skip to Main Content

Siemens SecureEar

479719_10152359833144397_324496528658756161_nNina Storgaard fra Siemens kom ud for at tage afstøbning af mine ører. Det tog ialt ca. 20 minutter og så var modellen til mine yndlingsøreværn skabt!

Det foregik på kontoret og samtidig gav Nina en kort og simpel instruks i brug, vedligehold og det tekniske ved de små aktive ørepropper.

Ca en uge efter, dumpede der en fin æske med propper, batterier, lidt voks og andre rensegrejer ind af brevsprækken.

Da jeg går så meget med hunde, har jeg tit været besværet af at have de store høreværn på, som bliver for varme, sidder og strammer og hænger fast i træer og lign. Disse små propper som sidder helt inde i øret er den perfekte løsning! Jeg har for længe siden besluttet mig for at jeg ikke vil skyde uden beskyttelse, men har samtidig været frustreret over de ovenstående gener plus at de tidlige store modeller havde dårlig stereolyd. Når jeg jager snepper f.eks. med springeren, Mille er hørelsen meget vigtig. Jeg har ikke altid Mille i syne så hvis hun letter en sneppe inde i noget tæt bevoksning er det vigtigt for mig at høre vingeslagene “Bruset” fra sneppen. Mille skal fløjtes sit og bøssen skal i en hurtig bevægelse komme i parat-stillingen.

Disse små Siemens høreværn har god lyd, generer minimalt og bliver slet ikke så varme som de store “skaller”!

Vi skal passe på vores hørelse, den kommer ikke igen og kan ikke repareres hvis der først er sket skade! Disse små propper er jeg vilde med og vil varmt anbefale dem til alle der gider at LYTTE..:)

This Post Has 3 Comments
  1. Hej Jacob

    super blog, hvordan er lyden i dine Siemens SecureEar?

    synes mine er meget “diskante” og hører en del “vind” 🙂

    mvh Jacob

    1. Hej Jacob.
      TAK!
      Jeg er egentlig godt tilfreds… De er dog temmelig vindfølsomme, men det giver jo sig selv, når der ingen “beskyttelse” er!
      Jeg syntes retningsbestemmelsen er god og jeg kan bedre lide dem fremfor “kopperne”, især når jeg går med mine hunde…

  2. jeg synes det er det bedste jeg nogensinde har købt….jeg lavede nemlig samme beslutning som dig Jacob…ingen skud uden høreværn….jeg har brugt dem i 4 år nu…og synes netop de er gode til og retningsbestemme hvis vinden ikke er for stærk…men hvis vinden er ok stille hører jeg mere end mine kollegaer…og en gren der brækker kan jo betyde vildt på vej

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top