Sæsonens sidste drivjagt!

27067716_10155402520764397_1501371227515526564_n

27067716_10155402520764397_1501371227515526564_nEn fantastisk jagtsæson går så småt på hæld og jeg havde en forrygende sidste jagtdag i lørdags!

Maddie og jeg var blevet inviteret på drivjagt, på Sjælland og der ville være mulighed for at nedlægge både kronvildt, dåvildt og råvildt!

Som i efterhånden ved, så elsker jeg drivjagt og trykjagt men det betyder faktisk ikke så meget om jeg skal gå igennem med Maddie, eller om jeg skal stå for, som skytte! På denne jagt, skulle jeg primært drive, men der var også indlagt en enkelt post til mig i første drev.

Dagen ville indeholde to lange drev og driverne ville drive fra forskellige retninger igennem de store skove. Skytterne skulle derfor være forberedt på at vildtet kunne komme fra alle retninger og for at holde styr på både drevet, skytterne og hinanden, var vi alle udstyret med radioer. De var dog ikke altid så brugbare i det særdeles kuperet terræn!

drivjagt

Carsten har sat kursen og drevet kan begynde!

Carsten og jeg startede første drev sammen og gik vel med et par hundrede meters mellemrum til hinanden.

Carsten var ikke bevæbnet, så jeg fik lov til at gå højt i terrænet hvor der ville være de bedste skudchancer og det bedste kuglefang. Når der skal skydes med kugle i drevet, er kuglefang og sikkerheden naturligvis det vigtigste og oftest ser jeg mange dyr i drevet, men det er faktisk sjældent at en fornuftig skudchance opstår…

drivjagt

Stejle bakker med godt udsyn!

Vi havde ikke gået længe før Maddie fik dagens første drev og jeg kunne se på GPS’en og høre på hendes halsen, at hun var på vej direkte tilbage mod mig…

Hun var stadig et par hundrede meter væk da jeg så to rådyr komme springende ned af en stejl bakke foran mig! De to dyr stoppede midt på bakken og kiggede tilbage efter Maddies skingre halsen. Jeg havde allerede riflen i skulderen og støttede mig op af en lille bøgs stamme… Råen stod rigtig fint med siden til, men lammet stod spidst og havde hovedet og halsen drejet i en underlig vinkel. Jeg følte ikke helt at jeg havde et godt skud til den relativt smalle brystkasse på lammet og lige som det tog et skridt eller to og var ved at stå med siden til, sprang Maddie over bakkekammen!

Begge rådyr satte straks i fuld flugt og mens Maddie kom flyvende ned af bakken med de visne bøgeblade sprøjtende op bag hende og rundt om hende, forsvandt min skudchance lige så hurtigt som den havde været ved at opstå… Maddie kiggede efter dyrene, men fulgte stadig fast i deres fodspor selvom de faktisk løb lidt skråt væk fra hende! Med et stort og stolt smil kunne jeg se hende halse afsted og glæden over at hun drev på færten og ikke synet havde allerede sikret at denne dag ville blive en god dag!

drivjagt

Et godt drev og nu er Maddie på vej retur!

Resten af drevet gik uden en reel skudchance til mig, men Maddie havde flere gode drev og jeg kunne med glæde se på GPS’en at hun kun drev ca. 300-500 meter før hun af sig selv slog af og søgte tilbage til mig! Flere gange startede hun meget ivrigt og hidsigt i hendes halsen og mit bedste gæt var at dyrene trykkede sig og derfor nåede hun tæt på dem før de faktisk satte i bevægelse! Dette blev tydeligt bevist for mig da jeg skulle prøve at forcere en bred å i en meget sumpet lille dal… Maddie gik 15 meter fra mig og drak af vandet mens jeg prøvede at balancere på en rådden træstamme, samtidig med at jeg forsøgte at komme nogenlunde tørskoet over… Midt i dette, bippede GPS’en i min lomme og fortalte mig at Maddie havde stand! Jeg kiggede op og kunne se hende stå helt stift bare 20-30 meter fra mig… Foran hende var der et lille væltet træ og hun havde altså stand for noget som var inde i den bare og rådne trækrone. Jeg formodede at det var en sneppe eller en fasan, så jeg ville lige springe det sidste stykke, for at komme i land og så kunne jeg gå hen og rejse både hund og fugl…

Men mit ret uelegante spring mod fast jord, resulterede i et temmelig kikset styrt og med et højt plask og knækkende grene, landede jeg næsten tørskoet på mine knæ! Dette palaver for for meget for de to rådyr som viste sig at ligge helt fladt inde i trækronen! De sprang op og styrtede i hver sin retning, mens Maddie straks for lige ind imellem de rådne grene og med høj og hidsig hals spurtede hun efter et af dyrene… Disse to dyr havde helt tydeligt bare gemt sig for mig og hvis ikke Maddie havde fået fært af dem, var de nok bare blevet liggende, selvom jeg kun var ca. 30 meter fra dem!

drivjagt

Rigtige ruhår drikker helst med alle fire ben i vandet!

Drevet havde kontakt med både råvildt og kronvildt og flere af skytterne havde de stor flotte krondyr for. Oftest var de dog enten tæt samlet som en klump, eller stod i  flot og majestætlig silhuet mod den grå himmel…

drivjagt

En rigtig velbrugt veksel!

Alle skytter og drivere mødtes til en dejlig rådyr-gryderet, som vi indtog i den hyggelig bålhytte inde i skoven. Her kunne vi alle fortælle spændende historier om springende rådyr eller kronvildt som sneg sig igennem skoven. Flere skytter havde skudt dyr og med bålets varme og suppens gode smag var rammerne helt perfekte!

drivjagt

Bål, hygge, varm suppe og godt brød…

Dagens anden såt var også en lang en og vi drev igen fra alle mulige forskellige retninger… Carsten og jeg gik igen sammen og selvom Maddie drev med masser af råvildt, så havde vi ikke nogen kontakt med kronvildtet.

Hun havde et par gode stande for et par fasaner, men det var først til allersidst i såten at der skulle komme rigtig action på!

drivjagt

Stram stand for en fasankok!

Vi havde drevet rundt om en aflang sø og gik lige op af nogle høje siv. Vi kunne høre på radioen at de andre drivere havde kontakt med en rudel kronvildt og pludselig kunne vi se dem komme løbende henover en græsmark, lige ned mod en skytte i et lille tårn… Rudlen stoppede lidt fra ham og med kort mellemrum kunne vi høre to skud!

Rudlen forsvandt ind i mosen og så var der stille… Jeg kaldte skytten op på radioen og han forklarede at han havde skudt til to dyr og mente de begge var leveret… Såten var næsten slut og vi aftalte at jeg skulle fortsætte min kurs for at finde de to påskudte dyr og så kunne vi mødes der.

Maddie var efterhånden godt mærket af de ca. 40 km. hun havde løbet, så hun gik kort foran mig men stadig med næsen nede og i et ivrigt søg… Efter nogen hundrede meter trak hun an til en stand lige foran mig, men inden hun var kommet helt på plads, rejste der sig en stor kronkalv op imellem de tætte siv!

Dyret var helt tydeligt hårdt anskudt og begge forløb var skudt over! Alligevel formåede den at komme op og løbe et par meter før den væltede forover. Den blev dog ikke liggende og rejste sig igen! Maddie sprang efter den med en dyb og voldsom gøen. Det var slet ikke hendes almindelige “driver-hals” som er høj og skinger, denne halsen var mere en aggressiv gøen og indimellem knurrede hun også!

Kalven løb ca. 40 meter med Maddie lige i hælene, men hun tog ikke fat i den… Kalven væltede gang på gang, men det var først da den lagde sig om på ryggen at Maddie turde tage fat i den og hun sprang resolut efter halsen på det store dyr! Jeg løb efter dem begge og forsøgte hele tiden at vurdere om jeg skulle skyde eller vente på at Maddie måske ville fastholde dyret så jeg kunne komme til at stikke det med min lange Puma kniv!

Endelig havde Maddie fat men så snart jeg nærmede mig, sprang kalven op og fortsatte sin tumlende flugt! Dette skete et par gange og nu så jeg at skytten faktisk ikke var ret langt væk! Jeg kaldte på radioen at han skulle stå stille, for hvis jeg kunne komme til at skyde, så skulle jeg være sikker på hvor han var placeret! En halvfarlig situation var ved at tegne sig og nu havde kalven også kurs direkte mod mosen og søen… Jeg løb efter kalven og Maddie og med riflen klar, forsøgte jeg at finde en skudchance… Det var ikke nemt for enten var Maddie alt for tæt på eller også så tumlede kalven rundt og jeg ville ikke bare skyde blindt på den store krop!

Endelig kom kalven op at stå og havde højt hævet hoved. Jeg kastede riflen i skulderen og mens den røde prik i kikkerten fandt hvile på nakken af kalven, kunne jeg se at Maddie var et par meter til siden! Jeg råbte: “DÆK!” til Maddie og trykkede på aftrækkeren lige i det sekund at kalven væltede igen! Skuddet gik lige henover hovedet på dyret, men da den rejste hovedet endnu engang, faldt mit andet skud og dette ramte det såret dyr lige i nakken! Maddie sprang straks på det nu døde og sitrende dyr og med en dyb knurren, ruskede hun den voldsomt i nakken!

drivjagt

Maddie tager fat!

Jeg kaldte skytten frem mens jeg med rystende hænder og gispende åndedrag afladede riflen… En dramatisk og voldsom situation var overstået og selvom det ikke var rart at se kalven tumle afsted med overskudte forløb, så var det godt at vi havde fået det aflivet så hurtigt! Maddie som ellers er en sød og kærlig hund, viste endnu engang en særdeles skarp side af sig selv, men heldigvis kun når der er anskudte dyr foran hende! Ligeså snart hun havde rusket kalven lidt, så var hun egentlig ligeglad med den og satte sig roligt og signalerede tydeligt at NU ville hun gerne have fyraften…

Det fik hun også og med mad i skålen og en varm frakke på, blev hun sat ind i den varme bil…

Skytten havde jo skudt to skud, men det andet dyr kunne vi simpelthen ikke finde i de høje siv! En sweisshund fandt dog senere det andet dyr, som lå stendødt bare 50 meter fra hvor vi havde ledt…

En fantastisk jagtdag var slut og med en snorkende hund i bilen, kørte jeg hjem. Sæsonens sidste danske jagtdag var ovre og jeg tror ikke jeg kunne have ønsket mig en bedre afslutning på en god sæson…

Nu får Maddie lidt ro og kan få lov til at tage lidt på igen, før endnu en sæson lurer…

Knæk & Bræk!

drivjagt

Vi sad ikke længe i det lille tårn, men Maddie nåede alligevel at blive utålmodig!

4 Kommentare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *