Jagtformidling anno 2015

11233127_10206735370762023_1973798422_o

11233127_10206735370762023_1973798422_oMed det simple mål at “gøre jagt mere tilgængeligt” har den unge iværksætter bag “Huntoa.dk”, Rasmus Rohbock Kronborg startet en ny hjemmeside for de danske jægere.

“På “Huntoa.dk” skal det være simpelt at udleje og booke jagt – både i Danmark og i udlandet..” Udtaler Rasmus og fortæller at ideen bagved hjemmesiden kom da han selv flyttede fra Sønderjylland til København. Her befandt han sig pludselig uden jægernetværk og med langt til velkendte jagtmarker… Med inspiration fra andre hjemmesider såsom www.airbnb.com, hvor private kan udleje og leje sig ind i andre private hjem ved rejser eller lign., skabte han www.huntoa.dk. Ideen er at skabe et netværk af jægere som enten sælger eller vil købe jagt muligheder, lige fra dagsjagter, konsortiepladser og endda udenlandsrejser. Man opretter sig nemt som bruger og vælger om man er køber eller sælger.

11263783_10206735371922052_1178526687_n

Hvis man som køber finder en jagt, som man er interesseret i så booker man den igennem sælgeren men pengene betaler man til “Huntoa”. Dette sikrer at man ikke bliver snydt af hverken sælger eller køber! Når jagten så er påbegyndt og ingen klager er indgivet, bliver pengene frigivet til sælgeren og alle er sikret en god oplevelse.

På sitet vil der både være plads til private, konsortier og professionelle rejseudbydere og der kommer også mulighed for at tilbyde gratis jagtoplevelser.

Målet med sitet er i første omgang at sikre nemmere og mere tilgængelig jagt for de danske jægere, for som Rasmus siger: “Første skridt på vejen er at gøre jagt nemmere tilgængeligt for alle. Vi efterstræber at gøre både salg og køb af jagt nemmere ved at gøre processen simpel og ressourcebesparende, så der vil være endnu mere tid til at opleve og nyde naturen.”

På sigt er det selvfølgelig oplagt at dette site skal inkludere de nordiske lande og ultimativt, så skal det naturligvis være internationalt!

Jeg syntes ideen er rigtig god og kan kun give Rasmus ret i at hvis man ikke har netværket eller midlerne i overflod, så kan det være vanskeligt at finde frem til både jægersammenhold, men især det som det hele drejer sig om, nemlig jagt og naturoplevelser… Jeg krydser fingre for at “Huntoa” kommer godt fra start og bliver en success, da jeg tror det er noget som vil gavne jagten og jægerne…

Som bonus, kan jeg oplyse at der bliver trukket lod om en bukkejagt på sjælland, mellem alle de oprettede profiler!

Læs mere her: http://www.huntoa.dk

11251491_10206735371442040_348344728_n

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *