Nattejagt i Sverige

Kulden var så småt ved at snige sig igennem vores ellers fornuftige påklædning… Mens sneen dalede og vinden bed i mine kinder, hviskede Emil de forløsende ord som fik mig til at glemme alt om at fryse: ”Jacob der kommer svin!”

For to uger siden drog Emil og jeg igennem det snedækket svenske landskab for at tilbringe en uge på Ericsberg slot. Vi skulle jage vildsvin i fire dage og derefter slutte ugen af med to dages drivjagt.

Vel fremme ved det smukke Barokke slot, fik vi en rundtur af den en af de to skytter, Gustav.

vildsvinejagt i sverige

Det smukke gamle slot i snedækket landskab

Han viste os et par gode steder på det store revir hvor vi enten kunne pürsche os langs skovkanterne, eller sætte os på pas i nærheden af et par velbesøgte foderpladser.

I Sverige er der forskellige regler i forhold til natjagt på vildsvin. Generelt må man jage om natten, men der er regler for brug af infrarøde sigtemidler, termiske sigter og almindeligt lys. På Ericsberg slots jorde, fandtes der ikke en reguleringstilladelse, så vi måtte ikke benytte IR-sigtemidler og kunstigt lys måtte kun anvendes i voksende afgrøder… Derfor var vi begrænset til at anvende termiske spottere og IR kikkerter til at opdage dyrene og til at aldersbestemme dem. Når skuddet skulle afgives, kunne jeg så blot håbe på at sneen og forholdene gjorde det muligt at se grisene i min sigtekikkert…

Vi var ellers blevet godt udrustet hjemmefra, da vi havde slået et smut indenom butikken Jagt-jakt og havde lånt alt muligt lækkert nattegrej med! (Om et par dage kommer der en længere gennemgang af grejet som vi brugte til jagten!)

Den første nat brugte vi på at pürsche os lidt rundt langs skovkanterne og her havde vi to gange et par spændende oplevelser med vildsvin… Begge gange var der tale om en stor enlig gris og da Gustav havde fortalt at de havde observeret helt små grise, så kunne der nemt være tale om en stor so som havde forladt ungerne hjemme i ”Hulen”… I de første par dage eller i den første lille uge, bliver ungerne hvor de er blevet født. Det er først senere at de følger soen ud i naturen og derfor var det yderst vigtigt at jeg var sikke på at det ikke var en so som netop havde født unger!

Om natten og kun udrustet med termiske spottere og IR-kikkerter, var det ikke verdens nemmeste opgave, samtidig med at vi skulle forsøge at snige os igennem ca. 30 cm. dyb sne.

I begge tilfælde syntes vi dog at vi kunne se store varme patter i de termiske spottere og på kropsformen mente jeg at der var tale om to gamle søer…

Efter disse spændende snige-ture i den faldende sne, besluttede vi os for at sætte os langs en skovkant i nærheden af en foderplads.

Foderpladsen lå i et lille indhak i skoven og vi havde vel 70 meter til den modsatte skovkant og ca. 100 meter til foderpladsen. Det tog lang tid at få sat os til rette på de medbragte trebenede stole i den dybe sne og mens Emil gjorde både IR-kameraet og det termiske kamera klar, forsøgte jeg at få sat mig selv og Viper flex skydestokken i en god position.

Vi ventede ikke længe før vi kunne skimte en varm skikkelse i vores termiske spottere… Grisen gik i den modsatte skovkant og drejede pludselig ud i lysningen og travede nu lige hen imod os… Jeg havde svært ved at vurdere størrelsen på grisen og havde hele tiden i baghovedet at en enlig gris sagtens kunne være en so!

Jeg skiftede mellem den termiske spotter, IR-kikkerten og min sigtekikkert og jeg kunne mærke at jeg slet ikke var sikker nok til at afgive et skud!

Emil blev ved med at sige at den kom tættere og tættere på men først da han sagde: ”Hvad med den anden gris?” opfattede jeg at der faktisk var to!

Den anden gris var kommet efter den første og var betydeligt mindre og nu kun ca. 5 meter fra os!

Jeg forsøgte at få riflen og skydestokken drejet rundt, men nåede aldrig at få ordentligt hold på grisen inden den travede lige forbi os og forsvandt i den tætte skov bag os!

Emil hviskede irriteret om jeg slet ikke havde set at der var to og jeg svarede lige så irriteret, at det havde jeg tydeligvis ikke… Vi sad derefter i kulden og mørket og var stille… Jeg tror vi begge tænkte at det var så den chance og vi kunne vel lige så godt tage hjem og få lidt søvn! Det var dog netop som kulden var begyndt at sætte rigtigt ind, at Emil så nogle grise i den modsatte skov… Med ét stod der så fire mindre grise og gnaskede de tørrede ærter i sig! Det var helt tydeligt at det var små årsgrise og det betød sikkert at deres mor netop havde sat et nyt kuld og derfor var disse fire så blevet jaget væk af soen!

Grisene var travlt optaget med at æde og mens vi gjorde kamera og riffel klar, kunne vi høre deres ivrige gnaskelyde igennem den mørke nat…

På et tidspunkt bevægede en af de små grise sig langt ud til højre og stod med siden til. Igennem sigtekikkerten kunne jeg sagtens se vildsvinets silhuet imod sneen og med den lille røde prik skruet helt ned i styrke, fandt jeg hurtigt sigtepunktet lige på skulderen… Den lille gris spiste stadig ivrigt og det var tydeligt at se trynen når den søgte efter ærterne i sneen. Skuddet faldt og grisen blev slynget omkuld og lå helt stille! De tre andre grise strøg straks ind i skoven og mens ekkoet fra skuddet hurtigt blev opslugt af den tungt faldende sne, blev der atter helt stille i den mørke nat!

Emil og jeg var glade og efter at have dobbelt chekket at alt var blevet optaget og så fint ud, var det tid til en kop kaffe! Mens vi sad og hviskede om situationen og nød den varme kaffe kunne jeg igen høre gnaskelyde fra foderpladsen! Der var vel gået 10 minutter fra skuddet og i det jeg fik den termiske spotter for øjet, kunne jeg tydeligt se at de tre andre grise var kommet tilbage! De stod blot et par meter fra hvor den første gris lå forendt og spiste velfornøjet… Emil fik hurtigt tændt kameraet og vi hviskede intenst om hvilken gris vi skulle skyde…

Der gik et stykke tid før de fik spredt sig lidt men så snart at en af dem stod med siden til, uden nogen adnre grise i nærheden, skød jeg!

Denne gris røg også til jorden da den tunge kugle i kaliber .300 Blaser magnum ramte den midt på skulderbladet! Den lå og spjættede lidt puder sne op i luften og så blev der igen stille…

vildsvinejagt i sverige

Det er ikke nemt at tage billeder i den mørke nat, men det obligatoriske billede af afskudte hylstrer kunne vi da tage!

Emil og jeg besluttede os for at det måtte være nok for i aften, for dagen efter og i virkeligheden bare et par timer senere skulle vi mødes med den lokale hundefører Leif og hans to hunde.

Planen var at vi skulle bruge hele dagen med ham for at jage vildsvin med stillende hunde!

Vi kunne forvente en lang dag med masser af kilometer i benene og da vi først skulle til slagterummet med de to små svin, så galdt det om at komme hjem og få en lille smule søvn inden vi igen skulle op…

vildsvinejagt i sverige

Den første gris hvor den var faldet.

vildsvinejagt i sverige

Den anden gris lå blot et par meter længere væk!

Gustav mødte os i slagterummet og efter at de to små grise hang fint i kølerummet, smed Emil og jeg os i vores senge, satte vækkeuret til få timer senere og faldt i en dyb søvn…

Hvad jeg ikke vidste på dette tidspunkt, var at næste dag skulle byde på ikke mindre end fire vildsvin og der i blandt min til datos bedste keiler!

Hvordan denne dag forløb, kan du læse mere om her på bloggen, om et par dage!

Knæk & Bræk!

vildsvinejagt i sverige

En glad jæger i den mørke nat!

2 Kommentare

  • Christian thuesen siger:

    Hej Jacob
    Super fin historie, du skrev i slutningen sidste år du skulle til Rumænien og skyde gemse med din far.
    Hvornår kommer den historie, samt evt film😊
    Mvh Christian Thuesen

    • Jacob Kamman Jacob Kamman siger:

      Hej Christian.
      Tak skal du have…:)
      Vi kom desværre aldrig afsted, så turen er udskudt til næste år…;)
      Knæk & Bræk!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *