Praktiske varmekilder

15941273_10154355164669397_5789939695394033925_n

DrivjagtJeg har nu testet forskellige former for elektronisk tøj, igennem næsten et år. Sæsonen har været god og lang og jeg fik gået en masse på jagt, men vejret var mildt, så det var ikke så mange bidende kolde dage jeg fik tilbragt ude i skoven. Med det sagt, havde jeg dog MEGET glæde af at kunne holde varmen med elektrisk tøj! Som tidligere beskrevet, har jeg haft det lidt svært ved dette nymodens “pjat”, men sandheden er jo at med elektrisk tøj, så kan jeg spare et par lag og jeg ved at jeg fremover nærmest ikke vil begive mig uden for en dør uden denne varmekilde… Selv på milde dage, kan vinden eller regnen gøre en ellers god jagtdag til en kølig oplevelse og der er få ting i verden som jeg hader mere, end at fryse!

Som udgangspunkt er jeg helt ombord med hensyn til elektrisk tøj, men nedenfor kan du læse min mening om forskellige produkter.

Happy Hot Feet

Happy Hot Feet såler

Elektriske såler “Happy Hot Feet”:

Disse såler har jeg afprøvet i næsten to år. Jeg havde hørt meget forskelligt om sålerne, men faktisk mest negativt! De skulle efter sigende, tage næsten en hel størrelse nede i støvlen og så var der vilde rygter om at batteriet, som sidder i sålen, var brudt i brand! Ikke rart at tænke på når det tager mindst et minut at få sin støvle snøret op!

I mine øjne, er det smarteste ved disse såler, at der følger en lille remote med, så man kan stille på varmen uden at skulle bevæge sig særligt meget! Den allerførste gang jeg skulle bruge dem, opladede jeg dem om aftenen, dagen før jagten og stak derefter sålerne ned i mine støvler. Dagen efter havde jeg glædet mig til at trykke på knappen, men det viste sig at da jeg havde stukket sålerne ned i støvlerne, så havde den lille kontakt, som sidder i “hælen”, aktiveret sig selv og derfor var batterierne helt flade! Denne lektie lærte jeg dog hurtigt og sidenhen har jeg nydt varmen og den nemme kontrol via remoten. Jeg har ikke følt at sålen skulle fylde mere end andre såler i støvlen og alt i alt har jeg været godt tilfreds, lige indtil at jeg endelig skulle på en rigtig vinterjagt i Polen, hvor vi skulle jage i ca. -15 grader! Efter næsten to sæsoner, kunne batterierne ikke mere og jeg måtte kassere sålerne! Batterierne var simpelthen brændt sammen og jeg kunne ikke længere oplade sålerne! Heldigvis havde jeg nogle andre varme-såler med, som bliver omtalt længere nede. Ikke helt i orden at produktet ikke kan holde mere end to sæsoner, men til den overkommelige pris af ca. 600 kr. går det lige an…

Fordele:

  • Super nem kontrol med remoten.
  • Hurtig opladning af begge såler på en gang.
  • Billige.
  • Ved blot at tænde kortvarigt for varmen, for lige at varme fødderne op og så slukke, så holder batteriet næsten en hel dag.

Ulemper:

  • Generel kvalitet. (Efter få ganges brug, røg overdelen af sålen af og selve kvaliteten af sålen er ikke for god.)
  • Relativ kort levetid af batterierne! (næsten 2 sæsoner gik der, før batterierne ikke kunne lades op mere!)
  • Dårligt placeret “tænd/sluk” knap i hælen, som gør at man ofte aktiverer sålerne ved indførsel i støvlen.
  • En følelse af for “hård” varme ved fuld styrke!

“Nordic Heat” undertøj:

Nordic Heat

Nordic Heat underbukser og undertrøje

Ved at få varmekilden helt ind til kroppen, virker varmen endnu bedre, end ved f.eks. en varmevest! Jeg har virkelig nydt at bruge både de lange underbukser og undertrøjen også selvom vi ikke har haft den koldeste sæson i år. Jeg bruger tøjet, lidt ligesom sålerne ovenfor, ved at tænde for varmen for fuld tryk i et par minutter og så slukker jeg igen. Så kan jeg sidde relativt længe, før jeg skal tænde igen. På denne måde kan jeg normalt have varme til en hel dag, med kun et batteriskift!

“Nordic Heat” tøjet er velproduceret og i god kvalitet og så kan det endda vaskes. Dette undertøj har erstattet alt mit gamle uld undertøj og jeg kan ikke forestille mig at tage nogen steder i vinterhalvåret uden dette sæt!

Prisen for disse, er ca. 1.000 kr./stk. og så kan man købe ekstra batterier med oplader for ca. 350 kr.

Fordele:

  • God og stabil varme, de rigtige steder.
  • Relativ lang varmetid, ved “tænd/sluk” metoden.
  • Tøjet er vaskbart.
  • Billige batterier, så det er overkommeligt at købe flere sæt.

Ulemper:

  • Batterierne har en dårlig vane med at “brænde sammen” hvis man ikke opbevarer dem fuldt opladt!
  • Batteriplaceringen i bukserne. (Batteriet sidder midt på hoften og er irriterende, især når man kører i bil!)
  • Batteriskift. (Da der jo er tale om undertøj, så sidder batterierne jo inderst! Dvs. at batteriskiftet kan være lidt bøvlet, da man skal helt ind til tøjet og derved åbne sine bukser osv.!)

“Nordic Heat” Varmesåler:

Nordic HEat varmesåler

Nordic Heat varmesåler

Disse såler er et nyt produkt fra Danske Nordic Heat. Jeg havde glædet mig meget til at afprøve disse, da jeg ved først øjekast syntes de så solide og vel produceret ud! Den umiddelbare største forskel på disse og “Happy Hot Feet” er at Nordic Heat sålerne har et eksternt batteri og derfor er de forbundet med et langt kabel. Denne løsning garanterer at der ikke kan ske nogen farlig brandulykker nede i støvlerne og det giver sålen mere fleksibilitet da batteriet ikke sidder i sålen. Men samtidig var jeg spændt på praktikken ved at have et batteri enten spændt fast på benet eller lagt i lommen. Nordic Heat sålerne har heller ingen remote, man aktiverer varmen ved at trykke direkte på batteriet og der er heller ingen intervaller af varme at vælge imellem!

Batteriet til sålerne fungerer faktisk både som batteri, håndvarmer og power bank. Hvis man ikke tilkobler det til sålerne, så giver de en god stabil varme fra sig, som er glimrende til frysende fingre! Batterierne er lange og ergonomiske, så de er faktisk rigtig rare at holde om, samtidig med at varmen er god og behagelig.

Nordic Heat batterier

Batterierne som også fungerer som håndvarmer og power bank

Der følger et forlænger kabel og en velcroholder med til sålerne, så man selv kan beslutte sig for om batterierne skal sidde direkte fastspændt på sit ben, eller om man vil have dem liggende i sin bukselomme. Jeg har afprøvet begge løsninger og fandt hurtigt ud af at det var rarest at have dem spændt om læggen, end at skulle have dem i lommen! Dette skabte dog den lille udfordring, at for at aktivere varmen, så blev jeg nødt til at hive op i buksebenet for at tænde for batteriet. Ikke den mest fornuftige løsning når jeg sad på en trykjagt, men omvendt så var det bedre end at have dem i lommen, da jeg her alligevel skulle bevæge mig for at aktivere batteriet. Varmen som sålerne afgiver er utrolig behagelig og ikke for “hård”! Ved “tænd/sluk” metoden, så kunne batterierne holde en hel jagtdag og jeg har for første gang i mit liv oplevet en hel jagtsæson uden kolde tæer!

Nordic Heat varmesåler

Batterierne placeret i velcro-holderen!

Især i Polen, hvor årets sidste drivjagt bød på hård frost, hjalp disse såler mig meget! Jeg havde pakket begge typer af såler, men jeg opdagede hurtigt at “Happy Hot feet” sålerne var brændt sammen og derved reddede Nordic Heat sålerne mine stakkels tæer.

Selvom løsningen med det eksterne batteri og manglen på en remote trækker lidt ned i forhold til min vurdering af disse såler, så må jeg indrømme at resultatet, som er konstant varme tæer, opvejer alle besværlighederne! DOG har Nordic Heat sålerne det samme problem som firmaets andre produkter, nemlig at batterierne har det med at “brænde sammen”! Hvis man ikke opbevarer dem fuldt opladt, så risikerer man at cellerne simpelthen brænder sammen mens de ligger i skabet! Det vil sige at man ikke længere kan lade dem op og derved skal man investere i nye batterier! Jeg syntes jeg har været meget opmærksom på dette og altid sørget for at opbevare mine batterier korrekt og alligevel kan jeg konstatere at jeg har måtte kassere 6 batterier på ÉN sæson!!

Nordic Heat batterier

De nye Nordic Heat batterier har indbygget indikator så man kan se hvad batteri levetiden er!

Pris: Ca. 400 kr. (UDEN batterier!)

Fordele:

  • God behagelig varme.
  • God kvalitet af sålerne.
  • Godt batteri som både kan fungere som håndvarmer og power bank.

Ulemper:

  • Lidt kluntet løsning med enten fastspændte batterier eller lagt i lommen.
  • Batterierne “Brænder sammen”!
  • Aktivering af varmen. (Man skal trykke på batteriet som enten sidder fastspændt på benet eller i lommen. Begge løsninger betyder temmelig meget bevægelse!)

 

Generelt må jeg endnu engang bare indrømme at jeg har overgivet mig totalt til elektrisk tøj! På især tryk- & drivjagt har det virkelig bevist sit værd, da denne jagtform jo betyder lange perioder hvor man sidder helt stille! Varme undertøjet har betydet at jeg kan spare et eller to lag tøj og derved har jeg langt bedre bevægelse og jeg kan koncentrere mig om jagten og naturen, i stedet for at sidde og fryse!

De forskellige produkter kan findes i de fleste danske jagtbutikker, så hvis du også er træt af at fryse, så ved du hvor du kan finde løsningen…

Knæk & Bræk!

Drivjagt

Når man er varm og rolig på post, så kan det være at keileren kommer ud lige netop til dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *