skip to Main Content

Fynske ænder

andejagt
Foto: Malte Udsen

For et par uger siden var jeg inviteret på andejagt hos min gode ven Christian. Jagten skulle forgå på smukke Lykkesholm slot på Fyn og sammen med en håndfuld gode venner samledes vi i slotsgården til parolen. Mens ænderne i slotssøen rappede højt gav Christians parole genlyd i gården. Vi var alle spændte da vi alle vidste hvad der ventede os… Masser af højtflyvende ænder, masser af kammeratlig drillerier og forhåbentlig en masse svære skud til de højtflyvende fugle!
Maddie sad spændt ved min side og rystede så meget at pilestenene på gårdspladsen nærmest også rystede.

Efter parolen blev alle delt op, nogen skulle med båd ud til deres poster, mens andre skulle køres rundt om den første sø for at komme på post. Jeg fik en af de sidste, langs den ene bred op mod slottet og her vidste jeg at ænderne, som ville lette i den anden ende af søen, ville komme højt og hurtigt! Søen havde ligesom et lille knæk midt på, som plejer at få ænderne til at tage højde og splitte sig op, lige netop her! Jeg fik placeret mig ved søbredden og Maddie fandt et hul i sivene hvor hun kunne kigge ud over vandspejlet… Tilbage var der blot at vente på jagthornet som ville blæse “jagt begynd”.

andejagt
Udsigten ud over søen.
andejagt
Ænderne ville komme op langs søen, henover min sidemand og så henover mig! Forhåbentligt…

Ventetiden inden denne slags jagter er noget jeg elsker! Spændingen buldrer rundt i kroppen, skytterne afprøver deres sving med haglgeværerne, hundene sitrer i spænding og der bliver lavmælt smidt et par drillende kommentarer mellem skytterne, vi har jo alle været her før, vi har kendt hinanden i mange år og der er masser af gammel historik som lige kan blive nævnt igen.. Ligesom dengang nogen skød tom, midt ude på en af platformene i søen, eller dengang “nogen” kom til at putte en læbepomade stift i haglbøssen, i stedet for en haglpatron…

andejagt
Jeg er vild med disse Mike Hammer patroner! Tanken om at haglskålen er nedbrydelig kan jeg godt lide, så ligger der ikke hundredevis af plastikskåle i søen!
andejagt
Vi er klar!

Da jagthornets toner lød fra den fjerneste ende af søen lukkede alle mand nærmest synkront deres geværer og nu var vi klar… Der gik ikke længe før de første par ænder kom flyvende ganske som de plejer, op imod “knækket” for så virkelig at tage højde og fart! Denne dag blæste det temmelig friskt og det betød at de velflyvende ænder virkelig fik både fart og højde! Ænderne kom i små og større buketter, men desværre knækkede de af i den hårde vind, så de fleste fløj lige netop forbi mig i for stor afstand! Der kom dog en del alligevel og selvom min skydning ikke var noget at råbe hurra for, så faldt der dog et par høje ænder mod søen! Efter de første småflokke af ænder havde passeret os og de andre hundefolk havde sendt deres hunde på arbejde, slap jeg også Maddie som fik lov til at søge frit. Der lå allerede masser af ænder på vandet og hun sprang ivrigt i søen for at hente en af disse. Maddie har, ligesom Mille havde det, en tendens til ikke at ville konkurrere med andre hunde. Det betyder at selvom hun egentlig er tættest på en fugl, så stopper hun straks, hvis hun kan se at en anden hund er på vej efter samme fugl! Da Mille begyndte på dette, for mange år siden, syntes jeg egentligt at det var irriterende, men jeg må indrømme at jeg ikke har det sådan længere! Jeg er glad for at Maddie ikke vil konkurrere med andre hunde, for to hunde som går efter samme fugl, kan nemt ende med et slagsmål over byttet!

andejagt
Den første and er på land!

Der kom masser af ænder og der var masser af fugle som Maddie kunne hente også selvom de andre hunde var hurtige og dygtige! Hundemanden på min venstre side havde også en ruhår med og på et tidspunkt så jeg ud af øjenkrogen at vores hunde kom svømmende retur med hver deres and, mod det samme hul i sivene… Selvom Maddie aldrig har udvist ret meget aggressivitet, så nåede jeg dog at tænke at dette kunne gå galt… Hundemanden og jeg kiggede på hinanden og mens vi stod klar til at træde til, vadede begge hunde, nærmest skulder ved skulder op af vandet og gik hver deres vej hjem til en siddende aflevering! Et syn som jeg sent vil glemme og selvom der nok fløj et par ænder over mit hoved som jeg ikke fik skudt efter, var det det hele værd!

andejagt
Endnu en and er blevet hentet!

Jeg kan ikke helt huske hvor længe såten varede, men ligesom der var en pause mellem ænderne, hvor jeg tænkte: “Nu er det nok slut”, ja så kom der endnu en flok højtflyvende gråænder! Min skydning kunne ikke rigtig følge med de hurtige og høje ænder, men derfor er det altid godt at have Maddie med, for så kunne jeg da glæde mig over hendes ivrige apportering! Glemt er alle de timer hvor jeg virkelig boksede med at få hende til at ville apportere, nu gør hun det som om det er det sjoveste i hele verden!

Da såten var slut mødtes vi alle igen i slotsgården og her blev der virkelig fortalt historier om høje ænder, tomme lommer og et par forbiskud…:)

Skytten Peter afbrød dog hyggen og drillerierne, for på et stort oversvømmet område kaldet “Linkjær”, lå der efter sigende masser af vilde gråænder, krikænder og skeænder!

andejagt
På vej til anden såt!
andejagt
Maddie forstår ikke ventetiden! Foto: Malte Udsen

Vi blev instrueret om at være stille og selvom vi blev sat af langt fra søen og skulle i samlet flok gå på plads, så opdagede de overvågende ænder vores fremrykning! Ænderne gik på vingerene inden mange af os var kommet på plads og selvom vi løb alt hvad vi kunne, så slap de fleste ænder forbi os inden vi kunne komme til skud…

Sådan kan jagt også være og selvom vi gjorde hvad vi kunne, så glippede det altså. Jeg har aldrig skudt en skeand og selvom jeg netop på “linkjær” har haft muligheden før, så havde jeg virkelig glædet mig til endnu en mulighed, men det må jo så blive en anden gang!

Efter en overdådig frokost og med genopfyldte lommer, kørte vi mod dagens tredje og sidste såt. Søen var stor og nærmest oval i form og det har altid undret mig hvordan skytten og driverholdet kan formå at få ænderne til at lette i små flokke og flyve op langs søen, istedet for blot at flyve op i vinden! Jeg har ofte apporteret her og uanset vind eller vejr, har ænderne fløjet højt og hurtigt på langs af søen, ud over markerne i den ende hvor skytterne oftest står placeret.

Jeg fik en post ude på en lille bro hvor sivene var slået og broen var fint strøet med sand, så man ikke kunne glide og falde i vandet! Maddie og jeg ventede inde på land indtil vi svagt kunne høre jagthornet blæse “jagt begynd”.

andejagt
Den lille bro og platform som var vores post!
andejagt
Enkelte skytter var blevet sejlet ud til små platforme midt på søen.

Efter få minutter kom ænderne flyvene langs vandet og nogenlunde midt på søen steg de højt og flot og alle skytterne fik pludselig travlt! Ænderne kom forbi min post både ud over vandet, henover hovedet på mig og oppe over træerne inde på land. Mens mit hoved snurrede rundt for at holde øje med de mange ænder, holdt jeg også et øje på Maddie som spontant hentede ænder i vandet, langs sivene og inde på land. Vores lille platform blev hurtigt oversvømmet med vand fra Maddie og fyldt med tomme patronhylstre og døde ænder!

andejagt
Maddie er på vej efter en and ude midt på søen!

Min skydning havde ikke forbedret sig meget siden første såt, men jeg husker dog tydeligt en situation:

Der var ænder overalt og en lille flok ænder kom flyvende lige op imod mig. Jeg udvalgte en and og med et stort foranhold så jeg den pakke i skuddet og falde mod vandet… I det samme kom en anden flok flyvende bagfra og med et sving i den modsatte retning fik jeg skudt en and lige over trætoppene… En vaske ægte “left & right” og så endda på høje og hurtige ænder… Maddie var ikke særligt imponeret, hun sad blot helt stille på den lille platform og ventede på at hun måtte aflevere den and hun havde i munden…

andejagt
“Ja ja, du skød en dublé… Hvor længe skal jeg bare sidde her?!”

Paraden blev holdt ved den lille bjælkehytte på søbredden og mens jagthornets toner flød ud over den nu rolige sø, så stod vi alle og reflekterede over en helt fantastisk dag! Endnu engang var jeg imponeret over hvordan andejagt kan afholdes, når ænderne er velflyvende og højtflyvende. Når de vellagte planer fungerer, når hundefolk, drivere og skytten er rutineret og dygtige! Andejagt på Lykkesholm er altid en fornøjelse at deltage på og når det så endda er sammen med en flok gode venner, ja så bliver det dårligt bedre!

andejagt
“Jagt forbi”!

Maddie sov som en sten i bilen på vej hjem og jeg kunne bruge tiden på at overveje om jeg ikke skulle tilbringe et par timer med en skydeinstruktør, som kunne lære mig at skyde høje hurtige ænder…

Af hjertet tak til alle som var involveret i endnu en helt igennem fantastisk andejagt på skønne Lykkesholm slot!

Knæk & Bræk!

andejagt
Tak for i dag!
This Post Has 2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top