skip to Main Content

Farvel lille “Ravnsagers uimodståelige Molly”!

Molly

I dag har Christina og jeg sagt farvel til vores lille ruhåret gravhund, Molly!

Det er med tungt hjerte og med tårerne trillende ned af kinderne at jeg skriver disse linjer…

Molly blev 13 år gammel og har fyldt helt enormt meget i vores lille familie!

Da vi fik hende som en lille-bitte 8 ugers hvalp, var hun så lille at mågerne i Kildevældsparken, på Østerbro, slog ned efter hende fordi de mente at hun kunne spises! Molly syntes det var helt fint for så var de store fugle endelig inden for bide afstand!  Hun havde en slem omgang lungebetændelse da vi fik hende og den første nat sov hun i min armhule for at få noget varme… Dér har hun sovet lige siden og i aften når jeg skal sove, kommer der til at mangle en lille, snorkende gravhund…

Her er underligt stille i vores lille hus, nu hvor hendes ivrige og til tider irriterende bjæffen ikke længere kan høres… De to andre hunde går lidt hvileløst rundt og især Mille snuser meget og er tydeligt mærket! Pladsen foran brændeovnen er underlig tom og solstrålerne på gulvet vil mangle den lille aflange krop… Ud over at være en helt særlig puttegøj og familiehund så var lille Molly på bare 5 kg. også en fin jagthund!

Molly
Molly elskede andejagt!

Der er især to episoder jeg tænker tilbage på…

For mange år siden skulle jeg drive med springeren Mille og så Molly. Det var min svogers jagt, på min svigerfars gård og der var flere små vandhuller med både vilde og udsatte ænder. Ved en af disse små huller var der et par ænder som bestemt ikke ville op at flyve. Molly var glad for at svømme og tilsidst fik hun nok af især én andrik som sad midt i vandhullet og rappede! Mollys lille hoved var det eneste som kunne ses da hun ivrigt svømmede direkte ud mod andrikken. Anden flyttede sig ikke og Molly bed sig resolut fast i bagenden af andrikken! Denne reagerede straks ved at baske henover vandet direkte mod den modsatte bred! Molly holdt fast og pludselig brød Mille frem af sivene lige overfor anden. Anden dykkede straks og jeg kunne se igennem det klare vand at anden nu svømmede tilbage mod midten af vandhullet. Molly holdt stadig fast i halefjerene, selvom hun var helt under vand! Da Mille stadig markerede for anden, kommanderede jeg hende “APPORT”! Mille sprang på hovedet i vandet og efter en kort svømmetur hapsede hun anden idet den kom op til vandoverfladen! Nu apporterede Mille andrikken OG lille Molly som stadig hang fast i anden, drivvåd og nu også med høj knurren! Anden blev afleveret til min hånd og først da, slap Molly for straks at løbe ned til søen for at kigge efter flere ænder som ikke ville flyve!

Molly elskede at apportere, så længe at det foregik på vandet. På land, kunne hun ikke drømme om at samle noget op, det kunne de andre hunde rode med, mens hun ivrigt løb rundt for at finde noget at jage med…

Når hun drev, var det med høj halsen og med snuden i sporet!

Hendes sidste rigtige drev var også på min svigerfars gård og jeg var ikke nået 10 meter ind i de tætte graner før Mollys høje halsen kunne høres igennem træerne! Jeg kunne høre at hun drev bagud og da der ingen bagposter var, løb jeg tilbage ud på marken for at se om jeg kunne få en skudchance. Her så jeg en hare sprinte ud over marken, for langt væk til et skud, så jeg stod blot og ventede på om det var den som Molly drev med. Molly kom med næsen i harens fodspor og ud over den ujævne pløjemark, gik farten lidt af hende men intensiteten i hendes halsen faldt ikke en eneste decibel!

Ca. 200 meter væk var der et levende hegn, som haren havde løbet imod. Da Molly var ca. 50 meter fra dette, sprang haren fra sit skjul og løb nu direkte tilbage mod grantræerne! Haren passerede Molly på bare 20-30 meter og de to dyr kiggede lige op da de løb lige forbi hinanden! Molly drev videre i harens spor, rundede hegnet og fortsatte direkte ned mod skoven og jeg… Haren var desværre ikke jagtbar, så da den løb ind i skoven bare et par meter fra mig, stillede jeg mig klar og et par minutter efter kunne jeg samle Molly op fra sporet. Hun halsede stadig og alle fire ben kørte rundt, da jeg løftede hende op, det var som om hun slet ikke opfattede at jeg havde taget hende væk fra sporet!!!

Nu er disse og mange andre skønne minder det eneste vi har tilbage fra de sidste 13 år og vores elskede Molly! Hun vil blive savnet hver dag og tårerne vil flyde! Jeg håber sådan at der findes en hundehimmel hvor alle vores hunde kommer hen. Her vil der for Mollys vedkomne, forhåbentligt være masser af ænder i vandhuller, harer og rådyr som alle skal jages med! Der vil nok også være store varme brændeovne, helst stående midt i solens stråler!

Jeg håber også at der er vil være en varm armhule som hun kan putte sig ind i når hun skal sove… Min egen armhule vil være underlig tom og kold i aften og jeg kan ikke forestille mig at nogen hund kan erstatte den plads som lille “Uimodståelige Molly” har efterladt. Hverken i sengen eller i mit hjerte…

Sov godt kære Molly, du er savnet, men vil altid være i vores tanker!

Molly

 

This Post Has 8 Comments
  1. Kære Jakob
    Kondolerer.
    Tak for dit gribende mindeskrift om en kær ven.
    Jeg gruer for den dag hvor jeg skal sende min bedste ven afsted på den sidste jagt. Selvom vi har aftalt at min kleiner münsterländer, Loke skal blive mindst 30 år, så har han med sine 10 år nu nok haft sin prime time.

    RIP lille Molly og et trøstende klap på skulderen til din far.
    Venlig hilsen
    Dan Korgaard (En ivrig læser af din fortrinlige blog/nyhedsmail)

  2. R.I.P. molly føler med jer, og har kun at sige der bliver nogle lange dage nu, jeg kunne skrive meget, men vil kun udtrykke min medføgelse , det er så pisse hårdt , og man har lyst til at skrige nej til himmlen , men vi ved det med hunde , det gør det bare ikke et hak beder hver gang.. og ravnsagers hunde var præget af jagt , og helt unikke , jeg ringer om et par dage knus fra en ven.

  3. Puha Jacob…. Det lyder meget bekendt. Vi har 2 ruhårede gravhunde. Den ældste “Bjarne”, blev 13 år i oktober. I forrige uge blev han overfaldet under en luftetur. Idag har jeg været ved dyrlægen, og få stingene taget. Han går stadigvæk med krave,men er i bedring. Han vandapporterer også,præcis som du beskriver. Jeg har haft ham med på fjorden i kajakken mange gange. Og begge gravhunde nyder nøjagtig som jeres Molly,en plads i sengen. Sådan skal en gravbasse nemlig behandles. Triste tanker herfra, på jeres vegne. Mvh J.P.

  4. R.I.B Molly og Jacob jeg føler med jer meget jeg måtte også sige farvel til min bedste ven i starten af januar det er så svært en tid at komme over men jeg vil sige dig husk på de dejlige stunder i havde sammen jeg må også lige sige at læse din historie on Molly fik mine tåre til at trille igen. Og mine tanker gik også tilbage til min bedste ven PAW
    M,V,H Johnny Kejser Sørensen

    1. Hej Johnny.
      Det er så hårdt at sige farvel til vores firbenede venner! Men det er helt rigtigt det du siger, vi skal tænke på de gode minder…
      K & B!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top