Feltskydning i Jægerspris

19366190_10154810171129397_1372384483963413495_n

feltskydning

Traditionen tro kørte jeg, sidste søndag, sammen med min far til Jægerspris for at deltage i den årlige feltskydning. Traditionen tro skinnede solen flot og der var godt med vind. Min far og jeg talte stort set om de samme ting som vi plejer, det eneste der var anderledes denne dag, var at jeg ikke skulle skyde med min trofaste Blaser R93 Attache i kaliber .270, men med den skyder som jeg skal have med til min bjergrejse til september! Jeg tænkte at en feltskydning ville være det perfekte sted at få afprøvet den nye Blaser Professional success og samtidig med det, så var det en oplagt mulighed for at få skudt lidt med den spritnye Zeiss Conquest V6 sigtekikkert som jeg havde fået lov til at låne. Selvom jeg ikke havde skudt mange skud med hverken riffel eller kikkert, så var jeg rolig omkring begge dele og stolede på at det nok skulle ramme der hvor jeg sigtede… Spørgsmålet var så bare om jeg sigtede der hvor JEG skulle!

Efter overstået indskrivning og lidt hyggesnak med de andre deltagere, blev vi kørt ud i terrænnet som lå badet i det flotteste solskin og med lærkerne flyvende højt over det velvoksede korn, begyndte spændingen at stige…

feltskydning

Instrukser ved post 1!

Post 1:

feltskydning

På den første post skulle vi skyde fra et skydetårn på to forskellige skiver, en buk og en skovsneppe. Vi skulle skyde 3 skud til hver skive og bukken stod på 120 meter og sneppen på 60.

Skydetiden var 180 sekunder så der var masser af tid! Mit hjerte begyndte at banke på vej op i stigen og mens jeg sad og afprøvede min skydestilling, kunne jeg mærke mine hænder ryste… Jeg bliver altid så spændt før disse skydninger og jeg sad og trippede lidt over at få lov til at komme i gang! Jeg valgte at skyde på bukken først, da den gav flest point og fordi jeg som udgangspunkt altid vil skyde til den skive som enten er vanskeligst eller længst væk! Det er bedre at skulle “skynde sig” på mindre svære skiver og især hvis de også giver færre point!

feltskydning

Alle mand på plads!

Med alle disse tanker og overvejelser på plads sad jeg nu med rystende fingre på de 6 patroner som stod klar i den lille træholder… I det skydelederen gav ordre til at lade og skyde, forsvandt min nervøsitet og spænding og nu koncentrerede jeg mig blot om at få sat nogle gode skud… Det første træf på bukkeskiven sad fint og jeg kunne se hullet lidt til venstre for centrum. Jeg begyndte straks at tænke videre til sneppen og hvor de resterende tre skud skulle placeres og mens jeg gjorde det, fik jeg sat de to næste skud endnu længere til venstre på bukken! Mens jeg genladede og skiftede stilling for at skyde på sneppen irriterede jeg mig over de dumme skud! Men nu var vi i gang og hvis jeg virkelig har lært noget af at deltage på feltskydninger, så er det at glemme de dårlige træf og kun koncentrere sig om én ting, nemlig det NÆSTE skud!

Efter tre hurtige skud til sneppen, kunne jeg se at de vist alle sad fint og nede ved skiverne kunne jeg da også konkludere at det blev til tre fuldtræffere!

Sammen med skydelederne fik vi markeret alle træffene, sat klister på og fik ført pointene til protokol. Jeg havde klattet to point på bukken og selvom det jo ikke er mange, så var jeg stadig lidt sur over at det udelukkende var på grund af min manglende koncentration! På vej hen til næste post talte vi alle sammen om skydningen og udvekslede oplevelser og især dårlige undskyldninger…

feltskydning

28 point!

feltskydning

15 point!

Post 2:

feltskydning

Alle mine bekymringer og frustrationer over at have smidt to point skulle hurtigt gøres til skamme, for på post to galdt det stående skydning på en ulv og en ræv og her skulle jeg komme til at smide point! Ulven var 120 meter væk og ræven 80. Vi skulle skyde seks skud og havde 180 sekunder til det, med en enkelt tyk stolpe slået i jorden som støtte. Jeg forsøgte at finde en god skydestilling med min venstre arm hvilende på min fremskudte hofte, men selvom jeg prøvede at få stillingen til at “låse” sig med brugen af min riffelrem, måtte jeg konstatere at det ikke gik! Mit sigte svingede voldsomt fra side til side og med den halv-hårde vind var jeg ikke særlig tilfreds…

feltskydning

Skydelederen på posten udviste dog ingen nåde og da skydningen begyndte måtte jeg jo bare få det bedste ud af det… Jeg kunne høre mesterskytten Prins Albrechts ord i mit hoved: “Skyd når sigtet går igennem målet, lad være med at forsøge på at holde det stille!” Jeg gjorde alt hvad jeg kunne, men  kunne tydeligt mærke at jeg ikke lavede nogen god serie! Fremme ved skiverne kunne jeg tælle 14 point ud af 30 mulige og selvom det ikke var imponerende, så kunne jeg dog glæde mig over at alle seks skud ville have været dræbende, i en jagtsituation!

feltskydning

5 point!

feltskydning

9 point!

Post 3:

feltskydning

På denne post blev vi mødt af en af mine gamle kendinge, som ikke plejer at være særligt pointgivende for mig, nemlig en dåhjort som står lidt spidst. Jeg har en tendens til at skyde til den, der hvor jeg syntes et “jagttræf” skal placeres, men dette sted er desværre lidt til højre for der hvor de magiske 10-point er…

Hjorten stod på 150 meter og der var en lille springende kanin på 100 meter. Vi skulle skyde siddende og der lå en lille tobenet skydestok som vi kunne benytte os af. Der var 120 sekunder til alle seks skud, tre skud til hver skive.

Jeg startede ud med at skyde til hjorten og med forskæftet hvilende i krydset på den lille stok kunne jeg bruge min venstre hånd til at støtte kolben. Pistolgrebet i riflen havde jeg hurtigt vænnet mig til, så med denne skydestilling følte jeg mig meget stabil! Jeg klikkede et par klik op på ASV tårnet, på sigtekikkerten og ventede nu blot på at vi måtte lade op og skyde… Spændingen og nervøsiteten meldte sig igen og mens jeg sad og stirrede på mine rystende fingre, mindede jeg mig om at sigte til venstre på hjorten… De tre skud til hjorten gik hurtigt og fint men så snart jeg havde genladet og klikket ASV tårnet tilbage til 100, indså jeg at jeg ikke helt havde styr på hvor pointene var på kaninen! Efter at have skudt de to første skud, kunne jeg godt se at de måske var lidt lave… Jeg var usikker på hvor jeg skulle sigte og valgte derfor at skyde det sidste skud lidt højere end de to andre. Det viste sig at være en god ide, for de to første var alt for lave! Endnu engang havde jeg fokuseret på en udfordring og derved ikke set ordentlig efter på den anden skive… Jeg var sur på mig selv, men kunne dog glæde mig over at tre gode træf på hjorten som formentlig var min bedste skydning til denne skive nogensinde! 10 point ud af 15 mulige!

feltskydning

10 point!

feltskydning

12 point!

Post 4:

feltskydning

En Canadagås og en springende hare var de to skiver på denne post. Vi skulle igen skyde knælende eller siddende og som hjælpemiddel lå der endnu en af mine frygtede udfordringer, nemlig en lille rundstok! Jeg har aldrig haft glæde af at bruge denne lille stok, på trods af temmelig meget træning med den! Jeg valgte med det samme ikke at bruge den og med riflen hvilende på min venstre albue, sad jeg med benene bøjet foran mig. Min højre albue låste rundt om mit højre knæ og det samme gjorde min venstre albue med mit venstre knæ. Mit sigte føltes okay, men med gåseskiven som stod på 110 meter og haren på ca. 80 meter, kunne jeg godt se at denne post ikke ville blive en topscorer…

Ingen af skudende føltes særligt gode og jeg kunne da også sætte seks små klistermærker på nogle spredte og dårlige træf!

Kun 12 ud af 30 point blev det til og jeg besluttede mig for at træne meget mere på denne siddende skydestilling. Efter at Steen Schrøder lærte mig denne position sidste år, har jeg faktisk brugt den et par gange på rigtig jagt og også derfor, skal jeg nok bruge lidt flere timer på at træne den!

feltskydning

8 point!

feltskydning

4 point!

Post 5:

feltskydning

På denne, den næstsidste post, skulle vi ligge med en lille sammenklappet stol og skyde på to skiver på henholdsvis 270 meter og 70 meters afstand. Bakken vi skulle ligge på, skrånede stejlt nedad og derfor var den lille stol et vigtigt hjælpemiddel! Med min venstre hånd holdt jeg om stolen og jeg kunne støtte forskæftet på min hånd. Mit sigte var roligt og jeg startede med at fokusere på skiven der var længst væk…

feltskydning

Med hånden mellem stolen og riflen fandt jeg et godt sigte!

feltskydning

Min far og jeg ligger side om side, med hver vores skydestilling!

Denne skive var “Frk. hind” og den anden og mindre skive var en lille hoppende hare. Begge skiver har jeg skudt på før og jeg følte at jeg havde godt styr på pointskiverne. Jeg huskede at klikke ASV tårnet ned fra 270 til 100 meter og alt i alt, gik alle seks skud godt. Vi gik alle frem til hare-skiven for at markere og dernæst samlede vi os om walkie-talkien som skulle fortælle os om vores træf på hinden.

feltskydning

14 point!

Jeg kan egentlig bedst lide selv at markere mine træf, men med en grundig melding igennem en walkie-talkie, så kan den faktisk godt skabe en ret spændende og fed stemning! Alle skytterne samlede sig om den lille orange walkie og med spændte smil begyndte meldingerne at komme igennem…

feltskydning

Træffene meldes og noteres!

Min sidemand, Alexander fik meget ros fra markørerne og scorede flotte 13 point ud af 15 på hinden! Gruppens bedste skydning på det lange hold og da det så blev min tur skrattede walkien: “Skytte 6… Har været NÆSTEN lige så god som 5’eren…!” Jeg fik 12 point og var faktisk rigtig godt tilfreds. Kombineret med 14 point ud af 15 på haren, havde det været en god post for mig!

Post 6:

feltskydning

Dagens sidste post bød på et løbende mål. Det er desværre ikke så tit at jeg oplever løbende mål til feltskydninger, så jeg havde glædet mig til denne post! Vi kunne skyde fire skytter ad gangen og det betød også at der var fire forskellige skiver som løb frem og tilbage på samme tid! Vi skulle skyde to skud per “løb”, så vi skulle både koncentrere os om at skyde på vores egen skive og nå at få afgivet to skud!

feltskydning

4 skytter er klar til at skyde!

Før jeg rigtig vidste af det, var vi færdige og oppe ved vildsvineskiven kunne vi se vores resultater… Jeg var ikke særlig tilfreds, for mine træf var alt for spredt! Jeg skyder temmelig meget på løbende mål, både på skydebanen og på jagt, så jeg var faktisk ret skuffet! Jeg havde ikke rigtig nogen undskyldning eller forklaring og selvom vi som gruppe aftalte at skiverne også “Bumlede” meget mens de kørte frem og tilbage, så vidste jeg godt inderst inde at det jo ikke var årsagen… Jeg har tænkt meget over denne post siden da og jeg må nok forklare det dårlige resultat med at jeg ikke var koncentreret og måske var jeg endda lidt for selvsikker… Jeg følte mig tryg ved løbende skydning og derfor tror jeg at jeg sløsede…

I alt fik jeg skrabet 140 point sammen ud af 205 mulige og det placerede mig på en samlet 7. plads. Egentlig et godt resultat og alligevel kunne jeg ikke rigtig finde glæde ved det! Jeg følte at jeg endnu engang ikke rigtig havde koncentreret mig og jeg tror måske blot at jeg skal bruge endnu flere timer på skydebanen! Jo mere tid jeg bruger der, jo flere tanker kan jeg eliminere og derved formentlig forbedre mine resultater…

Jeg ved i hvert fald at med både min jagtrejse til september og fremtidige feltskydninger planlagt, har jeg masser af motivation for at få trænet noget mere!

Én ting kunne jeg dog glæde mig over, eller faktisk hele to ting, nemlig den nye skyder og den nye sigtekikkert! Begge dele fungerede upåklageligt og disse skal også bare gennemprøves, både på jagt og på skydebanen!

Tusind tak til alle de involverede, endnu en fantastisk god skydning i Jægerspris som ikke kunne realiseres uden alle de frivillige som stiller op! TAK!

Vi ses derude…

Knæk & Bræk!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *