skip to Main Content

rypejagt højt mod nord

Jck med ryper
Smukke fugle i endnu smukkere omgivelser!

Jeg er netop hjemkommen efter en lille uges jagt i Ljungsdalen i Sverige.Køreturen var på ca. 12 timer, så lige nu er jeg, ærlig talt, både lidt træt og lidt overvældet af oplevelserne, så jeg vil forsøge at beskrive turen efter bedste evne…:)

Konceptet var faktisk relativt simpelt! Min gode ven Torsten, har en svensk veninde som ejer en lille hytte i det høje nord. Denne lejede vi en uge og så læssede vi ellers den store, udlånte, Mercedes til randen med grej, haglgeværer, patroner, mad, hundemad, vandrestøvler, GPS’er og naturligvis de 4 hunde!

De fire hunde, som hurtigt blev gode venner!
De fire hunde, som hurtigt blev gode venner!

Køreturen derop gik hurtigt og vi snakkede om ryper, urfugle, tjurer og hunde der går fra hurtigt søg til stram stand! Vi havde begge hørt at sommeren i år, havde været ualmindelig kold og regnfuld, så rapporterne fra fjeldet, var at det var et dårligt fugleår, både når det gjaldt ryper men også “Skogsfuglene”…

Dette kunne dog ikke slukke for vores ukuelige optimisme og før vi vidste af det, var vi ankommet til den lille bjælkehytte! Hundene havde klaret turen flot og de havde bare ligget i en stor bunke i baggagerummet, uden nogensinde at have mødt hinanden før! Hundeholdet bestod af Torstens to korthåret hønsehunde Dexter og Simba, min gamle springer Mille og min unge ruhår Maddie.

Efter en hurtig udpakning af bilen, fik vi tid til en hurtig lur… Det blev dog ikke til meget mere end et par timer da vi alle 6 var ivrige og kun kunne tænke på rypejagt på fjeldet! Vi fik spist lidt mad og pakkede vores rygsække med vand, ekstra tøj, lidt chokolade, patroner osv. osv. Området som Torsten havde jaget i sidste år, var desværre lukket i år pga. Samernes rensdyr og den igangværende elgjagt, så vi måtte prøve nye jagtmarker! Statens områder er kæmpestore og der er masser af jagtområder man kan booke på daglig basis, men i år faldt elgjagten senere end vi havde regnet med, så der var et helt fjeld som var lukket. Vi fandt dog via hjemmesiden et område som havde nøgent fjeld og på trods af en lang opstigning igennem privat skov, så det lovende ud.

torsten køber kort
Hver jagtdag startede med et stop ved et WIFI hotspot, for at købe dagens jagtkort.
kort
Området som vi jagede på, den første dag.

Køreturen endte på en lille vendeplads midt i den store skov og efter at have plottet bilen på vores GPS’er gik turen op imod fjeldet. Hundene fik lov til at løbe frit, de var temmelig ivrige efter så mange timer i bilen og glæden var stor og smittede af på Torsten og jeg!

Bro i skoven
En lille bro vi mødte midt i skoven. På trods af at den så lidt skrøbelig ud, så holdt den dog til bilens vægt!
gps ved bil
Det er vigtigt at plotte bilens position, når man jager i ukendt terræn!

Da vi efter et par kilometers opstigning pludselig befandt os over trægrænsen og det nøgne landskab åbenbarede sig, tog vi lige et øjeblik til at fordøje den imponerende udsigt! Selvom det var blæsende og overskyet, kunne vi kigge ud over kilometer efter kilometer, med smuk efterårsfarvet skov og fjeld. Jeg har aldrig været så højt mod nord og ligegyldig hvor jeg kiggede hen, så var det ubeskriveligt smukt og helt nyt for mig!

udsigt
Fantastiske farver, uanset hvor jeg kiggede hen!
Udsigt 1
På trods af et tæt skydække, var udsigten fantastisk!

Vores fælles rypejagts-erfaring, begrænsede sig til Torstens tur for et år siden og han fortalte, at dengang havde de rejst ryper i al slags terræn! Både i knæhøjt lyng men også på de nærmest nøgne klipper. Derfor var vores strategi også dejlig simpel, vi gik bare derudaf og forsøgte at bringe hundene i søg op mod vinden. Efter en times tid hvor vi ikke havde set andet end et par rensdyr, var vi kommet til en lille slugt.

Rensdyr
Vi mødte allerede Samernes rensdyr på vejen!

Torsten gik på min højre side, lidt oppe ad fjeldet og jeg gik i lavningen, hvor lyngen og blåbærrene var næsten i knæhøjde… Jeg nåede lige at se Milles hale logre ligesom hun gør ved sneppefært og så eksploderede der en rype op lige foran hende! Jeg nåede egentlig ikke at registrerer at det var en rype, jeg havde jo aldrig set en før! Jeg så blot den hvidspraglet krop og de hidsige vingeslag og konkluderer at det MÅTTE være en rype! Skuddet sendte den smukke fugl til jorden og Mille fornemmede min lidt chokeret og overrasket reaktion og nappede muligheden for at knaldapportere fuglen i hurtig og sikker stil! Glæden var stor og Torsten og jeg råbte i munden på hinanden mens han nærmest løb ned i mod mig! Mens jeg fik hundene på plads og var i gang med at finde kameraet frem, huskede vi hinanden på det, som alle de garvet rypejægere havde fortalt os: Hvis der er én rype, er der helt sikkert flere! De kan sagtens finde på at sende én fugl på vingerne for at resten af familieflokken så bliver liggende og trykker!

Vi havde talt om dette flere gange, vi mindede hinanden om det og alligevel så knækkede vi bøsserne for at få taget billeder af min, den første rype… Det resulterede da også i at efter at Torsten havde taget et par billeder, så lettede resten af flokken på ca. 20 ryper! Torsten skød forbi, men en enkelt rype brød ud imod venstre og jeg lukkede bøssen og fik skudt et skud efter den, siddende på knæ, med den første rype i skødet og hundene pænt sat af til foto-session! Jeg ramte den lidt yderligt og den tumlede til jorden, men kom baskende på vingerne igen! Torstens unge og særdeles hurtige hund Dexter, nappede fuglen og så blev foto-seancen udvidet med endnu en rype!

Mille og Maddie med rype
Smukkere bliver det ikke!

Vi faldt lidt til ro og hundene fik lov til at søge området grundigt efter, det kunne jo være at der var flere fugle. Det var der nu ikke, men Torsten havde set at ryperne var fløjet et par hundrede meter og havde smidt sig i kanten af en stor aflang sø, lige i kanten af lidt birkebevoksning op ad fjeldet.

Lyng nær

Vi lavede en hurtig plan om at gå den anden vej rundt om søen for at komme til ryperne i god vind. Dette førte os igennem noget skovlignende bevoksning af krogede birketræer og buske af enebær. Torsten gik højt i terrænnet og jeg gik nede i slugten. Efter et par hundrede meter så jeg en stor flot tjurkok komme sejlende over træerne og forsvinde bag en fjeldtop ca. 100 meter væk! Kort efter fulgte en tjurhøne og pulsen hamrede i mine ører mens jeg forsøgte at løbe derhen, da det virkede som om at Torsten drev fuglene ud lige netop dér! Der kom desværre ikke flere men stemningen var intens da vi fortsatte i samme slags terræn rundt om søen, hen imod dér hvor ryperne måske gemte sig… Terrænet var perfekt for Mille og hun kastede sig igennem buske og højt lyng og gik som en drøm! Maddie virkede stadig lidt u-rutineret og løb lidt rundt uden rigtig at vide hvad det hele gik ud på.

bjerg i tåge
Skovbevoksning i kanten af selve højfjeldet.

Efter ca. 200 meter hørte jeg en brusende lyd oppe fra over Torsten og selv uden hans ene skud som advarsel, vidste jeg at der enten var en urfugl eller en tjur på vej! Jeg så en fugl komme flyvende lige ned imod mig og i silhouet imod de marmorgrå skyer, kunne jeg tydeligt se at det var en urkok! De karakteristiske buede halefjer sendte adrenalin og iver igennem min krop og første skud var en dum forbier idet den passerede lige over mig! Jeg husker at jeg nåede at forbande mig selv, fordi på min højre side var der jo den store sø og den ville jeg jo have givet et perfekt skud til den forbavsende hurtige fugl! Mit andet skud var i en lidt skrå baglig vinkel og jeg syntes fuglen reagerede, men fortsatte… Torsten og jeg råbte lidt frem og tilbage, mest af alt eder og forbandelser… Ca 500-600 meter ude så jeg kokken ligesom “stejle” lidt i luften, hvorefter den nærmest styrtede til jorden med udslåede vinger! Uden at jeg nogensinde har set en urkok lande før, mente jeg at dette kunne være et tegn på at jeg faktisk havde ramt den og jeg aftalte med Torsten at han skulle fortsætte imod ryperne, så vil jeg selv gå tilbage for at lede… Det var en lang tur tilbage rundt om søen og hundene var trætte så vi fandt den ikke… I dette, for mig, helt fremmed terræn var det svært at afstandsbedømme og da jeg endelig var fremme hvor jeg mente fuglen var landet mistede jeg hurtigt orienteringen. Jeg forbandede mig selv for ikke at have markeret området bedre og var også, uretfærdigt, irriteret over de to trætte hunde, som jeg ikke syntes søgte langt nok fra mig! Alt sammen gode ting at huske på i fremtiden, bare ærgerligt at det skulle læres ved mit første skud til en flot sort urkok!

lyng
Lyng og bærbuske i smukke efterårsfarver.

Jeg koblede begge hunde og begav mig retur imod det sted hvor vi først havde stødt ryperne. Torsten og jeg havde aftalt at mødes der og jeg gik med tunge og ærgerlige skridt igennem det kuperet terræn. Da jeg syntes at jeg var det rigtige sted, kunne jeg ikke se Torsten! Jeg kontrollerede min GPS og kunne ikke rigtig få noget til at passe sammen! Jeg var træt og svedig og jeg resonerede at jeg var i den helt forkerte dal! Jeg mistede næsten modet da jeg kiggede op mod fjeldtoppen som jeg nu skulle begive mig op ad, men der var jo kun én vej frem… Jeg slap begge hunde, mest af alt som en refleks og de kastede sig straks fem i et ivrigt søg rundt om mig. Efter blot et par meter stødte Maddie en rype som hun prellede efter! Med fløjten i munden fik jeg hende dog stoppet efter et par meter og lige som dette skete stødte Mille også en rype! Denne fik jeg skudt i et hurtigt refleks skud og mille satte sig pænt og afventede apport-ordren. Jeg ville dog gerne have Maddie til at apportere denne så hende fik jeg fløjtet dæk, da hun var på vej retur imod mig! Dæk appellen var ikke alt for god og jeg blev nødt til at løbe lidt imod hende for at få hende til at forstå alvoren… Bare disse få meter fik mig til, igen, helt at miste orienteringen og jeg havde derfor slet ikke styr på hvor fuglen nu lå henne!

Efter at have søgt med Maddie i ca. 15 minutter, måtte jeg få Mille til at hjælpe og hun strøg lige hen til et helt andet område, end der hvor jeg havde søgt med Maddie! Her samlede hun hurtigt fuglen op og med fuglen i hånden, kunne jeg så lave en lille kontrolleret apportering med Maddie og det gik fint! Den hvid-spraglet rype er jo smuk i sig selv, men endnu smukkere i flaben på ens egen jagthund!

mille skal bæres
På den tredje dag, måtte jeg bære Mille det sidste stykke ned fra fjeldet! Kræfterne var simpelthen brugt op!

Efter alt dette postyr opdagede jeg at Torsten faktisk sad ved en klippe blot et par hundrede meter fra mig og på vej op til ham, funderede jeg lidt over hvor nemt det er at miste både overskuet og overblikket når man er træt og i ukendt terræn. Jeg var tæt på at gå over endnu en fjeldtop, bare fordi jeg ikke stolede på min GPS!!

pausesten
I læ bagved en stor sten og med to trætte hunde ved min side!
hunde med trøjer
Når hundene skulle ligge stille under pauserne, fik de fleece-trøjer på for ikke at blive kolde. Hunde som fryser, mister meget energi!

Oppe ved Torsten satte vi os i læ bagved en stor sten og pustede lidt ud og lod hundene hvile. På blot et par begivenhedsrige timer havde vi lært meget om hvad fjeldjagt indebærer og det var helt tydeligt at noget skulle ud af rygsækkene og noget andet skulle ned. Vi var gået i fjeldet uden at have spist ordentlig morgenmad og uden vi havde intet mad med op! Det kunne tydeligt mærkes på kræfterne og vi besluttede os for at primus og god frokost ville blive pakket fremover!

bøsse på taske
Det er vigtigt at pakke rygsækken med det essentielle, såsom mad, vand og varmt tøj!

De næste to dage jagede vi primært i fjeldet, men vi så aldrig flere ryper! Tilgengæld nød vi det smukke landskab, spiste hyggelige frokoster og nød hundenes efterhånden kloge og kontrolleret søg. På vores tredje jagtdag kom vi forbi det terræn hvor jeg mente at urkokken var landet og lige pludselig dukkede Torstens rutineret korthår, Simba da også op med en død urkok! Ravnene havde ædt det meste af hovedet og halsen, men brystkødet var fint og dette spiste vi med stor fornøjelse!  Vi oplevede flere tjurer på vores nedstigninger igennem skoven og vi besluttede os for at de næste par dage udelukkende skulle bestå af skovjagt efter tjur og urfugl!

Frokost 1
Frokostpause i kanten af højfjeldet.
frokost 2
Når man jager en hel dag i fjeldet og går ca. 10-15 km., så er det godt med stegt bacon og pølser!
Torsten med hunde
Team-møde, hvor vi planlægger vores rute.

Det betød et helt andet terræn. Vi skulle nu primært jage i den tætte skov og målet var de gamle graner som havde tætte grene tæt ved jorden. Vi fandt et lovende område, tilladelsen blev købt og hvordan jagten på skovfuglenes prins og konge gik, kan du læse mere om her på bloggen om et par dage…

Knæk & Bræk!

Rype parade
En fin parade efter første jagtdag! 3 ryper og en rensdyr-kastestang!
Mille med ryper
Mille puster ud, imens vi beundrer de tre ryper!

flod

Ryper hænger
Ryperne hang til modning i et døgn og blev derefter spist med frisklavet pasta og rigtig flødesovs!

 

This Post Has 2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top