Namibia turen – Hartebeest og skudstærk Oryx

IMG_0703_Fotor

IMG_0703_FotorDette er den anden fortælling fra vores tur til Namibia. Læs den første del HER!

Efter en velfortjent og lang lur, stod vi alle op med fornyede kræfter og masser af jagtlyst!

Vi fik serveret kaffe og og endnu engang kunne vi genopfriske alle morgenens oplevelser. Med tårnhøje forventninger og med masser af glade “Knæk & Bræk” råb som lød fra bil til bil, kørte vi endnu engang ud i den afrikanske bush.

jagt i Namibia

Bilerne er læsset og alle mand er klar!

Jeg kørte med Rune og planen var at vi skulle sidde i et tårn, ved et vandhul, for at kigge efter vortesvin. Efter en kort køretur blev vi sat af, sammen med vores tracker, mens bilen fortsatte til et andet område hvor Casper og Jørgen skulle jage. Trackeren slæbte på to gamle plastikstole og en lille køletaske og jeg tror egentlig at både Rune og jeg bare gik efter ham og nød naturen, uden sådan rigtigt at “være på jagt”! Vi skulle jo blot ned til tårnet, men da der var mindre end 100 meter til dette, stoppede trackeren pludseligt op! Vi kunne se en hartebeest tyr stå i skyggen af et lille træ og i kikkerten kunne jeg se en til, som lå ned. Trackeren og jeg kunne se i vores kikkerter at der var tale om to gode tyre og glæden i trackerens stemme var tydelig, da Rune fik tilbuddet om han ville skyde en af dem. De store tyre var jo ikke en del af vores “pakke”, så dette skulle koste ekstra. Rune svarede pænt nej tak, men det var tydeligt at mærke på trackeren at han ikke helt kunne slippe disse to flotte dyr… Vi vidste jo at det kunne blive svært, for alle, at skyde hartebeest køer, så her var der jo en oplagt mulighed… Trackeren fik forsigtigt smidt de to stole fra sig og fiskede en gammel mobil op af lommen… Imens stillede Rune og jeg skydestokken op, for det var helt tydeligt at trackeren ville ringe til Heiko og spørge om lov. Selvom Rune og jeg ikke forstår ret meget Afrikaans, så kunne vi dog sagtens følge med i selve spørgsmålet, Heikos lidt tøvende svar og så efter lidt snak frem og tilbage det positive “awright bosss, Danke!”

Tyrene var givet fri og Rune kunne afsikre riflen! Men nærmest idet han gjorde det, rejste den ene tyr sig op og med ét, løb de to tyre! Der fulgte pludselig en 8-10 stykker med, som måtte have stået eller ligget inde under det lille tjørnetræ! Den allersidste tyr stillede sig dog op med siden til, lige der hvor vi havde set den allerførste…

Det var åbenlyst at den ikke ville stå der ret længe, mens resten af flokken var på vild flugt og efterlod en større støvsky…

Rune holdt hovedet koldt og uden ret meget betænkningstid trykkede han på aftrækkeren! Jeg hørte et tydeligt kugleslag lige før lyddæmperens smæld og kunne se kuglen ramme lige midt på den rustrøde skulder! Tyren slog en gang med hovedet og sprang fremad med to stive forløb… Efter få skridt var den skjult bagved en busk og Rune skiftede straks position så han var klar til at skyde igen, når tyren ville kom frem på den anden side af busken.

Det gjorde den aldrig og selvom man aldrig skal tage noget for givet, slet ikke med de skudstærke afrikanske dyr, så var jeg helt sikker på at tyren ville ligge lige bag busken…

Trackeren sprang straks frem og med Rune og jeg lige i hælene gik vi straks imod den lille busk… Vi gik forsigtigt rundt om den og selvom Rune var klar til et opfølgende skud, så var det unødvendigt for det flotte dyr lå stendødt med en perfekt kugle lige midt på skulderen!

jagt i Namibia

En flot gammel hartebeest tyr!

Rune prikkede den forsigtigt i øjet og da der ingen reaktion var, kunne han roligt aflade riflen. Først da, tror jeg det gik op for ham at han på under 10 timer havde nedlagt to flotte dyr på hans allerførste jagttur til Afrika! Endnu engang nærmest trippede han rundt om sig selv mens hans store smil glimtede i det lidt solskoldede ansigt! Trackeren og jeg fik en stor krammer og efter lidt hektiske jubelscener, satte han sig endelig ved den stærke tyr og kunne tage det flotte trofæ i nærmere øjesyn… Sådan er Afrika, vi havde for få minutter siden, sprunget af bilen med en plan om at sidde i et tårn efter vortesvin og nu sad vi så med en gammel flot hartebeest tyr!

jagt i Namibia

Rune og trackeren med den flotte tyr!

Aftenen var stadig ung, så vi trak tyren ind i skyggen under den busk den var faldet ved og fortsatte hen til det høje tårn. Her kunne vi sidde i skyggen og få lidt vand, mens roen efter den hektiske og pludselige situation kunne sætte sig lidt i os… Rune sad med et bredt smil på læben og stirrede ud i den afrikanske bush. Jeg var faktisk lidt usikker på om han rent faktisk kiggede efter vortesvin, eller om han bare sad og afspillede sin indre film med hartebeesten!

jagt i Namibia

To glade jægere!

Efter en times tid kunne vi se et vortesvin nærme sig den lille sø… Spændingen steg straks i tårnet og mens vi alle tog kikkerterne op for at kigge på dyret, kunne vi samtidig høre en bil nærme sig! Trackeren havde åbenbart, uden vi havde opdaget det,  ringet efter en bil som skulle fragte tyren tilbage til slagterummet. Uheldet var blot at den skulle dukke op lige som et vortesvin var på vej!

jagt i Namibia

Udsigten fra tårnet.

Vi gik ned fra tårnet og hjalp med at læsse dyret op bag på ladet og Rune forklarede at han egentlig gerne ville retur til campen. Endnu engang udviste han en charmerende forståelse og selvindsigt for at disse helt unikke oplevelser, simpelthen skulle have lov til at bundfælde sig! Nogle jægere ville nok ivrigt, have fortsat jagten og måske nedlagt et eller flere andre dyr, men Rune var lykkelig over denne oplevelse og den skulle lige arkiveres! Vi sagde farvel og mens Rune rullede afsted bagpå Landcruiseren, direkte på vej hjem til en kølig G&T, fortsatte jeg med trackeren ud i den varme aftensol…

jagt i Namibia

Afsted igennem bushen…

Trackeren kunne ikke tale meget engelsk, så vi kunne ikke rigtigt tale om strategien eller planen, så jeg fulgte bare efter ham med den formodning at han rent faktisk havde en plan!

Efter en times tid, rundede vi en større tjørnebusk og pludselig stod trackeren helt stille! Han slog Viperflexen op og drejede langsomt hovedet imod mig… Hans kridhvide tænder skinnede i et stort smil og han hviskede: “ORYX….” Jeg tog et par forsigtige skridt til højre og kunne nu se en oryx som stod og tyggede drøv bare 40 meter fra os… Den stod med siden til og havde hverken hørt eller set os! For mig er oryxen indbegrebet af Afrika! Den er ufattelig smuk, den er barsk og kan gå i lange perioder uden at drikke vand og klarer sig fint i de golde ørkener. Med dens lange horn kan den både forsvare sig selv imod rovdyr og tyrene slås drabeligt og voldsomt om revirer og køerne! Den er årvågen og snedig og med dens særpræget farve og mønstre kan den nærmest være usynlig imellem grene og skygger fra træerne. Et fantastisk dyr som symbolisere hele Afrika… Jeg kunne straks mærke mit hjerte banke voldsomt og som oryxen stod der, helt stille i den efterhånden røde aftensols sidste stråler, kunne jeg ikke forestille mig et smukkere syn!

Trackeren hviskede forsigtigt: “Selekt… Shoot?” Først da gik det op for mig at han allerede havde sat skydestokken klar og at jeg faktisk selv havde taget riflen af skulderen… Dyret drejede hovedet en lille smule og jeg kunne se at der var knækket noget af det ene lange lige horn! Riflen var nærmest kommet på plads i skydestokken af sig selv og nu hvor jeg kiggede igennem sigtekikkerten kunne jeg mærke mine hænder ryste og mit åndedrag hvæsede hidsigt i mine ører…

Oryxen havde fornemmet at der var noget farligt ved den busk vi stod op af og med det smukke sort/hvide ansigt stirrende direkte mod os afsikrede jeg riflen… Dyret strakte hals og flyttede hovedet lidt fra side til side, præcist som trackeren havde gjort hele morgenen! Jeg vidste at jeg ikke havde lang tid at betænke mig i og med et sidste beundrende blik på det flotte dyr, trykkede jeg på aftrækkeren!

I skuddet så jeg ikke hvad der skete men pludselig var trackeren og oryxen i fuldt løb væk igennem bushen! Jeg genladede hurtigt og løb efter de to… Trackeren stoppede op efter ca. 50 meter og stod helt stille og lyttede… Han blev ved med at kigge på mig og pegede på sine ører, men jeg kunne intet høre… Han smilede stadig og langsomt sneg vi os fremad… Efter et par meter fandt vi lidt blod og mens jeg bukkede mig ned for at se hvad farve det var og om jeg kunne tyde noget fra det, brasede oryxen ud af en tjørnebusk bare 20 meter fra os!

jagt i Namibia

Ikke meget blod!

Jeg kunne ikke få hold på den og så snart den forsvandt i en ny tæt busk, sprang trackeren efter! Trackeren gik forsigtigt igennem det høje græs og det virkede som om at han både sporede dyret efter sporene på jorden og så engang imellem gættede han sig nærmest til hvor dyret var løbet hen… Efter et par hundrede meter rejste oryxen sig igen fra en tjørnebusk og tordnede igennem de tætte grene for at forsvinde dybere ind i et tæt stykke med tjørnetræer og buske… Vi sneg os frem til der hvor oryxen havde siddet og der kunne vi se en lille klat lungeblod! Indtil vi fandt denne boblende blodklump havde jeg været helt forbløffet over reaktionen på skuddet! Jeg følte at skuddet havde siddet hvor det skulle og jeg kunne ikke forstå hvordan oryxen stadig kunne løbe, nu havde den rejst sig to gange fra sit sårleje… Nu hvor vi kunne konstatere at lungerne var truffet, blev jeg beroliget i at skuddet var godt, men samtidig var jeg overrasket over at det store dyr kunne fortsætte sin flugt med et lungeskud!

jagt i Namibia

Selvom dyret havde siddet her i min. 5 minutter, var det stadig ikke meget blod vi kunne finde!

Vi sneg os længere ind i det tætte tjørnekrat og nu kunne jeg endelig høre det som trackeren havde påpeget… Igennem de tiltagende græshopper og cikaders larm kunne jeg nu høre oryxens besværet og hæse, nærmest hostende vejrtrækning! Vi sneg os efter lyden og engang imellem pegede trackeren ned på et par aftræk fra oryxens klove… Vi så intet blod, vi sneg os kun efter lyden og ved hjælp af trackerens fantastiske evne til at spore foden mellem alle de andre spor og aftryk i den røde jord!

Vi kom tættere på oryxen et par gange, men hver gang rejste den sig igen og løb længere ind i buskadset! Vi havde nu sporet det anskudte dyr i ca. 40 minutter og vi havde stødt den 4-5 gange! Jeg kunne simpelthen ikke forstå at vi ikke så mere blod og jeg kunne slet ikke fatte at dyret stadig var i live med et skud som var placeret i lungerne!

Solen var så småt ved at gå ned og skyggerne blev længere og længere… Jeg foreslog om vi skulle ringe efter Heiko og hundene og trackeren var så småt ved at nå frem til samme løsning da han pludselig sank sammen og stirrede ind under de lave grene fra træerne… Han sneg sig ca. 10 meter længere frem og pegede ivrigt! Jeg kravlede efter ham og selvom jeg kunne høre det besværet åndedrag og stirrede intenst i den retning han pegede, så tog det alligevel et par minutter før jeg kunne se hvad han så! Jeg kunne lige akkurat skimte de sort/hvide tegninger fra oryxens ansigt og igennem riffelkikkerten materialiserede dyret sig pludseligt! Dyret lå på siden med halsen langs jorden, men den trak stadig vejret og stirrede stift hen imod os! Oryxen lå lidt skråt i forhold til os, så den lille røde prik i sigtekikkerten fandt straks en plads langs den sorte nakkekam og jeg lod skuddet gå! Trackeren greb fat om mine skuldrer og han virkede både lykkelig og lettet over at denne svære eftersøgning var ovre! Vi gik frem til oryxen og med vemod og lidt bedrøvelse satte jeg mig ved siden af dette fantastiske dyr. Jeg var ked af at vi skulle bruge så lang tid på at affange og finde oryxen og jeg var ked af at så smukt et dyr, som betyder så meget for mig, skulle fra denne verden på denne måde! Jeg ved godt at oryx og mange andre afrikanske dyr er yderst skudstærke men 40 minutter med en lungekugle- DET havde jeg ikke forventet!

jagt i Namibia

I mine øjne, det smukkeste dyr i Afrika!

jagt i Namibia

Det højre horn var knækket, formentlig i kamp!

Kuglen sad lige midt på skulderen og udgangshullet var midt på den modsatte skulder! En perfekt placering og selvom der var masser af blod inde i brystkassen på dyret, så var der altså ikke ret meget blod som faktisk var løbet ud af hullerne!

jagt i Namibia

Udgangshullet havde heller ikke givet meget blod fra sig!

Trackeren hev straks telefonen frem og ringede efter Heiko så vi kunne blive hentet i den efterhånden temmelig mørke aften, midt i et meget tæt tjørnebuskads! Da jeg ikke længere kunne høre trackerens ivrige samtale på afrikaans, sad jeg ved siden af oryxen og lod roen falde…

jagt i Namibia

Afrikansk lykke!

jagt i Namibia

Trackeren var stadig et stort smil!

Fuglene sang deres sidste sange inden solen var helt væk og da Heiko endelig dukkede op med bilen, var det blevet helt mørkt. Med oryxen bag på ladet kunne vi køre tilbage igennem det tætte krat og hjemme på farmen ventede der et afkølende pooldyb og Gin & Tonics rundt om bålet.

Alle havde haft spændende oplevelser på vore første dag og snakken fortsatte under middagen og videre under kaffen, som vi tog udenfor på vores lille terrasse!

Selvom stemningen var god og snakken gik, så var vi dog også alle temmelig trætte efter nogle fantastiske oplevelser, så klokken var ikke mange, da vi alle gik til ro… Om få timer ville vi igen blive vækket af Heiko til endnu en spændende dag, på jagt i den namibianske bush…

jagt i Namibia

Aftensol og gribbe. Foto: Jørgen S. Christensen.

 

4 Kommentare

  • Rune siger:

    Fantastisk tur og fantastiske ord at
    få sat på.
    Hele første dag er genlevet flere gange ved hjælp af dine ord og fortællinger.
    Tak for det. 👍

  • Vibeke Granzow siger:

    Dejlig beretning 👍🏼 Har det præcis som dig – for mig er oryxen også indbegrebet af Afrika. Har dog stadig “min” tilgode på trods af 8 dages intensiv pürch på to forskellige jagtture. Måske næste gang? 😊

    Vh Søs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *