skip to Main Content

Maddies nye klæder…

IMG_8110_Fotor

Sommeren er over os og dermed er det også snart sommerferie tid! I min sommerferie skal jeg til vores dejlige hus i Sverige og derefter til Frankrig på både ferie og bukkejagt!

Vores hus i Sverige, ligger ikke langt fra “Mamima jakt camp” hvor ejeren Lars Schepler har bygget adskillige hegn. I disse hegn går der vildsvin og hundefolk fra hele Skandinavien kommer her til for at få trænet deres jagthunde. I de 9 forskellige hegn der findes på Mamima, går der vildsvin i alle aldre og køn og dermed kan man træne hunde på mange forskellige niveauer og med forskellig erfaring. Jeg har lavet en aftale om at få afprøvet min ruhåret hønsehund, Maddie i “Begynder-hegnet” for at se hvordan hun vil reagere overfor vildsvin!

Forleden ankom der en kevlar vest med posten, så lørdagen skulle bruges på at tilvænne Maddie denne vest. Vesten er produceret af Browning og den vest jeg har fået til test, er den mest sikret af en lang række forskellige veste. Vestene er bygget med varierende sikring og forskellig form, alt efter om hunden skal beskyttes meget eller lidt. Til hunde, som skal drive eller stille vildsvinene og som man må formode skal have tæt kontakt med svinet, er den gule den mest beskyttende vest klart at foretrække.

Browning kevlar vest
Maddie følger nøje med i udpakningen!

Da jeg pakkede vesten ud, snusede Maddie interesseret til den, men da den skulle på, blev hun straks lidt mere urolig! Jeg har altid givet mine hunde forskellige former for dækener og trøjer på, når jagten var slut, så de ikke skal ligge i en kold bil og fryse. Derfor er Maddie vant til at få “tøj” på, men denne vest er både tungere og sidder strammere, så det var helt tydeligt at hun ikke var så tryg ved påklædningen.  Lars havde forklaret at tilvænning var vigtigt, fordi mange hunde slet ikke ville bevæge sig når de fik vesten på! Jeg må indrømme, at jeg tænkte: “ja, ja måske de der svenske hunde har problemer, men en rigtig ruhår tager ikke notits af en kevlar vest!” Jeg skulle blive klogere…:)

Browning kevlar vest
Maddie er stadig interesseret…
Browning kevlar vest
Vesten bliver nøje undersøgt!

Til at begynde med stod Maddie helt stiv og ville slet ikke røre sig! Derefter lavede hun nogle vilde spring, men efter lidt opmuntring gik hun relativt ubekymret rundt i haven. Efter lidt tid, hvor hun havde fået lov til at gå rundt med vesten på, var hun faldet tilpas meget til ro til at vi kunne gennemføre et par apporteringsøvelser.

Browning kevlar vest
Vesten er på og Maddie er lidt beklemt!
Browning kevlar vest
Der er tre forskellige lynlåse henover ryggen, så man kan finindstille størrelsen også i løbet af jagtsæsonen, når hunden slanker sig!

Det gik fint og efter dette fik hun lov til at ligge og hvile lidt, stadig med vesten på. Da hun fik den af, skulle den igen lige snuses ordentligt igennem.

Browning kevlar vest
Hjemturen med dummyen var ikke Maddies hurtigste, men tilvænningen af vesten er godt i gang!
Browning kevlar vest
Vesten passer perfekt og giver faktisk hunden en god bevægelsesfrihed!

Nu skal tiden inden besøget på “Mamima jakt camp” bruges på at træne forskellige situationer mens Maddie har vesten på. Hun skal være så vant til den at den ikke vil påvirke hendes bevægelser eller mentale tilstand når hun skal stå over for et vildsvin for første gang!

Browning kevlar vest
Ro under aflevering…
Browning kevlar vest
… Og kys ved udført apportering…
Browning kevlar vest
… Derefter fis og ballade!

Jeg glæder mig og er samtidig helt vildt spændt på hvordan det vil gå… Drømmen er jo at jeg kan deltage i drivjagter i Sverige og at Maddie vil håndtere vildsvinene med respekt, samtidig med at hun selvfølgelig ikke skal være bange for dem!

Hvordan det kommer til at gå til træningen skal jeg nok skrive en længere historie om, hold øje her på bloggen…

Knæk & Bræk og god sommer!

P.S. Browning vesten kan bestilles hjem igennem de fleste danske jagtbutikker eller købes i alle svenske jagtbutikker!

Browning kevlar vest
Mille fik også lov til at apportere et par gange!
Browning kevlar vest
Så skal der slappes af!
This Post Has 4 Comments
  1. Hej Jacop
    Nu har jeg læst din artikel her om svinevesten MEN jeg mangler simpelthen et link til hvor den er købt. vil rigtig gerne have en til min lab så den er bedre beskyttet når jeg er på jagt. kan du muligvis oplyse mig hvor den er købt ville det være lækkert. jeg kommer ikke lige omkring sverige for at hente en desværre. send meget gerne en mail til ronnidahl@gmail.com

    1. Hej Ronni.
      Den bliver jo produceret af Browning, så den kan muligvis bestilles igennem den danske importør!
      Prøv at ring eller skriv til Henrik Gynther fra HG Agencies.

    1. Hej Heidi.
      De findes i forskellige slags og størrelser. Tror den gule som Maddie har, koster ca. 4.000 kr.!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top