Mosebukken

P1040314Mosebukken

 

24.5.03

Min far var del af et konsortie som lejede jagten i et spændende område på sydsjælland. Det var et lækkert terræn med en stor fredet højmose som centrum og så blandet skov, enge og store tørvesøer rundt om. Min far og jeg skulle denne skønne maj aften på pürsch i udkanten af selve højmosen og jeg havde udset mig en hochsits i det fjerneste hjørne. Vi skilles ved bilen og jeg lister mig forsigtigt langs mosekanten op imod tårnet hvor jeg skulle sidde. Højmosen var dækket af det skønneste lyng og langt græs og mens jeg sneg mig afsted lettede en masse stære, bekkasiner og nattergale som fløj mig nærmest om ørerne. Da jeg er kommet på plads i tårnet sidder jeg og lader skoven falde lidt til ro igen… Bekkasinerne begynder at røre på sig og jeg kan se og høre hannerne flyve højt op i luften for at lade sig falde direkte mod jorden! Derved blafrer nogle små fjer som den lille fugl kan “stritte” med og der lyder en konstant brummende og klaprende lyd igennem hele området da ca. 20 fugle er i gang på én gang! Samtidig med denne lyd blander en god håndfuld gøge sig med deres evindelige kukken og det hele danner baggrund for stærenes smuksang… I sandhed inbegrebet af en skøn maj aften på bukkejagt!

Hochsitsen som jeg sidder i, står i hjørnet af den firkantet mose og giver et godt overblik over højmosen såvel som mosekrattet som støder op til. Jeg har ikke siddet ret længe før en stor flot ræv kommer listende lige i kanten af mosen ned mod mig! Jeg får straks Mauseren til skulderen men kommer pludselig i tvivl… Må jeg overhovedet skyde ræv nu?! I de store tørvesøer som ligger i forlængelse af mosen satte vi masser af ænder ud og jeg havde jo i mange år hørt på de gamle rutineret jægere fortælle at de skød ræve i løbet af bukkejagten! Jeg var stadig temmelig uerfaren og syntes at kunne huske at man da ikke skød voksne ræve i maj, men var godt klar over at det nok foregik mange steder. Jeg husker tydeligt mit dilemma og husker endnu tydligere min beslutning om at jagt skulle foregå efter reglerne! Det er en beslutning jeg har taget alvorligt lige siden og det er der ingen der skal få mig til at lave om på! Den flotte ræv stopper brat op ca. 20 meter væk og snuser lidt i luften… Han kigger langsomt op og stirrer mig lige ind i øjnene… Som et rødt lyn forsvinder han ind i krattet! Flot syn, som stadig hér næsten 15 år senere, står helt klart for mit indre øje!

Ca. en time efter ser jeg pludselig en bevægelse til højre for mig. Der går et ujævnt bilspor ned langs søerne med tæt krat på begge sider. Lige inde til venstre går der en buk! Den træder roligt ud og spiser lidt af det halvhøje græs midt på sporet og jeg kan se at det er en lille, lidt krøllet 6-ender. Jeg har altid været fascineret af de lidt abnorme opsatser, så jeg beslutter mig hurtigt for at skyde denne buk! Jeg får riflen op og finder bukken, som stadig står og esser… Jeg afsikrer og ved lyden af det halvhøje “KLIK” kigger bukken op… Jeg får ro på sigtet og skyder!

Bukken springer op i luften og tordner ind igennem krattet til højre… Efter en kort sprint kan jeg ikke høre eller se den længere og alle tvivlstankerne strømmer igennem mit hoved… Jeg havde aftalt med min far at han skulle komme ned til mig når solen gik ned ELLER hvis jeg skød… Jeg venter sikkert ikke ret længe på at han dukkede op, men det føltes som en evighed! Jeg turde ikke rigtig gå ned for at kigge, da jeg var bange for at ødelægge skudstedet… Min far kommer storsmilende hen imod tårnet og jeg kan huske min fornemmelse af at måske skulle skuffe ham med et dårligt skud, nu hvor han helt tydeligt så forventningsfuld ud… Jeg forklarede ham hvad der var sket og vi går sammen hen til skuddstedet. Vi finder hurtigt masser af god sweiss, både hjerte og lungeblod! Den grove 8×57’er havde sørget for et ordentligt udgangshul og vi kunne tydeligt følge blodsporet igennem krattet og blot 30 meter inde lå bukken stendød!

Vi brækkede den sammen og slæbte den tilbage igennem højmosen imens gøgene kukkede godnat og uglerne begyndte at tude inde fra det tætte mosekrat… Vi snakkede om hvordan bukken havde fået de små krøller på sprosserne og min far fortalte at bukke i bast sommetider fik små skader som så betød at den færdige opsats kunne se krøllet eller deform ud. Især bukke som lever i siv, kan få små snitsår i basten og det kan betyde ujævn og skæv vækst.

Jeg fik iøvrigt ikke ros af skytten da han hørte om ræven, men jeg lagde mærke til min fars stolte lunefulde smil da han forsøgte at hjælpe mig ud af den situation og vi har sidenhen snakket meget om det med at gøre det rigtige… Jeg lærte igen en masse den aften i maj og denne lille buk minder mig både om mosen, alle fuglene, duften af lun mosevand men især minder den mig om at holde fast… Så det gør jeg stadig!

Knæk & bræk!

P1040318

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *