Lykkesholm hjorten

45980435_10156073926404397_7179251136224821248_n

45980435_10156073926404397_7179251136224821248_n

Kasper krøb mere sammen og langsomt sneg vi os længere ind under de gamle cypresser… Vi var ca. 200 meter fra selve brunstpladsen, men vi kunne høre hjortene gå og grynte på alle sider af os…

For et par uger siden var jeg på Lykkesholm slot, på Fyn, for at optage en ny film om jagt på brunstende dåhjorte. Dåvildtstammen på dette revir er en af Danmarks ældste og oprindelige stammer og ved god forvaltning, skydes der hvert år store guldmedalje hjorte! Jeg har aldrig prøvet decideret brunstjagt på dåhjorte så med spænding i kroppen og bilen fuld af forventning, kørte Emil og jeg mod vest…

Jagt på Lykkesholm

Vi morer os altid når filmoptagelserne inkluderer ATV’ere!

Skytteleven Kasper, havde forklaret, at på den brunstplads vi skulle jage ved, gik der et par rigtig store og gamle hjorte! Især én, som var sort i pelsen og meget mørk i geviret havde drillet et par jægere allerede forrige sæson… Vi skulle ikke som sådan gå efter den specifikke hjort, men blot forsøge at skyde en gammel hjort. Dåhjortene slås meget og temmelig voldsomt og hvert år dør der et par af de især gamle hjorte, fordi brunsten simpelthen er så hård!

Dåhjortenes brunst forløber temmelig anderledes end kronhjortenes. Kronhjortene følger nærmest blindt hinderne og vil hele tiden enten opsøge hinder, eller forsvare dem som de måtte have i deres harem. Hinderne opfører sig egentligt ret ”normalt” og vil opsøge deres sædvanlige steder for at æde og ellers følge deres rutiner. Hjortene følger efter og brunster og brøler rundt om og omkring hinderne.

Dåhjortene derimod vil udpege et sted i skoven hvor det virker som om at de alle sammen enes om at HER, der slås vi! Brunstpladserne er oftest de samme hvert år og så gælder det ellers om at være den største og stærkeste hjort på pladsen! Dåerne vil opsøge pladserne og det virker som om at den hjort som kan erobre midten og holde fast i pladsen, er den hjort som får lov til at parre sig! Når man som jæger sniger sig ind på en brunstplads, er det derfor ikke helt så vigtigt at holde øje med hundyrene…

Hvis man bliver opdaget af hinderne på en kronhjortejagt, vil de løbe deres vej med det samme! Hjorten som følger rudlen vil straks følge med! Men hvis dåerne flygter fra en brunstplads, er det slet ikke sikkert at dåhjorten vil følge efter! Han har jo erobret pladsen og han ved at dåerne vil komme tilbage.

Jagt på Lykkesholm

En brunstplads med skrab i jorden og træer som er blevet fejet!

Derfor var Kasper da heller ikke så bekymret eller fokuseret på om dåerne opdagede os, mens vi sneg os igennem skoven… Hjortene bulrede rundt om os og lydkulissen var fuld af grynt og skramlende gevirer fra de hjorte som sloges!

På vejen ind til pladsen gik vi langs en lille græsbeklædt skovvej og midt på denne lå der to sovende hjorte… Den ene hjort sneg vi os ind på ca. 100 meter og det var tydeligt at se at den var virkelig medtaget af brunsten! Hjorten lå og rystede som en våd og kold hund og lagde til sidst hele hovedet ned på jorden.

Jagt på Lykkesholm

Jeg afventer hjortene skal vågne!

Jeg så i kikkerten at han til sidst faldt i søvn og geviret fik trukket hovedet ned på siden, så han lå med hele kinden fladt på jorden… Hjorten var voksen, men ikke rigtig gammel, til gengæld havde den en temmelig stor ”dråbe” i den ene skovl og en lang flig i den anden. Ikke nogen god hjort og jeg stod længe og overvejede om den skulle skydes væk pga. den ”dårlige” opsætning… Hjorten lå længe og sov og imens kiggede vi ivrigt i kikkerten og igennem kameraet. Jeg var faktisk lidt bekymret for hjorten, for han så virkelig ud som om han var medtaget… Jeg besluttede mig for at se hvordan han ville reagere når eller hvis, han kom på benene.

Jagt på Lykkesholm

Venter stadig…

Der gik lang tid hvor de to hjorte bare lå og sov, men pludselig rejste den unge hjort sig op og vi så alle sammen en ældre hjort komme brusende igennem cypresserne! Den dårlige hjort kom også på benene og nu skiftede mit sigte fra den nye frembrusende hjort til denne, som bare stod på spredte og stive ben! Den nye hjort som gryntende kom løbende var en flot og moden fuldskuffel, men vi kunne hurtigt se at den var for ung til at skyde… Derfor skiftede jeg sigtet tilbage til den sløje hjort med de dårlige skufler…

Jagt på Lykkesholm

Beslutningstid!

Han stod stadig på stive ben og især bagløbende stak ud bag ham på en underlig måde! Jeg afsikrede riflen og trak vejret helt ned i lungerne… Han stod perfekt med siden til og mit sigte stod helt roligt på skulderen… Alligevel var jeg usikker! Dette var ikke den gamle pladshjort jeg havde drømt om at skyde og selvom denne hjort både så dårlig ud og havde et pointmæssigt dårligt gevir, så var der alligevel noget som holdt mig tilbage! Jeg pustede langsomt halvt ud og min finger påbegyndte den langsomme klemmen om aftrækkeren… Lige som skuddet skulle til at gå, var det dog som om hjorten trak vejret dybt, svang bagløbene ind under sig og som med et trylleslag ændrede hans holdning og positur sig, for øjnene af mig! Han lagde hovedet tilbage og gryntede dybt og voldsomt, så det rungede i skoven og gav mig kuldegysninger! Derefter travede han ellers efter de to andre hjorte, for at gøre krav på sin plads i skoven!

Hjorten var altså ”bare” rigtig træt og når man tænker på at de i ca. 4 uger ingenting æder og udelukkende løber rundt og grynter, slås og forsøger at finde villige dåer, så er det vel forståeligt nok?!

Vi fortsatte vores pürch frem mod selve brunstpladsen som lå et par hundrede meter inde i skoven.

Jagt på Lykkesholm

På vej mod brunstpladsen! Kasper går langsomt frem…

Da vi var kommet ca. halvvejs, stivnede Kasper pludselig og i det, så jeg også hjorten! Den sorte hjort med det mørke gevir kom gryntende igennem skoven! Under cypresserne lå der masser af små grenbunker, så vi kunne ikke se hjortens nederste del af kroppen. Derfor så det ud som om han nærmest kom sejlende igennem skoven som en kæmpestor skonnert med udslået sejl! Det mørke gevir var en flot, stor og symmetrisk fuldskuffel og hjorten osede af alder, brunst og selvtillid!

Jagt på Lykkesholm

Vi nærmer os…

Det virkede dog som om han havde fået fært af os, for pludselig stoppede han med at grynte og fortsatte igennem cypresserne og forsvandt igennem nogen unge bøgetræer langt væk fra os…

Der var ikke tid til at ærgre sig over dette, for skoven var stadig fuld af gryntende hjorte og bare 200 meter væk kunne vi se glimt af en anden gammel hjort som løb frem og tilbage, rundt om en lille rudel dåer…

Dåerne gik og essede ned af et lille skovspor og den gamle hjort løb rundt imellem dem og ind under de tætte grangrene, hele tiden på udkig efter rivaliserende hjorte! Der var et par unge hjorte med i rudlen og de holdt også øje med hjorten, for hvis de ikke flyttede sig i tide, så fik de et ordentligt hak med geviret! Vi sneg os ind på ca. 80 meter og jeg fik forsigtigt slået Viper flexen op og lagde riflen tilrette… Hjorten løb rundt og frem og tilbage hele tiden med sine dybe grynt som en konstant advarsel til de andre hjorte. En gang imellem stoppede han op og snusede interesseret til en då, men der var ikke lige nogen som var interesseret i ham! Vi stod længe og betragtede ham og det var fantastisk at se hvordan han reagerede når en då afviste ham… Han så nærmest lidt fortørnet ud som om han tænkte: ”Kan du slet ikke se hvor stor og flot jeg er?!” Derefter gryntede han endnu voldsommere og fortsatte sin søgen efter enten parringsvillige dåer eller andre hjorte som skulle have bank!

På et tidspunkt så jeg ham gøre noget som jeg aldrig har set før!

Han stillede sig op midt på sporet og ejakulerede ud over jorden men lige så meget ud over sit eget maveskind! Da han var færdig med det, vendte han hele hovedet ned mod maven og smurte ansigtet af i sin egen sæd… Derefter gik han hen under et af grantræerne og rejste sig op på bagbenene og tørrede sit ansigt af i grenene så højt oppe som han kunne nå! Derefter stod han et øjeblik og følte sig ret så sej og straks løb han igen gryntende rundt… Jeg formoder at den øvelse gik ud på at få hjortens fært så højt op som muligt for at duften af ham kunne brede sig mest muligt…

Jagt på Lykkesholm

Riflen er klar… Nu mangler hjorten bare at stille sig frit!

Selvom det var et fantastisk syn og at jeg virkelig nød at stå og se på alt dette udfolde sig, havde jeg ikke helt glemt at vi var der for at skyde en gammel hjort! Kasper havde ikke brugt lang tid på at bedømme ham som absolut afskudsbar og nu gjaldt det blot om at hjorten skulle stå stille, uden andre dyr rundt om sig! Det var ikke noget nemt projekt, for der var vel 20 dåer, kalve og unge hjorte på sporet og hjorten stod sjældent stille ret længe ad gangen!

Hjorten havde ikke de bredeste skufler, men næsten helt uden ”fingre”! Altså næsten rene skovle uden sprosser bagtil. Han havde en lang bagudrettet spros på den højre stang og den venstre øjensprosse havde en ekstra lille spros.  Alt sammen gode tegn på en høj alder og bare ved at betragte hjortens opførsel og de andre hjortes respekt, betød at vi var sikre på at det var en gammel hjort og den helt rigtige at skyde!

Kasper hviskede roligt til mig: ”Hvis han står frit og du kan skyde, så skyd!” Selvom det blev sagt på den mest rolige og afdæmpet måde, steg min puls med det samme og grebet om riflen blev lidt strammere…

Hjorten løb stadig ophidset rundt, men lige pludselig stoppede han op næsten midt på sporet! Han stod en lille anelse spidst på mig men den røde prik i sigtekikkerten sad roligt og stille på den forreste del af skulderbladet… Der stod dog stadig andre dyr alt for tæt på, men som på kommando gik de alle sammen væk og hjorten stod frit! Jeg husker tydeligt at en lille stemme i mit hoved sagde: ”Så Jacob, nu er chancen der!”

Samtidig hviskede Emil: ”Jeg har den, skyd!” Den kommando har jeg efterhånden hørt et par gange før og jeg ved at den betyder at Emil har et godt billede og at kameraet ruller!

Skuddet gik og det eneste jeg så, var en masse dåer og kalve som løb i alle retninger mens braget fra riflen rungede igennem skoven…

Hjorten var væk, men Kasper sagde at han havde set den gå ned i knaldet og derefter hoppe ind imellem granerne!

Vi stod alle sammen et øjeblik og lige afventede. Hele skoven var stille, ingen fugle sagde noget og alle hjortene var holdt op med at grynte…

I stilheden blev vi mindet om hvor meget larm alle hjortene rent faktisk havde lavet hele morgenen!

Der gik dog ikke mange sekunder før den første lille skovfugl fortsatte sin pippen og med ét rungede skoven igen af grynt, skramlende gevirer og alt var som om intet var sket! Der var dog sket noget!

Jeg havde formentligt skudt min allerførste brunst dåhjort og da Kasper endelig forsigtigt spurgte om vi skulle gå tættere på, var det med hamrende hjerte og rystende hænder.

Vi nåede aldrig ned til skudstedet, for blot 3 meter inde under grantræerne lå den gamle hjort!

Et fantastisk syn og selv liggende på siden, mellem grantræernes stammer så han flot og majestætisk ud!

Jagt på Lykkesholm

Hjortens smukke skind!

Jeg satte mig ved siden af hjorten og blev med det samme ramt af en melankolsk ærefrygt! En gammel hjorts æra var slut og med en lille tristhed blandet sammen med min jægerlykke, kunne vi nu kigge nærmere på hjorten.

Jagt på Lykkesholm

Den gamle hjort var smurt ind i gammel sæd, mudder og skidt og lugtede… Skal vi kalde det: Lidt specielt!

Jagt på Lykkesholm

En glad og stolt jæger!

Vi brugte lang tid på at tage billeder og bare opleve at sidde i skoven med brunstende hjorte omkring os. Vi slæbte hjorten op til bilen og kørte derefter hjem til slottets slagterum hvor vi brækkede ham og skar pelsen og hovedet af til en skuldermontering.

Nu er trofæet afleveret til konservatoren og jeg glæder mig helt enormt til at få ham op at hænge på min væg! Han vil for evigt minde mig om en helt unik og intens oplevelse, i Lykkesholms smukke skove!

Knæk & Bræk!

Hvis du vil opleve denne fantastiske jagtform så se mere her: https://www.lykkesholmslot.dk/

Jagt på Lykkesholm

Emil og jeg med hjorten!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *