Måneskinsjagt i Sverige

20046679_10154903660629397_8900829244017289094_n

Vildsvinejagt i Sverige

I fredags drog jeg sammen men min fotograf Rudolph til Ericsberg slot i Sverige. Planen var at vi skulle jage vildsvin i de store hvedemarker, for netop nu er hveden stadig lidt grøn og kornene er i “mælke-stadiet”! Det betyder at selve hvedekornene er lidt bløde og når man trykker på dem eller spiser dem, så er de fulde af en mælkehvid væske, som svinene åbenbart elsker at spise!

Vildsvinejagt i Sverige

De mælkede korn, som grisene elsker!

Ericsberg slot er et fantastisk sted at jage og efter min tur for et par år siden, var mine forhåbninger helt i top! Skytten, Tomas havde fortalt at der var masser af svin i kornet og at jeg kom på det helt rigtige tidspunkt! Rudolph og jeg trillede ind foran det smukke slot ved midnats-tid og efter et par timers søvn, blev vi hentet af Tomas, lidt i fire! Solen var så småt på vej op og efter bare et par minutter i bilen, sprang det første vildsvin ud lige foran os! Grisen havde stået lige ved vejen, inde på en ærtemark og da det hørte og så bilen, sprang dyret mod skoven… Et godt tegn: grisene var ude! Sceneriet var fantastisk! Der hang lidt dug på markerne og mens solen lyste nattehimlen op, hang mosekonens bryg tungt i alle dalene.

Vildsvinejagt i Sverige

En smuk morgen!

Der var dog ikke meget tid til at nyde dette smukke natur skue, for da vi svang rundt om et hjørne på vejen, kunne vi pludselig se at der gik mindst 10 vildsvin i et lille hvedestykke på vores venstre side!

Kornet gik lige akkurat de store grise til lige under ryggen, så vi kunne se de sorte rygge og de store ører mens grisene holdt øje med vores bil… Tomas kørte klogt videre uden at sænke farten og efter et par hundrede meter, var vi ude af grisenes syn og vi kunne parkere på en nyhøstet græsmark. Vi indledte pürschen og da der stort set ingen vind var, kunne vi blot snige os lige op imod den store rotte svin!

Vildsvin kan ikke løfte hovedet ret meget højere end deres ryg, så de kunne dårligt se os komme snigende og da de alle sammen højlydt gnaskede korn og indimellem gryntede og hvinede højt var der heller ikke stor risiko for at de skulle kunne høre os! Derfor var pürchen da heller ikke særlig kompliceret, den helt store udfordring ville være at udvælge den helt rigtige gris at skyde! Lige nu har søerne jo små unger, så vi skulle for alt i verden IKKE skyde en so med unger! De små grise var umulige at se i det høje korn og da grisene ikke rigtig løftede hovedet over kornet, så var det svært at køns-bestemme de store svin… Tomas vurderede halen, som vi engang imellem kunne se svinge rundt, han kiggede efter store rygpukler og så spejdede han efter om der var små grise som gik rundt om de større svin… Vi var efterhånden kommet kun 20 meter fra den nærmeste gris og mens nogen af dem var på vej ind i skoven igen, udpegede Tomas en gris som gik ude på vores venstre side… Der var ca. 70 meter hen til den og den gik sammen med en anden gris i samme størrelse. Der var ingen smågrise omkring dem og de gik ligesom lidt væk fra de andre i rotten! Jeg havde riflen hvilende i Viper flex skydestokken og jeg følte mig helt klar… Den ene gris skulle bare lige vende siden til og så ventede jeg blot på at den skulle kigge lidt op…

Vildsvinejagt i Sverige

Riflen er på plads… Venter bare på at grisen skal stille sig rigtigt!

Da den gjorde dette, bekræftede Rudolph at kameraet rullede og jeg lod skuddet gå!

Det så ud som om at grisen sprang lige op i luften og løb derefter hurtigt efter den anden gris, med kursen direkte mod skoven!

Jeg havde sigtet lige midt på halsen, så den skudreaktion havde jeg absolut ikke forventet at se! Skud på halsen er altid en udfordrende løsning, men jeg havde følt mig sikker og stabil, men nu hvor grisen løb fra skudstedet, blev jeg pludselig meget i tvivl! Hvis kuglen havde ramt hvor jeg havde sigtet, burde grisen være faldet stendød om! Nu, var alle de grimme muligheder i spil og jeg blev straks bekymret for et dårligt kæbeskud eller en grim anskydning i halspartiet…

Tomas havde også set skudreaktionen og selvom han drillede mig lidt med at det var typisk dansk at skyde sådan, så var vi egentlig begge to relativt sikre på at grisen var godt ramt…

Vi gik hen til der hvor grisen var løbet i skoven og efter at have kigget grundigt efter blod, kunne vi skuffet konkludere at der ikke var en dråbe at se…

Tomas ringede efter en af de lokale hundeførere og med slukøret stemning gik vi tilbage mod bilen… Tomas prøvede at muntre mig lidt op mens vi kørte videre, men jeg kunne godt mærke at min tvivl, frustration og bekymring ikke rigtig var til at ændre på! Jeg håbede egentlig ikke at vi ville se flere svin og heldigvis ringede hundemanden kort tid efter og vi kørte tilbage for at møde ham ved skudstedet. Her satte han en af sine to Hannovianske sporhunde på arbejde og selvom den straks optog sporet hvor de to grise var løbet, var det tydeligt at den ikke rigtig var særlig ivrig…

Vildsvinejagt i Sverige

Hundemanden og Tomas på vej mod skudstedet!

Efter få hundrede meter opgav den da også sporet og efter et par forsøg mere, kunne hundemanden konkludere at mit skud havde været en ren forbier! I mellemtiden havde Rudolph og jeg kigget på kameraet og det var nu tydeligt at se at det som vi alle tre havde set som et skudtegn, slet ikke var det som skete! Da jeg skød, så vi alle at grisen sprang op i luften… Men på kameraet kunne vi nu se at grisen faktisk tog et par spring igennem kornet inden den foretog et langt spring fremad, måske for at springe over den anden gris og derefter løb de begge mod skoven… Selvom jeg var irriteret over at have skudt forbi, var det dog en stor lettelse at der ikke var tale om en grim anskydning, men “bare” et forbiskud!

Intet var blevet såret eller ramt, andet end min stolthed og med den beroligelse kunne vi nu køre hjem og få lidt morgenmad og så få sovet lidt…

Vildsvinejagt i Sverige

Der blev også tid til at lave lidt pæne billeder af det flotte slot…

Vildsvinejagt i Sverige

… For slet ikke at tale om den flotte udsigt!

Inden Rudolph og jeg blev hentet af skytteeleven William, fandt jeg lige tid til at kontrol skyde riflen og det viste sig at den skød lige der hvor den skulle… Med dette på plads, var vi alle klar og kl. ca. 22 begyndte der at ske noget…

Vildsvinejagt i Sverige

William og Rudolph kigger efter vildsvin!

Vi havde et par forgæves pürschforsøg efter nogle grise før det lykkedes at komme tæt på en stor rotte svin! Vi gik i et sprøjtespor midt på en stor mark og nu befandt vi os næsten midt i en rotte svin på ca. 20 dyr…

Vildsvinejagt i Sverige

Vildsvin i det fjerne!

Der var grise på vores højre side, der var en stor gruppe lige foran os og så var der en enkelt enlig gris på vores venstre side! Vi forsøgte at finde den rigtige gris og selvom der var mange så var det rigtig vanskeligt! Den store gruppe var helt tydeligt ledet af en stor so men de andre mellemstore grise var alle den samme størrelse og vi kunne se kornet bevæge sig rundt om dem allesammen, altså var der smågrise alle vegne… Vi kunne også høre de små grise hvine og skrige og det var simpelthen umuligt at vide om de 4-6 grise var søer eller keilerer… Den store enlige gris på vores venstre side derimod, var tilgengæld alene og selvom vi ikke kunne se om det var en so eller en keiler, så vurderede vi den dog til ikke at have smågrise med sig. Det kunne vi se for når den store gris stod stille, så var der ikke noget korn rundt om den som bevægede sig ligesom der var ved de andre svin, når de små løb rundt mellem fødderne på de store…  Lige som jeg skulle til at gøre mig klar til et skud, løb den i fuld fart midt ind i den store gruppe foran os og med høje grynt puffede den til et par af de mindre grise som med hvinende smågrise om sig, hastigt flyttede sig!

Efter et par minutter gik den store gris tilbage over sprøjtesporet og her begyndte den igen at æde af kornet… Det var efterhånden blevet så mørkt at kameraet ikke længere kunne filme grisen, så William tog en stor lampe frem og vi aftalte at så snart lyset ville ramme grisen og Rudolph var klar, skulle jeg skyde… Vi anede ikke hvordan grisen ville reagere på lyset, men jeg frygtede det værste, at grisen straks ville løbe mod skoven!
William tændte lampen og kørte langsomt lyskeglen hen imod grisen… Jeg havde afsikret riflen og var helt klar til at skyde med den lille røde prik i kikkerten hvilende lige midt på halsen af den store gris… Da grisen blev lyst op af den kraftige lampe, reagerede den overhovedet ikke! Den gnaskede blot videre og mens jeg ventede på at den skulle vende helt rigtigt og gerne strække lidt hals, så kunne jeg mærke at forbieren fra morgenens jagt, sad og nagede i mig! Jeg turde simpelthen ikke

at sigte på halsen, så da grisen netop tog et skridt og blottede det øverste af skulderen, skiftede jeg sigte og skød idet den røde prik var lige midt på skulderen, lidt over midten af selve skulderen… Jeg kunne tydeligt høre kugleslaget og mens grisen styrtede direkte ned mellem hveden, kunne jeg i lampens lys se en lille støvsky stadig hænge i luften! Kornet blev nærmest levende af grise som løb i alle retninger og William skannede rundt med lampen så vi kunne se i hvert fald 20, hvis ikke 30 grise som forsvandt i skoven…

Lettelsen over et godt skud og en super spændende situation var enorm og glemt var morgenens forbiskud… NÆSTEN!

Fremme ved det store dyr viste det sig at det var en stor keiler med massive flotte tænder! Mens rævene skreg i natten og månen kastede sit kolde lys ned på os sad Rudolph og jeg og nød den fantastiske svenske nat… William hentede bilen og jeg kunne få lov til at sidde og betragte min nok til dato, største nedlagte keiler! Vi fik rigtig lov til at mærke hvor stor og tung den var, da vi skulle trække den ud til bilen som ikke kunne komme tættere på end ca. 150 meter! William og jeg oksede med dyret, men når man som lykkelig jæger netop har nedlagt et flot dyr, så er det som om man får lidt ekstra kræfter..:)

Vildsvinejagt i Sverige

Jagtglæde!

Vildsvinejagt i Sverige

Spidse og flotte tænder!

Vi kørte straks tilbage mod slottet og slagterummet, for natten var stadig ung og vi skulle videre på jagt… Det skulle vise sig at blive en helt utrolig god nat og med keileren brækket og hængende på køl, kørte vi ud i den mørke nat, uvidende om det jagtheld som skulle tilsmile os i de næste par timer…

Næste del af historien fra Ericsberg slot, følger her på bloggen om et par dage, ligesom der også snart kommer en film fra jagten…

Hvis du vil læse historien fra mit sidste besøg og se de to film så se her:

The Ericsberg Grand-Slam part 1

The Ericsberg Grand-Slam part 2

The Ericsberg Grand-Slam første film

The Ericsberg Grand-Slam sidste film

Knæk & Bræk!

Hvis du vil vide mere om jagten på Ericsberg slot, så ring eller skriv til skytten Tomas:

Tomas Andersson
00460706185703
tomas@ericsberg.se

2 Kommentare

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *