I Blesbukkenes tegn!

Dagen efter vores succesfulde Steenbukkejagt, stod den på en helt særlig opgave… Vi skulle jage blesbukke, både den almindelige farvevariation og en helt hvid.

Denne morgen kørte vi med Paul, Dada og Pauls ældste søn Andrew (13 år) ud for at jage en specifik hvid Blesbuk. På Pauls jagtområde havde han forskellige flokke af Blesbukke og ind imellem disse traditionelt farvede dyr var der også et par hvide individer. De forskellige flokke levede spredt ud over hele farmen, lige fra lavlandet i bjergdalen, helt op til toppen af de høje bjerge!

I en af områderne var der en flok på ca. 50 dyr hvor der var én hvid buk imellem. I denne flok havde Paul faktisk indkøbt en rigtig stærk buk i traditionelle farver og meningen var at denne buk skulle sørge for gode gener til flokken. Udfordringen var dog at den hvide buk selvfølgelig også gerne ville bedække hundyrene og det var ikke en del af Pauls plan!

jagt i Sydafrika

De tre beagler fulgte os ofte på jagt!

Derfor skulle denne hvide buk skydes væk! Da den var det eneste hvide dyr i flokken var den jo nem at genkende, men her stoppede alt det nemme så også… Med så mange øjne i flokken og et relativt åbent terræn, var det virkelig svært at snige sig ind på skudhold af bukken! Det hjalp heller ikke at en lille flok zebraer ofte gik sammen med blesbukkene! Vi forsøgte en hel dag, i en blanding af solskin, regn og haglvejr uden succes men næste dag lavede vi en ny plan.

jagt i Sydafrika

To glade men våde drenge på den afrikanske savanne efter en voldsom haglbyge!

jagt i Sydafrika

Andrew og jeg midt i regnvejret!

jagt i Sydafrika

Riflen var ellers klar, men dyrene snød os…

Vi ville prøve at lave en lille trykjagt, hvor Dada ville trykke flokken op igennem en lille dal og så skulle Andrew, Emil og jeg stå på toppen og håbe på en skudchance…

Andrew kendte terrænet rigtig godt og vi fandt hurtigt en god position hvor vi havde et godt overblik over dalen. Over walkie-talkien, kunne vi følge Dadas fremrykning og efter et par forsøg, fik han langsomt trykket flokken af blesbukke i den rigtige retning…

jagt i Sydafrika

Sommersol og dis fra bjergene.

jagt i Sydafrika

Solopgang over Afrika.

Andrew og jeg var på plads, skydestokken var oppe og riflen lå sikkert og fast. Emil havde også kameraet klar og nu stod vi blot og ventede på om taktikken ville lykkes og om dyrene ville komme listende som forventet i dalen under os…

Længe stod vi i tavs spænding men så hørte vi alle løse sten rasle ned af klippesiden et par hundrede meter væk! Andrew sank straks lidt sammen og hviskede ophidset: ”That’s it! They are coming!”

 

Kort efter så jeg de første dyr i flokken komme ned igennem dalen. De var ikke som sådan skræmt, mere opmærksomme og yderst på vagt! Forrest i flokken gik der et par hundyr og de små løb 20-30 meter før de stoppede op og sikrede… Hele flokken var spredt ud over måske 150 meter og flokken bevægede sig i takt med hinanden.

Nogenlunde i midten så vi den hvide buk og han gik sammen med 3-4 andre blesbukke som hele tiden enten var foran ham eller bag ham. Ligesom han skulle til at stoppe op og ville stå frit til et skud, hviskede Emil: ”Jacob, jeg skal skifte batteri!” Muligvis det dårligste tidspunkt at løbe tør for kamerabatteri og jeg vidste at selv hvis Emil skyndte sig, ville den operation tage mindst ét minut! Mens Emil febrilsk fik bakset et friskt batteri frem hviskede Andrew: ”Shoot… Shoot know!”

Den hvide buk stod helt perfekt, ca. 100 meter væk. Han stod med siden til og ingen andre dyr var i nærheden…

Riflen var afsikret og sigtet var helt roligt… Jeg ventede bare på at Emil skulle melde klar!

Flokken satte i bevægelse igen og jeg kunne fornemme skuffelsen brede sig i min krop… Jeg kunne se for mig at flokken ville forsvinde ind i dalen og at vi skulle skifte position og forsøge hele projektet en gang til…

Til min store forundring meldte Emil at han var klar igen! Jeg tror faktisk at han satte ny verdensrekord i disciplinen ”skift kamerabatteri under enormt tidspres”!

Den hvide buk gik ca. 50 meter længere frem før han igen stoppede op. Ud af min øjenkrog kunne jeg se at fronten af flokken nu var sat i løb. Det ville betyde at han indenfor et par sekunder sikkert også ville sætte i løb…

Emil var klar og nu stod bukken igen stille og igen med siden til… Skuddet faldt så snart den røde prik hvilede på skulderen!

I skuddet sprang bukken fremad med stive forben og hovedet langt nede langs jorden! Alle blesbukkene sprintede nu efter den forreste del af flokken og mit sigte fulgte jeg den hvide buk… Han sprang stadig fremad med stive forben og hovedet holdt lavt, så jeg vidste at skuddet sad hvor det skulle… Efter ca. 20 meter passerede han bagved en busk og her styrtede han til jorden! Det eneste vi kunne se var et par strittende forløb på den anden side af busken! Andrew var begejstret og kort efter var vi på vej ned mod bukken.

jagt i Sydafrika

Et specielt dyr og et specielt trofæ!

Efter at Emil havde lavet billeder og vi fik taget de traditionelle trofæbilleder, kunne vi konstatere at bukken lå et sted hvor Landcruiseren ikke kunne komme til!

jagt i Sydafrika

Emil laver billeder mens Andrew følger nøje med!

Jeg spurgte hvad vi så skulle gøre og Dada sagde at han ville da bare bære den op til bilen! Der var vel 400 meter halv-stejl bjergside at forcere og da jeg er stor fan af at selv bære og brække de dyr jeg selv skyder, insisterede jeg også selv på at bære bukken! Dada kiggede lidt skeptisk på mig og var helt tydeligt ikke vant til at jægerne selv bærer på de tunge antiloper!

jagt i Sydafrika

Dada, Andrew og jeg!

Dada hjalp med at få bukken op på mine skuldrer og derefter var det bare med at holde tempoet oppe og ikke stoppe op! Jeg kunne hurtigt mærke at blesbukken vejede noget mere end forventet og jeg indså at hvis jeg stoppede op midt på stigningen, ville jeg nok ikke komme i gang igen…

Med hamrende hjerte og sveden og blodet drivende af mig, fik jeg endelig bakset os op ad bakken og så snart Andrew sagde at bilen kunne komme frem, fik jeg nærmest kastet bukken af mine skuldrer!

Selvom min ryg og skuldrer gjorde ondt og jeg stadig kunne smage blod i munden, var følelsen af selv at bære sit eget dyr hjem enormt tilfredsstillende!

jagt i Sydafrika

Et screenshot fra Emils film materiale. Den blesbuk var tung!

Den hvide buk blev kørt hjem til farmen hvor vi hurtigt fik den flået og hængt den op i kølerummet.

Vi var nemlig slet ikke færdige med at gå på jagt! Efter en god frokost og en lille siesta, klatrede vi endnu engang ombord i Landcruiseren. I stedet for at køre ned i dalen, gik turen denne gang op imod de stejle bjergtoppe! Deroppe var planen at vi skulle jage enten eland eller blesbukke. Oppe på toppen af bjerget kom der sjældent jægere og dyrene bevægede sig frit fra toppen og ned i dalene…

Andrew kørte Landcruiseren op af de stejle, små og snoede grusveje og efter en times tid ankom vi til toppen af bjergkammen. Her stillede vi bilen og skulle så snige os rundt oppe på plateauet. Udsigten deroppe var ubeskrivelig smuk og vi følte virkelig at vi var på toppen af selve jordkloden! Vi beundrede det afrikanske landskab som spredte sig under os i alle retninger og mens solen langsomt gik ned og lyste horisonten op i en ildrød farve pallette, sneg vi os langsomt rundt…

jagt i Sydafrika

Smukkere udsigt findes næppe…

jagt i Sydafrika

… Eller vent! Hvad med den her?!

Vi så straks en flok eland tyre som desværre havde valgt at gå over toppen og var nu alt for langt væk… Jeg havde aldrig forestillet mig at så store dyr ville bestige disse stejle bjerge, men de tonstunge grå tyre gik rundt på de stejle bjergsider som om de var født til det! Ud over elandflokken, så vi dog også en ensom blesbuk buk som lå midt ude på en stejl græsmark. Blesbukkene var så småt begyndt at brunste så denne gamle buk lå og samlede kræfter og med ingen andre jagtbare dyr i nærheden indledte vi en længere kravletur mod bukken. Vi var ca. 400 meter fra den og omtrent 100 meter foran os var der en lille stensætning hvor vi formentligt kunne komme til at ligge godt og skjult. Fremme ved stenene fik jeg et godt anlæg til riflen og Andrew og jeg kunne vurdere dyret og bukkens alder. Andrew kunne straks se at det var en ældre buk og helt sikkert afskydningsbar! Bukken lå dog stadig og småsov, så vi brugte tiden på at få Emil og kameraet helt på plads. Da vi alle var klar, var lyset dog begyndt at forsvinde og Andrew og jeg besluttede os for at pifte for at få bukken på benene. Der var ca. 300 meter til ham og en relativ kraftig sidevind! Jeg klikkede kliktårnet op og gjorde mig mentalt klar til at mit sigte skulle korrigeres lidt for at tage højde for vinden.

jagt i Sydafrika

Græssletten hvor blesbukken lå og sov.

Efter et par pift og råb fra både Andrew og jeg, kom bukken endelig på benene! Han drejede dog også en lille smule og stod nu lidt skråt imod os og stirrede intenst op imod os! En blesbuk er vel nogenlunde på størrelse med et dansk dådyr og på 300 meter fyldte brystkassen ikke alt for meget i sigtekikkerten! Bukken var dog nu helt klar over at noget var galt og jeg formodede at den sikkert snart ville sætte i løb, for i Afrika er det bedre at være på den sikre side og det betyder for de vilde dyr, at løbe langt væk fra enhver potentiel fare!

Jeg følte at mit sigte var roligt og med en lille korrektion for sidevinden, lod jeg skuddet gå! Jeg kunne se kuglen ramme en snert for langt til den ene side og indså med det samme at min korrektion havde været for lille i forhold til vinden! Kuglen ramte i brystet, men i stedet for at ramme lidt til venstre for midten og dermed gå ud lige på den modsatte skulder, så traf den lidt til højre og gik dermed ud lige foran den modsatte skulder!

Bukken sank lidt sammen i skuddet og småtravede derefter rundt i en bue imod os… Jeg kunne se at den var dødeligt ramt og blodet fossede ud af både begge skudhuller og ud af dyrets næse, men så snart den stod med siden til igen, skød jeg! Denne kugle traf perfekt på skulderen og bukken faldt til jorden, som ramt af lynet!

I dagens absolut sidste solstråler gik vi hen mod bukken og kunne sidde på det lysegrønne græs og nyde det flotte dyr, de flotte horn, den helt specielle rødbrune farve i pelsen og den fantastiske udsigt ud over det afrikanske landskab!

jagt i Sydafrika

Solnedgang og en smuk blesbuk!

En dag i blesbukkenes tegn var slut og med to superflotte og forskellige trofæer i kølerummet var vores eventyr hos familien Schoeman fra Gem Safaris slut! Aftenen blev brugt rundt om det klassiske ”Braii” som er Afrikaans for grill, hvor vi nød dejlig mad og lidt god Sydafrikansk rødvin. Vi sad længe og stirede ind i flammerne med solskoldet næser og masser af skønne minder som vil sidde fast i mange år endnu…

Sydafrika, du er fantastisk… Vi ses forhåbentligt snart igen!

Knæk & Bræk!

jagt i Sydafrika

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *