Polsk/Danske finurligheder!

35114709_10155733788194397_3467907245063274496_n

 

Bukkejagt i Polen

Dagen efter min hjemkomst fra Rumænien, tog jeg direkte videre til Polen for at jage med 4 af mine bedste venner! Oven på min selvforskyldte fiasko-tur til de Rumænske bakker (Læs historien HER!), glædede jeg mig ekstra meget til et par dages god jagt, med gode venner og en nyindskudt riffel!

Polen er efterhånden et særdeles velbesøgt jagtland for mig og jeg må simpelthen indrømme at jeg har lidt et had/kærligheds forhold til denne enormt populære destination… Jeg elsker de store skove, de helt uberørte engområder, de små parceller af forskellige markstykker, de store vildtbestande, polakkernes humør og luner og den ikke ret Instagram venlige men dog velsmagende mad vi normalt får serveret! Derimod er jeg jeg ikke ret vild med de lokale guiders foretrukne pürchmetode, nemlig auto-pürsch! Jeg bryder mig ikke om at de ofte ikke rigtig lytter til mine ønsker om afskydning eller hvis jeg skulle være så fræk at foreslå en anden strategi end den de nu lige selv havde tænkt sig… Ofte er deres første velkomsthilsen at der er et “Grosse problem” om det så er for varmt, for koldt, om vegetationen er for lav eller for høj og hvis jeg tager en fotograf med, ja så er det nærmest umuligt at gå på jagt!! Alting plejer naturligvis at gå fint og nogen gange morer det mig med de små skænderier og forhandlinger der skal til og andre gange irriterer det mig enormt!

Her følger der en beretning fra en jagttur som skulle byde på både det gode og det lidt irriterende ved bukkejagt i Polen:

Efter en kort flyvetur til Wroclaw blev vi hentet og bragt til et større palads, hvor vi skulle bo. Her mødte vi den lokale outfitter, Maciej, som havde planlagt det hele. Vi blev hurtigt indlogeret på de store værelser og så skulle vi ellers på jagt! Jagten foregik på et konsortierevir og vi blev hurtigt fordelt i hver vores bil, med hver vores guide.

Min guide hed Petros og var en ung ivrig type, som intet engelsk eller tysk talte… Vi brugte de første par minutter i den oldgamle Suzuki til lige at “tale” om hvad jeg ønskede med jagten… Med de enormt få polske gloser jeg efterhånden har lært og med ivrige fagter, håndtegn og lidt gebrokent tysk, fik jeg vistnok forklaret ham at JA, jeg ville gerne ud af bilen for at pürsche og NEJ, jeg ville bestemt ikke skyde fra bilen! Jeg ville kun skyde modne bukke, jeg ville også gerne skyde vildsvin hvis chancen skulle opstå, jeg var tryg ved skud ud til ca. 300 meter og NEJ, jeg ville ikke skyde voksne ræve som jo har små hvalpe!

Vi kørte et kort stykke for at gøre holdt ved en gammel bondegård. Her hørte jeg et enkelt lavmælt “Kurva” (Som betyder LORT på polsk!) mens Petros trak sine gummistøvler på… Han havde vist håbet på at han kunne klare jagten fra bilen og derved beholde sine træsko på!

Bukkejagt i Polen

Petros afsøger terrænnet for bukke!

Vi sneg os i et par timer rundt om et stort moseområde og selvom biotopen var perfekt og vekslerne krydsede på kryds og tværs henover og forbi de mange sæder vi kunne se i det halvhøje græs, så så vi ikke ret mange dyr! Petros prøvede at forklare at det stadig var for tidligt på aftenen og solen stadig var for varm, hvilket fik mig til at tænke på hvorfor vi så overhovedet var kørt herhen så tidligt?! Netop en af de aspekter som kan irritere mig ved de polske guiders “logik”… Denne mose og de omkringliggende enge og små markparceller var jo helt tydeligt velbesøgt af mange rådyr. Men hvis de først forlod mosens svalende skygge senere på aftenen, hvorfor så ikke vente med at tage herud, til netop lidt senere på aftenen?! Da jeg forsøgte at forklare Petros på tegnsprog om vi ikke skulle forlade området inden vi havde lavet for meget postyr, for så at komme tilbage senere, rystede han bestemt på hovedet og sneg sig videre i den bagende sol!

Bukkejagt i Polen

Fantastisk engområde og mosen på højre hånd!

Bukkejagt i Polen

Bukke skrab!

Det blev til en pragtfuld vandretur i smukke omgivelser og jeg nød lyden fra alle de små fugle, storkene på markerne og en enkelt ung spidsbuk, som Petros da sagtens mente jeg kunne skyde…:)

Tilbage i bilen kørte vi nu til en helt anden terræn type, nemlig et fladt markområde med marker og små remisser drysset hist og her. Hvert markstykke var ca. 50 meter bredt og 200-500 meter langt og for hver parcel, var der en ny afgrøde. Den lave hvede vekslede med de høje rapsstykker, som så igen skiftede til mellemlange rug-stykker. Ind imellem var der decideret brakstykker eller græsparceller med bistader… Netop som vi passerede et af disse græsstykker med bistader så vi to råer og en god høj buk! Dyrene havde hørt bilen, men da vi netop kørte forbi den halvhøje rugmark, så vi først dyrene stå helt fri på det lave græs i det bilen også blev synlig for de tre dyr! Petros skulle straks til at hamre bremsepedalen igennem gulvet på den skrantende bil, da jeg bestemt insisterede på at vi skulle køre videre! Han indvilligede modstræbende og et par hundrede meter nede af det støvet spor kunne vi parkere bilen bag en høj rapsmark! Vi sneg os lydløst ud af bilen og listede ned af sporet for at komme tilbage til græsstykket… Her var de tre dyr faldet til ro igen og gik roligt og essede. I kikkerten kunne jeg se at bukken var en høj regelmæssig 6-ender og jeg vurderede den til at være stor af krop og formentlig en ældre buk, lige sådan én som jeg gerne ville skyde! Afstanden var ca. 230 meter og Petros hviskede alt muligt, både ivrigt og en lille smule opgivende omkring situationen… Jeg kunne fornemme at han gerne ville lidt tættere på dyrene, men de to parceller langs græsstykket tilbød ikke meget dække, med mindre vi altså skulle kravle i kornet. Dette var vist ikke en del af Petros’ drømmescenarie, så da jeg foreslog at vi da bare kunne skyde fra hvor vi stod, lyste hans ansigt op i et stor smil og han udbrød: “Probieren!”

Bukkejagt i Polen

Afsikret og kalr til skud!

Med det ekstra ben slået ud på Viper flexen og riflen roligt hvilende i gaflerne, fandt mit sigte den flotte buk. Han gik roligt og essede og de varme solstråler fra den nedgående sol fik hans røde sommerpels til at lyse igennem de små klatter af gammel vinterpels som stadig dækkede del af kroppen. De lyse sprosser på opsatsen skinnede og nærmest glimtede for hver mundfuld græs som han bed af og langsomt kunne jeg mærke bukkefeberen sætte gang i min krop!

Det er meget forskelligt hvornår jeg får bukkefeber! Nogen gange er det først efter skuddet er afgivet at hænderne ryster og hjertet hamrer, mens andre gange sætter feberen ind inden skuddet skal gå! Denne aften på en solbeskinnet græsmark, med lærkesang højt over mit hoved, kunne jeg tydeligt mærke min puls galopere derudaf… Idet jeg afsikrede riflen, vendte mine to forbiskud fra Rumænien tilbage i min bevidsthed og en lille snert af tvivl huserede rundt i mit hoved! Skulle vi alligevel forsøge at snige os lidt tættere på?

Jeg forsøgte at ignorere disse tanker og fokuserede i stedet på bukken som nu var ved at stille sig op med hele siden til… Bukken tog en ekstra mundfuld græs og rejste derefter hovedet og med munden fuld af lysegrønt græs og med gumlende kinder, gik skuddet… Bukken slog et sidste slag med hovedet og styrtede stendød til jorden! De to råer sprang et par skridt til siden og stirrede forvirret omkring! Petros stak mig hurtigt næven og med et kæmpe grin endte det faktisk med en lidt akavet omfavnelse mens riflen stadig lå i skydestokken og jeg sådan set stadig var klar til et opfølgende skud!

Bukkejagt i Polen

En fin høj 6-ender!

Vi ventede et par minutter før vi gik ned til bukken og fremme ved det fine dyr, udførte Petros den enormt respektfulde og charmerende ceremoni hvor en kvist, en gren eller lign. bliver delt i tre stykker. Den ene del bliver indsat i bukkens mund som et tegn på det sidste måltid, den anden bliver lagt på skudhullet og den sidste del bliver præsenteret til jægeren. Med et lille rug-aks i hatten kunne jeg nu tage den gamle buk i nærmere øjesyn. Det var en rigtig fin 6-ender og både Petros og jeg var begejstret for aftenens resultat. Efter at have taget billeder og bare nydt den rolige stilhed der opstår i et jægerhjerte efter en god jagtsituation trak vi bukken tilbage til bilen.

Bukkejagt i Polen

En god start på en god bukketur!

På vej tilbage til den lille hyggelige jagthytte så vi masser af andre bukke, men jeg tror både Petros og jeg var godt tilfredse med bukken som nu lå i bagagerummet. Som de andre guider kom dryssende tilbage til mødestedet blev der fortalt masser af historier på både dansk og polsk, samtidig med at bukkene blev brækket og hængt op langs hyttens gavl. Vi havde alle fem nedlagt bukke og nogen af drengene havde endda skudt mere end en!

En fantastisk aften med klassiske Polsk/Danske udfordringer, men som jeg lagde hovedet på min hovedpude var det med et roligt smil om at i morgen, skulle vi igennem det hele en gang til og jeg kunne slet ikke vente på at de kun 4 timers søvn skulle overstås!

Bukkejagt i Polen er nu noget helt særligt, på godt og ondt!

Knæk & Bræk!

Bukkejagt i Polen

Solnedgang over marken…

 

3 Kommentare

  • Morten Knudsen siger:

    Det er spot on!
    Elsker også landet og de fantastiske mmjagtmuligheder – men “schisse-schisse”, uden man nærmest er kommet ud af bilen – det bliver man hurtigt træt af

    Men hold op hvor er der meget vildt og gode oplevelser – når man har fået justeret forholdet/forventninger hos stalker – det kan man så gøre et par gange – hvilket anden del sikkert også åbner op for😉

    Godt fortalt, som altid – tak

    • Jacob Kamman Jacob Kamman siger:

      Tak Morten!
      Ja, det kan være en udfordring… Men hvis man selv tager ansvar for oplevelsen og står fast på hvad det er man selv vil, så kan man virkelig få nogle fede oplevelser..:)

  • Morten Knudsen siger:

    Spot on- skulle der stå

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *