Min allerførste Impala

11230218_10153280730029397_5536675998883541514_n

impalaSeptember 2007.

Impalaen stod perfekt, ude i det åbne, lige ved siden af en sø. Den lille flok af bukke på 5 stykker havde ikke opdaget os og vi var i perfekt dække oppe på en lille bjergside ca. 200 meter væk! “Flippy” min guide fortalte mig at jeg skulle sigte lidt under den største buks brystkasse da vinklen var så stejl at kuglen ville ramme over sigtepunktet. Jeg sigtede på den hårde, stenet jord lige bagved forløbet og da skuddet gik, så jeg kuglen ramme jorden, præcist hvor jeg havde sigtet! Alle 5 bukke sprang ind i de tætte træer og væk var de…

Vi befinder os stadig i Sydafrika, hvor vi var i gang med at optage en jagtfilm om drivjagt på springbukke! Jeg havde hele mit liv drømt om at skyde en flot impala og da chancen bød sig, slog jeg til! Vores vært og outfitter “Flippy” og jeg var stået tidligere op end de andre og havde listet os ud for at finde en flot buk. Planen var at jage denne inden morgenmaden og derefter stod den igen på drivjagt hele dagen. Den første morgen gik galt, skuddet gik under bukken og da vi var klatret ned af bjerget og stod der hvor bukken havde stået, fandt vi intet blod og ingen hår! Vinklen fra bjerget havde vi begge vurderet som temmelig stejl, men nu hvor vi stod og kiggede op mod bjerget, kunne vi godt se at vi havde overvurderet situationen! Vi kravlede tilbage og skød et par kontrol skud ned mod søen og det viste sig at på den afstand og med den vinkel, så ramte kuglen præcist hvor jeg sigtede…

kontrolskydning

Kontrolskydning ned mod søen hvor impalaerne stod. Digital kameraerne var ikke hel den samme kvalitet, som i dag!

Med denne erfaring i baghovedet forsøgte vi os igen morgenen efter… Samme plan, vi sneg os op ad bagsiden af bjerget og håbede at impalaerne ville være ved søen igen. Oppe på toppen, kunne vi ingen impalaer se! Skuffelsen var så småt begyndt at melde sig og da vi ikke havde så lang tid at jage i, før vi skulle være tilbage til morgenmad, var vi så småt på vej ned igen, da vi pludselig så impalaerne inde mellem træerne!

Jeg gjorde mig klar bagved en stor sten og den gamle Mauser i kaliber 8×57 lå perfekt og med godt anlæg.

Den buk som jeg havde skudt forbi til, dagen før var let genkendelig, da hornene var nærmest lyreformet og spidserne var på vej ind mod hinanden! Bukken stod og åd af en busk og det tog lang tid før den endelig tog et skridt frem og præsenterede skulderpartiet. “Flippy” hviskede igen og igen at jeg skulle sigte lige på, men der var ingen fare, den fejl skulle jeg IKKE gentage! Skuddet gik og bukken faldt om i knaldet!

Hele vejen ned af bjerget var jeg helt oppe at køre, drømmen om en impala var gået i opfyldelse og mit allerførste Afrika-eventyr var for alvor i gang! Fremme ved det smukke dyr, blev vi ramt af morgensolen over bjergtoppene og de klassiske trofæbilleder blev taget i det smukkeste klare morgenlys, som jeg kun har oplevet det i Afrika!

impala

Et smukt trofæ i den smukke morgensol!

Dette trofæ er et af mine absolut favoritter! Jeg tror aldrig jeg bliver træt af at skyde impalaer og sidenhen har det jo vist sig at de kan være lige så forskellige i udseende som de danske råbukke, så drømmen er jo at samle så mange forskellige impalaer, som muligt, så de kan hænge ved siden af hinanden!

impala

Bemærk den lille bule på halsen, der fandt vi RWS kuglen!

Indtil videre nøjes jeg med denne smukke, min allerførste impala!

Næste måneds trofæhistorie vil handle om mit første møde med en Blisbuk på en drivjagtsdag. Det skulle vise sig at være en dramatisk oplevelse, som i kan læse mere om, om en måned…

Knæk & Bræk!

impala

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *