skip to Main Content

Fynsk trykjagt

trykjagtDagen i dag, har jeg tilbragt i gode gamle venners lag med en af de jagtformer jeg holder allermest af, nemlig trykjagt!

Jeg elsker den anspændte, nærmest passive spænding som det giver, når man sidder helt stille i skoven og dyrene kan komme listende fra alle verdenshjørner. Såterne på de midt-fynske revir blev drevet på en sådan måde at driverne gik forsigtigt igennem skoven, fra forskellige retninger og derfor skulle man være forberedt på at dyrene også kunne komme fra forskellige retninger!

Udover det hyggelige selskab, den skønne frokost, den flotte natur og alle de andre mange oplevelser og indtryk som først sådan rigtigt bliver fordøjet over de næste par dage, så var der tre såter, for mig, som var ekstra spændende!

I dagens anden såt sad jeg i et tårn mellem nogle høje bøge og egestammer, i et bakket terræn med front mod nogle tætte træer og en mose-agtig lysning på min højre hånd. December solens stråler skinnede ned imellem de nøgne løvtræer og alle de gule blade gav nærmest genskær op ad stammerne…

trykjagtNogle af driverne startede lige ved mit tårn og mens de forsvandt ind i den tætte skov, målte jeg afstande ud til alle sider, så jeg var klar over hvor jeg kunne skyde henne. Efter kort tid kom en stor kastebuk springende ud af skoven og i fuld fart og med lange svævende spring forsvandt han imellem stammerne mens de tørre blade hang i luften, der hvor han havde sparket dem op! Mine øjne gik fra bukken og tilbage imod skovkanten, da jeg med ét så en andet rådyr komme listende ud af skoven! I håndkikkerten kunne jeg tydeligt se det lille “skørt” under spejlet, så der var ingen tvivl om at det var et hundyr. Jeg fik riflen op, samtidig med at dyret var gemt bagved en stamme og efter at jeg havde sikret mig at dette dyr var alene, var det bare at vente på en skudchance. Nærmest som på kommando stoppede rådyret op og stod med hele bredsiden til og kiggede ud over det bakkede landskab… Kuglen ramte lige på skulderen og det lille rådyr nåede aldrig at høre smældet fra lyddæmperen! Ekkoet havde dog ikke lagt sig før endnu en buk i fuld fart kom springende ud af skoven og forsvandt ud i mod mosen…

Da såten var slut, gik jeg sammen med skytten, Søren hen til rådyret. Det viste sig at være et lille lam, selvom jeg egentlig havde vurderet det til at være en enlig rå. Jeg tror at den store buk havde forvirret min bedømmelse af dyrets størrelse og når det så stod alene, så kan det være svært at se om det er et stort eller lille dyr. Kuglen havde lavet en voldsom ekspandering og udgangshullet var relativt stort. Der var kød, sweiss og hår langt op af det træ som dyret havde stået op af! Det så drabeligt ud, men da kuglen var gået igennem begge skulderblade, så var jeg egentligt godt tilfreds med kuglens arbejde…

trykjagt
Det så voldsomt ud, men kuglens effekt var imponerende!

Næste såt bød på et lille tårn langs med en lang skovvej. På den modsatte side af vejen var der tæt skov, men foran mig var det en blanding af gamle og nye pyntegrønt træer, lidt mose og så ellers lysninger med højt græs.

trykjagt
Udsigten til venstre…
trykjagt
..Lige for…
trykjagt
… Og til højre!

Tidligt i såten gik der en då og en kalv fra skoven og ud i nåletræerne på min venstre side… Jeg kunne se dem i små glimt mellem træerne men efter et par minutter, så jeg dem ikke mere.Tilgengæld hørte jeg et par voldsomme fnys fra de tætte træer lige foran mig og imellem stammerne, kunne jeg se at der stod en masse dåvildt! De snusede højlydt og engang imellem bevægede de sig en lille smule. De lyttede efter driverne og det var tydeligt at de følte sig trygge mellem stammerne og de havde ikke bare lige tænkt sig at forlade mosen! Jeg fik kontakt med et par af driverne som forsøgte at trykke dyrene ud, men jeg kunne se at de blot sneg sig rundt om de to drivere og hele tiden sørgede for at der var masser af træer mellem dem! Ingen af dyrene stod frit til skud men mens jeg sad klar, så jeg ud af øjenkrogen dåen og kalven fra før, komme springende igennem træerne! De havde kurs skråt op i mod mig og det var tydeligt at de havde kurs imod skoven bagved mig! Jeg rejste mig op i tårnet da der nok kun ville blive tale om et løbende skud og mens dyrene nærmede sig, forsøgte jeg at få styr på hvor driverne var, hvor deres hunde var og hvor der ville blive mulighed for et skud! Bag mig slog vejen et lille sving og lige der, var der få minutter før gået en driver ind med sin hund. Altså, skulle jeg forsøge at skyde inden dyrene kom ud på vejen og selvom de nyklippede pyntegrønts træer stod tæt, så var der masser af åbninger… Dåen kom i roligt trav op forbi mig og da jeg så hende i en åbning, afsikrede jeg og ventede på kalven… Den kom ud præcis det samme sted og den røde prik i kikkerten fandt hurtigt skulderen! Jeg trak lidt med og da prikken var på den forreste del af skulderbladet lod jeg skuddet gå! Kalven gik i jorden, som ramt af lynet og efter en hurtig repetering kiggede jeg igen efter dåen. Dåen stoppede op lige inden vejen og selvom afstanden kun var ca. 20 meter og der var fint kuglefang, så følte jeg mig ikke helt tryk ved at skyde! Hundemanden havde stået på det selv samme sted bare 2 minutter tidligere og selvom han nok var inde i skoven, så var det ikke en rar fornemmelse! Dåen gik helt ud på vejen og stoppede endnu engang, men da havde jeg endegyldigt besluttet mig for at lade være med at skyde… Da jeg tog riflen ned, så hun bevægelsen og sprang i fuld fart tilbage imod der hvor kalven lå og selvom jeg forsøgte at få hold på det flygtende dyr, så lykkedes det aldrig mellem træer, buske og det høje græs…

Da dåens hvide spejl forsvandt mellem granerne, kom bukkefeberen rullende! Jeg måtte sætte mig ned og med rystende hænder satte jeg riflen fra mig og kiggede efter kalven som lå et sted mellem de mørkegrønne træer…

De ihærdige drivere fik endelig gang i den store rudel, men alle dyrene løb væk fra mig og ind i den modsatte skovkant!

trykjagt

Kalven var en fin lille hjortekalv og den havde den nærmest perfekte “bambi-farve” med helt hvid bug og fine lyse pletter henover ryg og ned på siden. På parolen havde vi fået besked på at skyde de sorte eller mørke dyr før de brune, da værten ønsker færre af de mørke dyr. Dåen som var sammen med hjortekalven var helt mørk, så teorien om at mørke dåer kun får mørke kalve, holder vist ikke helt…:)

15356490_10154243413989397_2580787147193563320_n

I den sidste såt sad jeg i et tårn, som var placeret midt i et levende hegn. Jeg havde åbne marker på begge sider og en remisse foran mig og én bagved. Det var begyndt at småregne og temperaturen var faldet, så jeg sad nok og var lidt uopmærksom da der pludselig kom en då travende parallelt med det levende hegn, helt oppe langs remissen foran mig! I riffelkikkerten fulgte jeg dyret, men der var aldrig noget fornuftigt kuglefang da dåen løb langs med remissekanten! Efter ca. 100 meter, stoppede dyret op og stirrede intenst ned bagved mig… Jeg vurderede, at det stadig ikke var forsvarligt at skyde, men da dåen stadig bare stirrede op bag mig, vendte jeg hovedet og lige der på den modsatte mark, løb der ca. 20 stykker dåvildt!! Jeg snurrede rundt i tårnet, men dyrene var i trav på vej væk fra mig og afstanden var ca. 150 meter! Hele denne rudel havde passeret mit tårn på bare 50 meter, mens jeg havde været optaget af dåen foran mig! Jeg opgav rudlen og vendte tilbage til den enlige då, lige i det, at den forsvandt ind i remissen!

Jeg følte mig dum og var irriteret, men man kan jo ikke kigge to steder på en gang!

Dagen blev afsluttet med en fin parade og da de sidste toner fra jagthornet havde givet ekko henover gårdspladsen, sluttede vi af med kaffe og kage i den nybygget jagtstue! En skøn dag i skoven, på jagt efter et af Danmarks ædleste og fineste vildtarter var slut og med en pragtfuld mætheds fornemmelse kunne vi alle drage hver til sit!
Tak til alle for en mindeværdig dag, jeg kommer til at sove godt i nat!
Knæk & Bræk!

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top