Min tredje polske buk-snydebukken!

Bukketrofæ

Bukketrofæ

Maj 2008.

Dette trofæ og denne buk minder mig dagligt om hvad der sker når jagtiveren overstiger fornuften og den gode dømmekraft!

Morgenen var kølig og lidt diset og stemningen i den lille polske bil var ikke alt for god! Min guide Jannik, var ikke begejstret eller særlig tilfreds med besværet af at have en fotograf med på slæb… Derfor havde vi tilbragt det meste af morgenen i bilen hvor vi kørte fra eng til eng for at se om vi kunne overaske en buk. Taktikken var at køre relativt hurtigt ud til engen for så med hvinende bremser at stoppe op nærmest midt på engen! Flere gange havde der været rådyr ude, men med denne, langtfra lydløse procedure, løb alle de dyr vi så!

På vej tilbage til jagthuset, så vi dog en buk gå og feje langs et lille pilehegn. Efter et hurtigt kig i kikkerten nærmest halede Jannik mig ud af bilen! Det var tydeligt at han var meget begejstret for denne buk og jeg havde da også set i kikkerten at den så tyk og stor ud, selvom det lignede en ulige seksender. Fotografen Mads, fik hurtigt kameraet i gang og efter et par meters pürch ned langs hegnet, kunne Jannik ikke vente længere. Han satte skydestokken op og jeg følte at det hele var lidt forhastet, men igennem riffelkikkerten kunne jeg ane bukken og opsatsen så stadig både tung og tyk ud! Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg virkelig gerne ville skyde en stor og tung buk, så med Janniks ordre om at skyde i mine ører fandt trådkorset bladet… Mads hviskede at han var klar og jeg lod skuddet gå! Bukken gik ned i knaldet og lettelsen rullede ind over mig. Det var en lidt ambivalent følelse jeg stod med, da jeg på den ene side var glad over at have skudt en god buk, men på den anden side havde jeg ikke rigtig følt at jagten havde været særlig spændende eller “god”! Når jeg nu, 8 år senere, ser oplevelsen på film, så kan jeg også tydeligt se og høre på mig selv at der var noget galt…

Vi gik de ca. 100 meter ned til bukken i stilhed og lige da Jannik så bukken tæt på, kunne jeg mærke på ham at han var skuffet! Den tunge og gamle buk som vi troede det var, viste sig at være en ung buk stadig i delvis bast! Min egen skuffelse forsøgte jeg at skjule da Jannik helt tydeligt ikke var ret stolt af situationen, men mon ikke vi begge to vidste at vi var fælles om ansvaret for denne buks for tidlige død…

Bukketrofæ

Vi kørte hjem til morgenmad i stilhed og jeg tænkte hele vejen på hvad der sker, hvad frustration og iver over at lykkes med en jagt, kan føre med sig…

I dag, er dette trofæ faktisk én af mine yndlings! Opsatsen er næsten helt hvid, da det meste var dækket af bast og de skarpe og ufarvet sprosser er spidse og uregelmæssige. Når jeg kigger på denne, så husker jeg mig selv på at hver gang jeg skal trykke på aftrækkeren, så skal jeg være helt sikker på hvad det er jeg skyder og om beslutningen er min egen eller om jeg føler mig presset af en guide, en fotograf eller blot drømmen om at nedlægge et stort trofæ…

Vi lærer hele vores jægerliv og denne morgen i Sydøstpolen var en af mine store lærerige oplevelser som jeg aldrig vil glemme!

De næste par dage i skønne Pankow, skulle byde på masser af intense situationer og de næste par måneders trofæhistorier, vil handle om denne tur!

Hvis du vil se filmen, så klik HER!

Knæk & Bræk!

Bukketrofæ2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *