traskede vi videre igennem klitterne. Vi havde enkelte fugle på vingerne men der var ikke mange, så vi satte kursen mod Skallingen og dagens sidste såt, nemlig andetrækket. Ude på den store flade eng løb der adskillige kanaler og der var masser af oversvømmet småsøer og mulighederne for ænderne var mange. Bo havde fidus til en bred kanal og langs med denne placerede vi os og satte os til at vente på ænderne.

sneppejagt
“Bare kom med ænderne, jeg er klar!”

I takt med at mørket faldt på, kunne vi høre krikænder, gråænder, pibeænder, bekkasiner og gæs flyve på kryds og tværs højt over os. En gang imellem fløj der nogle hurtige krikænder forbi os i lav højde langs kanalen, men først en times tid efter solnedgang kom der et par ænder på skudhold til mig. Jeg kunne høre pibeænderne nærme sig, men jeg kunne ikke se dem i den mørke himmel… Pludselig hang der tre ænder over mit hoved og efter først en forbier, pakkede den bagerste and i mit andet skud! Maddie svømmede fint ud i den brede kanal og hentede den stolt ind.

En fuldstændig forrygende dag med skøn jysk jagt var slut og på paraden kunne vi fremvise: 2 snepper, 2 bekkasiner og en pibeand. Hjorten ville selvfølgelig have pyntet, men tilgengæld tror jeg at den vil leve længe både i skoven, men nok især i min hukommelse!

sneppejagt
En temmelig “mixed bag”!

Efter at have sagt farvel og tak for en pragtfuld dag til Bo begav vi os nu mod vores næste stop, nemlig Gundes mose. Her har vi igennem mere end 30 år gået på jagt og minderne og forventningerne bumlede rundt i mit hoved mens jeg forsøgte at falde i søvn den aften.

Vi skulle starte ud med en nabojagt hvor Gunde havde inviteret 8 naboer og gode venner. Ved morgenens parole stod vi i solskin mellem regnbygerne og skytterne blev fordelt ud på terrænet. Der var skytter med haglgevær, riffel og büchsflinter, så alt efter bevæbningen, blev strategiske poster indtaget. Gunde og jeg skulle gå igennem med vores hunde og endnu engang var det med bankende hjerte at jeg slap Maddie og hun forsvandt ind i mosen… Derinde, i det tætte og til tider meget våde, kunne alt gemme sig! Ræve, råvildt, kronvildt, snepper, fasaner, ænder, bekkasiner, harer og måske endda dåvildt!

sneppejagt
Et sandt mekka for de vilde dyr!

Maddie fik straks drev med noget hårvildt og et af dyrene kom brasende lige imod mig! Jeg kunne ikke se hvad det var, men da det brød ud af nogle høje siv på blot et par meters afstand, kunne jeg se at det var en rå! Jeg kunne ikke nå at få skudt, så dyret sprang lige forbi mig og forsvandt ind i de tætte siv! Vi asede og masede os igennem mosen og selvom hundene både havde kontakt med råvildt og kronvildt, så kom der desværre ikke nogen fornuftige skudchancer!

sneppejagt
Med GPS’en er det tydeligt at se at de levende hegn bliver undersøgt grundigt!

Jeg brillerede med at skyde forbi til et par snepper, men det blev da til en enkelt:

Maddie fik en fin stand i kanten af nogle unge birketræer og med min far på den ene side og mig på den anden fik hun ordre til at rejse… Sneppen blafrede op mellem de tynde birkegrene og jeg fik et fint skud som jeg ikke kunne se anden effekt af, andet end en gren som faldt til jorden… Min far syntes dog sneppen så ramt ud og den smed sig kun 50 meter væk igen, mellem nogle høje graner! Jeg fik en ny patron i bøssen og sendte Maddie videre i søg. Henne ved de høje træer fik hun igen en helt stram stand og jeg sneg mig langsomt ind til hende. Da jeg nærmede mig hende, krøb hun lidt tættere på en væltet træstamme og pludselig kunne jeg se sneppen! Den lå helt frit på den åbne skovbund og med næbbet hvilende på jorden. Jeg formodede at den faktisk var død, så jeg sneg mig lidt tættere på for at tage et par billeder…

sneppejagt
Kig godt efter… Der er en sneppe i den lille plet med sollys til venstre for Maddie!

Pludselig rejste sneppen sig dog og med et tydeligt besvær fik den lidt luft under vingerne! Maddie var lige ved at hapse den ud af luften, men den lille fugl fik endelig lidt højde og da den var fri af trætoppen, kunne jeg få den nedlagt… Maddie apporterede den inde fra nogle tætte siv og derved blev nabojagten ikke helt uden udbytte!

sneppejagt
GOD HUND!

Til  frokost kom Gundes datter og svigersøn med lækker hjemmelavet brændende kærlighed og mens alle de sultne jægere spiste løs, gik snakken på “westjysk” og københavnsk lystigt!

Endnu en dejlig dag i Jylland var slut og mens Maddie sov på sofaen kunne far og jeg se en lidt halvkedelig fodboldkamp!

sneppejagt
Maddie havde løbet over 33 km. den dag! Så må man godt sove lidt i sofaen!
sneppejagt
Mosen er en ufremkommelig sag og her er far faldet i bækken ikke bare en gang, men hele tre gange!
sneppejagt
STAND!

Søndag er altid hjemrejsedag, men morgenen startede dog lige med en sidste tur efter snepperne. Der var ikke så mange som vi havde håbet, men min far fik da nedlagt to fine fugle og jeg skød vist forbi et par gange..:) Maddie arbejdede fint, men det var tydeligt at kræfterne var ved at være brugt op efter to lange jagtdage med mange kilometer i benene og mange brombærtorne i kroppen!

sneppejagt
Far med to sine to snepper og en træt Maddie!

Efter et hjerteligt men også lidt vedmodigt farvel til familien Gundesen, drog vi atter tilbage til “øen”!

Sneppejagt, vestjylland og den helt særlige ærlige og uforudsigelige jagt betyder helt enormt meget for mig! Selvom årets resultat hørte til i den lidt magre ende, i forhold til de efterhånden mange tidligere ture, så var det dog endnu en succesfuld tur! Min far og jeg brugte hjemturen på at diskutere hvem der havde vundet men selvom jeg jo havde skudt en pibeand og derved havde nedlagt én fugle mere, så tror jeg diskussionen endte med en uafgjort stilling! Det er jo egetnlig kun snepperne som tæller…

Nu er der et helt år til næste sneppetur, jeg glæder mig allerede!

Knæk & Bræk!

sneppejagt
En fin lille parade!

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top