skip to Main Content

Min første keiler

Vildsvinejagt-Jacob-Kamman-10

Januar 2009.

Sammen med en lille håndfuld venner var jeg taget på drivjagt i Polen. Jeg har desværre glemt alt om revirets navn, men vi blev indlogeret på et fantastisk gammelt palads! Rejsen var arrangeret igennem Diana Jagtrejser og stedet var et gammelt hestestutteri, hvor det var helt tydeligt at det i hvert fald engang var en blomstrende forretning. Paladset var smukt, på den der særlige østeuropæiske måde og værelserne var store og faktisk ret pæne. Dette var vores allerførste tur på en decideret jagtrejse og forventningerne og stemningen fyldte hurtigt de gamle gange på paladset, med latter, grin og drillerier – Ligesom en rigtig jagttur skal være! Vi gik dog hurtigt og tidligt i seng, for næste dag skulle vi jo på jagt!

Under morgenmaden, den næste dag, udspurgte den polske jagtchef mig nysgerrigt omkring gruppens erfaring og skydefærdigheder! Jeg tror han var en anelse bekymret for gruppen af unge jægere som åbenbart så både unge og uerfarne ud! Jeg beroligede ham med at alle var fornuftige og gode skytter og undlod nok at tale så meget om vores samlet erfaring…:)

Alt var jo nyt for os, så efter en lang og udførlig parole fik vi trukket vores poster med det sindrige polske system med skiftende post-numre. Vi fik med stort besvær og forvirring fordelt os nogenlunde i de rigtige biler og så var det afsted ud i skoven.

Vildsvinejagt-Jacob-Kamman10
Driverne gør klar til dagens første drev!

Min første post var som en sidepost temmelig langt fra det egentlige drev. Jeg stod for bunden af en lille skrænt, lige foran en bæk som løb på tværs foran mig.

Jeg aner ikke hvordan jeg havde forestillet mig, en polsk drivjagts post skulle se ud, men dette var ikke som forventet! Jeg var lidt skuffet over min manglende udsigt, der var kun ca. 50 meter op til bakkekanten foran mig og til siderne kunne jeg vel se og derved også skyde ca. 50-70 meter… Jeg kunne ikke forestille mig at nogen vildsvin ville løbe denne vej ud af såten, så med en lidt skuffet forventning, ladede jeg den gamle Mauser og gemte mig op af et træ…

Der gik ikke lang tid før skoven genlød af høje råb fra driverne og den hidsige hundehals, som kan få alle jægeres puls helt i vejret! Når den kolde luft gennemskæres af et par ophidset terriers halsen og hylen, knuger man lidt ekstra om riflen og ens øjne farer rundt i skoven for at opfange den mindste bevægelse!

De første skud begyndte nu at runge også og spændingen toppede da jeg tydeligt kunne høre dyr løbe igennem den frostsprøde jord foran mig, på den anden side af bakketoppen!

Et decideret chok fløj igennem hele min krop da jeg så tre vildsvin komme tordnende over toppen og ned af bakken, omgivet af tørre bøgeblade som de flygtende dyr hvirvlede op! Dette var første gang jeg rigtig så vildsvin og selvom jeg nok var handlingslammet i et kort sekund, så fløj Mauseren dog til skulderen som per instinkt! Alle tre svin var samme størrelse og sikkert også samme alder, så jeg kunne frit skyde til dem uden at skulle tage hensyn til om der var søer eller lign. Imellem dem!

Den første gris var nået halvt ned af bakken foran mig før det første skud gik af! Afstanden var under 50 meter og den tunge kugle i kaliber 8×57 ramte fint midt på skulderen og grisen styrtede lige på næsen og gled ned mod den lille bæk! Jeg nåede ikke rigtigt at opdage at jeg faktisk havde skudt mit første vildsvin, men fortsatte mit sving og skiftede sigtet til det næste vildsvin! Da denne nåede ned til den lille bæk, løb den langs kanten et par meter og præsenterede et fint sideskud på blot 10 meters afstand… Skuddet gik og jeg så vanddråber og mudder blive slået af dyret lige foran skulderen! Svinet kurrede livsløst et par meter mens næsen og ansigtet pløjede sig dybere ned i de frosne bøgeblade…

Den tredje gris sprang henover den døde gris som stadig lå oprejst i skovbunden! Da det sidste svin drejede for at springe over bækken faldt mit tredje skud og selvom skuddet sad lidt for langt bagved skulderen, tumlede grisen ned i bækken! Her lå den og baksede lidt rundt under høje hvin og efter at have taget et skridt frem, kunne jeg affange den med et skud på halsen!

På få sekunder havde jeg ikke bare skudt mit første vildsvin, men hele tre stykker! Mit hjerte hamrede i mit bryst og jeg kunne slet ikke vente til at såten var slut…

En fantastisk start på en fantastisk jagtdag! Alle tre vildsvin var unge 1-2 års svin, så de var ikke trofæbærende og det er jo egentlig det som denne historie skal handle om, nemlig trofæer!

Vildsvinejagt i Polen
Sådan ser det ud når en kugle rammer et træ og ikke et vildsvin! Malte ramte dette træ og vi drillede ham meget med om han mon skulle have træet med hjem som trofæ!

Senere samme dag, kom der dog et trofæbærende dyr forbi til mig…

Det var dagens sidste såt og jeg havde endnu engang en sidepost. Jeg stod placeret midt ude i en moseagtig lysning med såten på min højre side. Jeg kunne lige ane Anders, som var den sidste frontskytte og foran ham, langs med engstykket løb der en høj bakke parallelt med såten.

Jeg kunne skyde frit ud over engstykket og egentlig også ind i såten mod bakken, så længe driverne eller hundene ikke var i nærheden! I starten af såten overvejede jeg hvor kammeratligt det egentlig ville være hvis jeg skød på dyr som løb langs bakken, direkte mod Anders… De ville præsentere et fint sideskud for mig, blandt de høje bøgestammer, men særlig fint ville det ikke være for mig at skyde de dyr… På fasanjagter siger man at man ikke skyder på fugle som passerer en skytte, hvis fuglenes næb peger direkte mod en anden skytte… Med dette i min bevidsthed, koncentrerede jeg mig mest om det åbne engareal foran mig og på min venstre hånd. Der kom et par rådyr springende henover de høje tuer, men jeg kunne ikke få et ordentligt hold på dem… Ca. halvvejs i såten startede der et højlydt drev op og både hunde og drivere råbte og skreg! Jeg så en stor rotte vildsvin komme travende langs bakken, nogenlunde midt på… Der var ca. 50 svin og forrest gik der en kæmpe stor sort so og efter hende kom der grise i alle størrelser på en lang linje… Drevet med de hidsige terriere var langt bagefter og soen travede roligt og opmærksomt afsted. Afstanden fra mig var vel ca. 100 meter og selvom jeg sagtens kunne skyde til en del af de bagerste dyr, så blev jeg ved med at huske på reglen med fasanerne og på mit venskab med Anders… Jeg ville ikke skyde før Anders havde haft chancen, men omvendt kunne jeg også godt regne ud at når de først havde passeret ham, så ville der nok ikke være mange skudchancer tilbage til mig.

Ligesom jeg var i gang med at tage riflen ned og bare ville nyde synet af så mange vildsvin, så jeg et glimt langt bag rotten af svin… Her kom der pludseligt et endnu større og kulsort dyr og selv inden jeg havde riflen oppe for at kigge i sigtekikkerten, kunne jeg regne ud at her kom der en keiler!

Han kom travende endnu langsommere end soen og bag ham kunne jeg se de små terriere løbe med fornuftig afstand under højlydt gøen og halsen!

Da han var nogenlunde ret ud for mig bragede der et skud fra Anders og jeg kunne regne ud at rotten nu måtte have passeret hans post! Der lød et skud mere og derefter en hel stribe, så svinene måtte have passeret Anders og den næste frontpost, for nu skød de begge!

Keileren stoppede straks op og stirrede frem for sig! De små terriere var nu pludselig rundt om ham og de sprang rundt om ham mens de højlydt knurrede og snerrede af ham! Der var også et par større støver-agtige hunde som kom til og disse slog straks over i stand-hals! Ingen af hundene havde mod nok til at gå til keileren og han stod stadig og stirrede efter rotten af vildsvin og lyttede til de mange skud…

Det var tydeligt at han var ved at bestemme sig for sin rute og med ét snurrede han rundt og travede nu direkte ned af bakken lige imod min post… Hundene faldt hurtigt ind bag ham og med et par meters afstand fortsatte de forfølgelsen… De første mange meter kunne jeg ikke skyde, da hundene var for tæt på og pga. vinklen, ville dette ikke ændre sig… Lige inden keileren nåede ned af bakken og ville komme ud på engen, skiftede han dog retning en anelse og nu opstod der både et sideskud og da vinklen ændrede sig til hundene, svang jeg hurtigt med og trak mit sigte frem fra skulderen og lod skuddet gå da trådkorset passerede trynen… Grisen gik direkte i jorden og spjættede en smule med de korte stærke ben… Der gik et par sekunder før hundene opdagede at keileren faktisk var død, men da den første modige terrier sprang frem og ruskede i bagbenet, fulgte de andre trop! Det blev dog ikke til meget mere, for frontskytterne skød stadig og skuddene og den friske fært af vildsvin lokkede alle hundene videre igennem drevet!

Heldigvis varede drevet ikke ret længe og jeg kunne komme hen til min allerførste keiler! Det var ikke verdens største keiler, men jeg var lykkelig og da stort set alle de andre skytter også havde skudt en god blanding af vildsvin, kronlidt og råvildt, var der ikke andet end store smil og masser af højlydte historier ved paraden!

Vildsvinejagt i Polen
Min første keiler!
Vildsvinejagt i Polen
Billede af mig, som tager billeder af tænderne!
Vildsvinejagt i Polen
TÆNDERNE!
Vildsvinejagt i Polen
Jeg forsøger at forklare jagtchefen at vi stort set alle skulle døbes..:)

Alle skytter blev døbt ved at knæle ved deres nedlagte dyr og så få malet et lille blodkors i panden. Derefter kom den stærkeste af alle driverne og slog hver skytte med sit eget våben to gange! En fin tradition, selvom de slag faktisk var ret hårde!

Vildsvinejagt i Polen
Anders får tæsk!

Vores første jagtdag var slut, men foran os ventede der yderligere to pragtfulde dage. En passion for drivjagt efter vildsvin blev vist vækket i os alle og sidenhen er det blevet til en årlig tradition at tage til Polen på jagt efter endnu flere gode oplevelser…

Knæk & Bræk!

Vildsvinejagt i Polen
Tænderne valgte jeg at montere i en passepartout ramme fra IKEA!
This Post Has 2 Comments
  1. Hvilken debut med vildsvin – Det må have sat sig… Jeg blev selv hooked, da jeg smed en spand majs i skoven (Sverige) og skød et vildsvin den første aften jeg satte mig ud. Jeg har efterfølgende erfaret at der ikke er helt så let :-).
    /Jørgen

    1. Hej Jørgen.
      Lige præcis! En fantastisk start ligesom din egen! Gode starter bliver oftest efterfulgt af mange “skuffelser” når man finder ud af at det ikke altid er så nemt..;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top