Et nyt eventyr i bjergene venter…

For et par år siden kom jeg hjem fra de Kirgisiske bjerge med en kæmpe oplevelse i rygsækken og et trofæ som symboliserede en drengedrøm som var gået i opfyldelse! Bjergjagt har altid betydet den helt rene og ærlige jagt for mig, fordi hvis man vil jage de dyr som lever på tinderne af vores jordklode, så skal man altså først selv slæbe sig helt derop, der hvor dyrene lever… Kirgisistanturen levede fuldt ud op til mine drømme og forhåbninger, men den tur var også virkelig hård! Jeg led af en mild højdesyge det meste af turen og jeg følte mig decideret bange og utryg til tider… Jeg var usikker på hesten og endnu mere ustabil på mine egne fødder! At jage i et terræn hvor selv den mindste lille fejltagelse kan betyde et livsfarligt styrt, var både med til at gøre det hele ekstra spændende, men også decideret grænseoverskridende…

Inden jeg drog afsted, talte jeg med en rutineret bjergjæger som advarede mig om den afhængigheds følelse man kan opleve når man oplever jagten på bjergtindernes konger. Han sagde: “Pas nu på at du ikke efterlader en lille del af dit hjerte deroppe! Du vil bruge resten af dit liv på at rejse rundt og finde det igen…”

Den sætning ringede højt og falskt i mit hoved da jeg sad i flyveren på vej hjem fra Kirgisistan, for selvom jeg var lykkelig over at jagten var gået godt og at vi alle sammen havde et flot bextrofæ med hjem, så skulle jeg i hvert fald ALDRIG mere på bjergjagt!

Jeg fortalte til alle som gad lytte på mig, at Kirgisistanturen havde været fantastisk, men jeg ville aldrig igen sove så primitivt, ride på så stejle bjergsider og knokle så meget med konstant hovedpine og kvalmefornemmelser…

Som tiden gik, kunne jeg dog mærke at trangen til igen at sidde på en hest og føle mig angst, igen at være så forpustet at jeg kan smage blod i munden, igen at spise en obskur sammenkogt ret lavet af de lokale og dele den samme gryde med disse, stige voldsomt…

Nu er alle planerne så på plads og det næste bjergeventyr er booket! Sammen med tre gode venner og min fotograf David, drager vi d. 14. september til de stejle bjerge i Azerbaidjan for at jage Dagestan Tur! Rejsen er bestilt igennem Diana jagtrejser som har haft denne destination i deres program i årevis.

Dagestan Turen er en bjerged som jeg længe har kigget interesseret efter. Jagtformen på disse dyr er lige så hård og udfordrende som alle de andre arter som lever i bjergene, men to faktorer var med til at mit næste eventyr skulle være lige netop dette:

1. Dyrets udseende og de særprægede horn! Dagestan Turen ligner, i mine øjne, ikke rigtigt en ged, men nok mere et forvokset får! Hornene er massive og kan svinge i en regelmæssig lyreformet retning bagud, men også være mere eller mindre vertikale ud til siden. Et unikt og specielt trofæ, som man ikke finder andre steder end i bjergene!
2. Prisen! Prisen på en Turjagt i Azerbaidjan er en af de mere overkommelige i forhold til hvad andre bjergeder koster at jage, så som mit blot andet bjergtrofæ, virkede dette som den rigtige rejse at kaste sig ud i!

Jeg må nok indse at der er født en bjergjæger inde i mig og forhåbentlig vil jeg da også jage på andre bjerge og efter andre arter i fremtiden, men hvis dette nu skule blive min sidste bjergjagt, så føler jeg at jeg har valgt helt rigtigt! Jeg har talt med erfarne bjergjægere som alle fortæller om strabadserne de selv har oplevet i de Azerbaidjanske bjerge og den tilfredse følelse de har fået ved at nedlægge dette smukke dyr efter virkelig at have knoklet for det!

Jeg glæder mig helt enormt, men er også temmelig nervøs for dette eventyr! Jeg har hørt virkelig meget om hvor stejle og hårde bjergene i Azerbaidjan er og derfor er jeg da også gået i intens træning for at forbedre min egen kondition, min skydning og mine ridefærdigheder. De næste par uger vil gå med mere træning og jeg vil også skrive et par historier om hvilket noget grej og tøj jeg tager med, hvilken slags træning jeg har lavet og naturligvis også forklare om sikkerhed, våbenvalg, kaliber og optik!

Følg med i eventyret, her på bloggen, der er nu kun EN måned til afrejse…

Knæk & Bræk!

Hvis du ikke har set min film fra Kirgisistan endnu, så kan du se den HER!