skip to Main Content

Jagt bananer

Boot Bananas

Jeg må komme med en privat indrømmelse…

Jeg lider temmelig voldsomt af svedende tæer! Det betyder ofte at når jeg er på jagt, så får jeg våde fødder og derved også våde eller fugtige støvler. Når vejret er varmt eller jeg virkelig knokler rundt som f.eks. i Azerbidjan, så betyder det at mine fødder bliver decideret våde og huden risikerer at blive slidt af, fordi huden bliver blød og sart! Hvis vejret er koldt, så er konsekvensen ofte at jeg fryser på mine fødder og tæer!

I Azerbaidjan sov vi ikke mange timer og temperaturen om natten var kun omkring frysepunktet. Det betød at jeg hver morgen stak mine fødder ned i kolde og fugtige, for ikke at sige våde støvler! Ikke nogen særlig rar start på dagen…

Ofte stiller man sine støvler på eller i nærheden af et varmeapparat eller bål, men de moderne læderstøvler har ikke godt af for hård eller direkte varme, så udtørrer læderet og man risikere at de simpelthen sprækker i læderet! Derudover er man jo nogengange i en situation uden hverken elektrisitet eller bål og så kan man ikke få tørret sine støvler!

En sidste og ikke særlig lækker konsekvens af mine svedende fødder er at støvlerne med tiden vil komme til at lugte af gammel sved…

Boot Bananas
Efter få timers vandretur ser mit fodaftryk således ud!

Nu tror jeg simpelthen jeg har fundet en løsning, som både er simpel og genial!

For et par uger siden modtog jeg til test, 4 stk. “bananer”!

Produktet hedder “Boot Bananas” og er i princippet et par forvokset fugt poser i banan form. Inde i bananerne er der små fugtkugler som absorberer fugt og samtidig også frigiver fugten igen ved tørring. Nogen af bananerne har indbygget lavendel duft, så man også får minimeret sin egen svedlugt!

Bananerne stikker man simpelthen bare ned i støvlerne natten over og så hænger man dem til tørre mens man bruger støvlerne. Når bananerne er tørre igen, opbevarer man dem i de medfølgende poser, så de ikke ligger og suger fugt i skabet eller lign.!

Boot Bananas
Bananerne er i de våde støvler!

Det er et passivt produkt og udtørrer eller påvirker ikke som sådan støvlerne, andet end de varianter med duft. Det betyder også at de har begrænset levetid. Fugtkuglerne mister deres effekt med tiden men som indikator vil den gule farve også ændre farve og på den måde kan man holde øje med sugeeffekten.

Boot Bananas
De små bananer med lavendelduft.

De har en levetid på ca. 6-12 måneder, alt efter hvor meget de bliver brugt og hvor god man er til at opbevare dem fornuftigt.

Der findes forskellige størrelser og ud over at kune bruges i støvlerne, så kan de jo sådan set bruges til hvad som helst! Jakker, trøjer, sko osv…

Jeg har nu afprøvet dem over et par uger og de virker ganske glimrende! Jeg er især glad for dem med lavendelduft, for de giver støvlerne lidt frisk duft og gør glæden ved at stikke i et par velduftende tørre støvler endu større!

Bananerne er ikke særligt tunge og derfor skal de da også med til de Rumænske bjerge om et par uger, hvor den står på hjortejagt i de uvejsomme bjerge og med overnatning i telt!

Jeg glæder mig til tørre velduftende støvler og måske kan lavendelduften også formindske de andre jægeres “duft” når vi på 8. dagen ligger i samme fugtige og røgfyldte telt…;)

Bananerne kan købes i din jagtbutik og ellers, så kontakt Fjordland Outdoor på: 50595114 eller rune@fjordlandoutdoor.dk

Knæk & Bræk!

Boot Bananas
Bananerne i to forskellige størrelser.
This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top