Et ræveliv

DSC00208
Michael med ræv

Michael Frederiksen sammen med Palmino ræven Freja.

Lille Freja sad og betragtede mig lidt skeptisk bag sin “hulekasse”. Hun var ikke nervøs eller særlig bekymret, hun kendte mig bare ikke og skulle derfor lige se mig lidt an! Lige inden jeg kom ind i stalden sad Freja helt oppe ved tremmerne og blev håndfodret med Frolic’er af Mette Frederiksen. Mette og hendes mand Michael Frederiksen har drevet rævehold i 12 år og de var så flinke at invitere mig på besøg så jeg kunne opleve hvordan disse ræve bor og hvordan en typisk gravtræning med deres gravhunde forløb.

Aftalen kom i hus gennem formanden for tysk jagtterrierklub, Flemming Bohnstedt som har trænet gravhunde og terriere nærmest hele sit liv og de små hunde og især rævejagten er hans store passion!

Nu står fremtiden dog noget usikker for alle de hundeejere og jægere som træner med gravsøgende hunde da en ny lov vil forbyde træningen med levende ræve! Loven træder i kraft d. 31.12.2016 og blev for nyligt ændret til ikke at forbyde selve ræveholdene, som den tidligere varslede, men nu er det altså selve træningen som står for skud!

Jeg havde glædet mig, men med en lille form for nervøsitet, til besøget hos Michael og Mette. De har opdrættet ca. 12 ræve i deres 12-årige “rævekarriere” og er naturligvis meget bekymret for hvad fremtiden skal bringe for deres ræve og hunde! Jeg var usikker på hvad jeg skulle opleve på deres rævehold og alt ville stå og falde med rævenes vilkår og generelle tilstand…

Palmino ræv

Lille Freja, en 6-årig Palmino ræv. Alle tre ræve var igang med at skifte pels, så de så alle tre lidt pjusket ud!

Freja var en hvid Palmino tæveræv på ca. 6 år og ved siden af hendes løbegård gik der en stor flot, rød Canadisk hanræv

med det klassiske navn Mads! Han var også ca. 6 år og noget mere usikker på mig, den “fremmede”! Han sad bag sin kasse og bjæffede hult, helt inde fra maven…

Canadisk rødræv

Mads var lidt mere skeptisk!

Bagerst i stalden boede Mille som var en jævnaldrende sølvræv. Hun virkede nærmest ligeglad med mig og dette demonstrerede hun også ved at sætte sig i sin besørgerkasse og skide, imens hun stirrede koldt på mig!

Sølvræv

Mille, som bare sked på at jeg besøgte hende…

Løbegårdene som de tre ræve boede i var ca. 2,60 x 2,40 meter hver og bagsiden, som stødte ud til noget skovlignende bevoksning var helt åben fra ca. 1 meters højde. Der var naturligvis tremmer for åbningen men kravene til disse rævegårde dikterer at der skal være åbent ud til, så rævene får frisk luft og kan sidde og holde lidt øje. I alle tre gårde var der en lille hylde hvor rævene yndede at sidde og holde vagt! Der var savsmuld i bunden og i hver gård fandtes der også en besørgerkasse med kattegrus. Mette og Michael fortalte at de rigtig gerne ville bygge nogle volierere-agtige løbegårde ud bag gårdene, således at rævene kunne få lov til at løbe lidt i naturlignende forhold, men pga. af den forestående lov, så var deres fremtid noget usikker og derfor var dette projekt blevet udskudt… Rævene blev fodret med almindeligt hunde tørfoder og de opvarmede vandskåle sikrede rent og isfrit vand også om vinteren. Det entusiastiske ejerpar fortalte, at de jævnligt gav rævene vildtkød, især fuglevildt var rigtig godt for rævenes maver og fordøjelse.

rævehold

Frejas løbegård.

Rævehold

Den lille hylde hvor rævene tit sad og kiggede ud. Stenen elskede rævene at gnubbe sig på og af og til sov de på den som en slags hovedpude!

Ved hjælp af en fast vagtplan, sikrede parret sig at rævene blev tilset dagligt og mindst en gang om ugen blev stalden hovedrengjort.

Imens Michael og Mette forklarede alt dette, betragtede jeg de tre ræve intenst… Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, men det var helt tydeligt at disse ræve var usikre på mig og de var meget sky. Michael fortalte at på trods af den daglige kontakt og relativt intense håndtering, så var det jo vigtigt at rævene beholdte en vis skyhed og ikke blev forvandlet til “kæleræve”! Deres funktion og nærmest eksistensgrundlag er jo netop at give hundene modspil og lære dem respekt overfor vilde ræve og derfor ville det ikke nytte noget hvis de blev alt for tamme.

DSC00160

På hver dør ind til løbegården, hang der rævenes vaccinationspapirer. Alle tre fik samme slags vaccinationer som hunde normalt får.

Der findes 29 rævehold i Danmark og tilsammen lever der 110 ræve i lignende rævehold. Det er rævejerne selv som har opstillet alle disse krav om størrelse på løbegården, adgang til frisk luft, daglig håndtering/tilsyn, hvor mange hunde som må prøves af per ræv pr. gang osv. osv. 5 inspektører udfører ca. 15 kontrolbesøg hvert år.

Michael tog et par transportkasser frem, for nu skulle vi afsted til træningsanlægget i Slangerup. Den store hanræv, Mads, vidste med det samme hvad der skulle ske og han smuttede straks om bag sin kasse for at igangsætte det ritual som Michael og ham nu skulle igennem… Michael forklarede at Mads altid strittede lidt imod og ville lave et par udfald mod låget til kassen…. Ganske rigtigt, så lavede Mads et par voldsomme udfald mod låget, som Michael havde nede foran sine ben! Selvom ræven både snerrede og bed i låget, mindede det mig mest af alt om en hund som i virkeligheden blot udførte en lidt voldsom leg! Mads kunne sagtens, hvis han virkelig ikke ville ind i kassen, springe hen over den og/eller bide både voldsomt i låget og Michaels ben! Efter et par udfald, strøg han da også ind i transportkassen og her blev han siddende indtil Michael satte låget i kassen. Den lille, hvide Freja strøg ganske forsigtigt og ufortrødent ind i kassen uden så meget drama…

Ræveøje

Freja holder øje med hvor vi skulle hen…

På vej ud af stalden kastede jeg et blik tilbage på Sølvræven, Mille som ikke skulle med og jeg syntes næsten at jeg kunne genkende blikket fra min egen gamle gravhund, Molly, når hun bliver efterladt hjemme, når jeg skal på jagt… Mille skulle dog ikke med i dag og vi fortsatte med Freja og Mads bag på traileren ned til træningsgraven.

Rævegrav

Træningsgraven.

Træningsanlægget i Slangerup ligger omme bagved flugtskydebanen, inde midt i et lidt moselignende skovområde. Jeg kan huske dette anlæg fra da jeg som lille dreng trænede min første gravhund Amie her og minderne væltede straks frem da vi gik ind til graven. Selve graven er opbygget af træ og indeholder to indgange, 8 kedler og er vel ialt ca. 30-40 meter lang, lagt i en form for 8 tal. Michael tog transportkassen med Mads ind og Mads strøg hurtigt helt op i den kedel som var længst væk.

Rævegrav

Mads er på vej ind i graven.

Det er typisk denne kedel som bliver brugt, da det giver mest mulig plads som hunden skal afsøge. Mads var helt tydelig rutineret for ved hjælp af små rebstykker som stikkede op ad lågene, kunne man følge med i hvor ræv eller hund bevægede sig. Da Mads kom op til hjørnekedlen blev han blot der og afventede den første lille gravhund.

Under træningerne af hundene bliver der oftest brugt gafler af metal eller tykke træstokke så hund og ræv ikke har helt fri adgang til hinanden. Under prøver eller ved træning af rutinerede hunde benytter man ikke gafler og her er det så at hunden skal udvise tilpas aggressivitet og intensitet uden dog at komme så tæt på at hverken hund eller ræv bliver bidt!

Rævegrav

Gaflerne som sikrer at ræv og hund ikke har fri adgang til hinanden.

Rævegrav

Træstokkene bliver typisk brugt når der er terriere i graven, de kan bide så hårdt i gaflerne at de ødelægger deres tænder!

Hunden skal, når den bliver sluppet lidt væk fra de to indgange, først opsøge og finde ræven og derefter skal den med ivrig halsen og gøen forsøge at presse ræven til at flytte sig. Det gør de rutinerede og veltrænede ræve ikke og derfor skal hunden udvise mere end blot aggressivitet og altså finde en anden løsning efter et par minutter… Det gør den så ved at gå bagud i systemet og finde en anden vinkel at angribe ræven fra. Når hunden har “Skiftet” som de kalder det, én eller to gange er træningen forbi og hunden bliver enten kaldt ud igen eller simpelthen samlet op fra røret. Der må max trænes eller afprøves 5 hunde per ræv eller indtil at “ræveholderen” siger at ræven skal have ro. Ræveejeren kender sine ræve indgående og ved også hvis ræven skal have pause inden de 5 hunde har været igennem. Michael forklarede mig at fra han modtager en rævehvalp, så tager det ca. 3 år før den er færdigtrænet og brugbar til at blive prøveræv! Han begynder ikke træningen af ræven før denne er ca. 1 år og det tager altså lang tid og mange træningstimer før ræven er klar til at møde unge hunde til træning eller erfarne hunde til en prøve. En god prøveræv skal, ifølge Michael, kunne holde sin position igennem alle 5 afprøvet hunde og komme med udfald imod hundene uden at være direkte aggressiv! Hundene skal jo blot lære at have respekt for ræven, ingen af de to skal komme op af graven med bidemærker!

Gravhund i rævegrav

Flemmings ivrige korthåret gravhund på vej ind i graven!

Gravhund i rævegrav

Og her er han så på vej ud igen…

I løbet af aftenen havde vi et par af Michael og Mettes rutinerede gravhunde i graven og det var helt tydeligt at de både vidste hvad dette gik ud på men det var især bemærkelsesværdigt at se at de opførte sig forskelligt overfor henholdsvis Mads og Freja! Mads som den store hanræv han var, lavede betydeligt flere og voldsommere udfald imod hundene og hundene gik derfor også forsigtigere til ham!

Ræv i grav

Dette er hvad der møder de små hunde for enden af den mørke gang!

Gravhund i rævegrav

Og sådan ser det typisk ud fra rævens synsvinkel!

Freja, som var mere afdæmpet og knap så aggressiv, fik derimod en mere pågående behandling af hundene og Michael forklarede at ligesom hundene udemærket kunne mærke hvilken slags ræv der var foran dem i mørket, så gjaldt dette også for de rutinerede ræve. Hvis Mads f.eks. kunne mærke at der var en lidt tøvende hund i gangene så gik han ekstra hårdt til den og omvendt, hvis der var en stærk modig hund på vej igennem de snævre gange, så var han mere forsigtig og afventende… Især Frejas relative passive opførsel fik hurtigt hundene til at skifte for at søge en ny tilgang til ræven hvor Mads helt anderledes inviterede til en gø og knurre-konkurrence igennem gaflerne…

Gravhund og ræv i rævegrav

Bølgerne går højt i de snævre og mørke gange, men mens jeg forsøgte at tage dette billede, holdt Freja mere øje med hvad jeg lavede end hvad den gøende gravhund kunne finde på!

Efter at alle 6 gravhunde havde været en tur i graven samlede Michael Freja op og stod lidt med hende på armen. Jeg kunne ikke nære mig og spurgte om jeg kunne få lov til at prøve at holde hende… Det kunne jeg da sagtens og vupti, så stod jeg med den lille lette ræv i favnen! Hun var lidt anspændt, da hun jo ikke var vildt tryg ved mig og hun er jo heller ikke vant til at blive holdt og nusset som en hund… Hun sad dog roligt hos mig og hendes åndedrag var roligt, hjertet slog normalt og man kunne ikke mærke på hende at hun netop havde været ansigt til ansigt med en sur gravhund…

Ræv og Jacob Kamman

Jeg har aldrig krammet en levende ræv!

Vi pakkede ræve og hunde sammen og kørte retur til stalden. Her blev de to ræve lukket ind i deres løbegård og de snusede lige det hele efter, ligesom for at bekræfte om det nu var deres egen… Derefter satte Mads sig om bagved sin kasse og genoptog den forsigtige hule bjæffen og stirrede intenst på mig.

Ræv

Mads var stadig ikke helt tryg ved mig!

Freja lagde sig midt på gulvet og kiggede opmærksomt på hvad vi foretog os… Jeg følte ligesom at vi havde knyttet et bånd efter at have haft hende på armen og jeg vovede at tilbyde hende en Frolic igennem tremmerne… Denne tog hun helt forsigtigt og gnaskede den i sig… Da jeg derefter blot stak fingrene ind for at lokke hende til mig tog hun forsigtigt min pegefinger i munden uden dog at bide men bare lige for at mærke efter…

Ræv i nærkontakt

Billedet lige før Freja smagte på min finger!

Da hun fandt ud af at der ikke var flere Frolic’er satte hun sig over i kassen for at tisse og derefter lagde hun sig roligt på gulvet…

rævesøvn

Freja sover “rævesøvn”!

På vej hjem i bilen med Flemming kørte mine tanker rundt om hvad jeg havde oplevet… Det var Flemming som havde inviteret mig med på dette besøg efter at han havde læst om mine besøg hos en andeopdrætter og et fasanopdræt.

Flemming, Michael og Mette er alle tre, ligesom alle andre medlemmer af gravhundeklubben og de forskellige terrierklubber, dybt frustreret og kede af denne fremtidige lov som vil begrænse og faktisk helt stoppe deres træning af gravsøgende jagthunde… De har af forskellige omgange forsøgt sig med døde ræve eller garvet ræveskind, men intet virker lige så godt som en levende ræv som giver modspil i en træningsgrav! Flemming fortalte om dengang han selv begyndte at dyrke gravjagt for mange år siden, hvor træningen ikke var så højt prioriteret og konsekvensen af dette var at hundene jo måtte lære at gebærde sig overfor de vilde ræve når de var på jagt. Dette medførte særdeles hårhændet behandling af både ræv og hund og den taktiske kloge gravsøgende hund som er så populær nu til dags var ikke eksisterende dengang!

Der er jo ingen jægere som vil have at hverken ræv eller hund bliver bidt under gravjagt, så en veltrænet, taktisk og rutineret hund er jo klart at foretrække og det får man altså kun igennem træning!

Der skydes ca. 38.000 ræve i Danmark om året og sammen med Flemming gættede vi os til at ca. halvdelen nok bliver skudt fra grav. Hvis disse træningsmuligheder forsvinder så vil det nok se helt anderledes ud med afskydningen da man snart vil løbe tør for veltrænede hunde…

Jeg må indrømme at jeg selv har været meget i tvivl om hvad jeg skulle mene om at man holder ræve i fangenskab for så at bruge dem til at træne jagthunde med… Men efter dette besøg hos Michael og Mette er jeg ikke længere i tvivl! Disse ræve lider absolut ingen nød og især deres opførsel da vi kom hjem til stalden efter træningen overbeviste mig om at de ikke oplevede en mærkbar form for stress eller lign… Det var helt tydeligt at Michael og Mette gik ligeså meget op i deres 3 ræve som alle deres gravhunde og de krævede jo også næsten lige så meget pasning og træning.

Den nye lov er som omtalt et forbud mod at træne med rævene, men oprindeligt gik den på at man slet ikke måtte holde ræve. Den blev ændret af daværende fødevareminister Dan Jørgensen og som Flemming forklarede mig så gav den oprindelige lov jo næsten mere mening! Som det ser ud nu, så må hvem som helst faktisk købe en ræv og så indlogere den i en papkasse i kælderen eller i haven og det er der ingen opsyn eller kontrol med. Hvis loven går igennem som planlagt, så betyder det jo en katastrofal skæbne for de 110 ræve som bliver holdt under overordentlige fine forhold rundt omkring hos de 29 registrerede rævepassere… De ender nok med at blive aflivet og gravtræningen som vi kender den i dag vil gå helt i stå!

Denne lov er i mine øjne, teoretisk set udformet for at beskytte “vilde” dyr i vores varetægt. Jeg er principielt imod at holde ræve i bur for at bruge dem til dyreforsøg eller blot for at have en sølvræv i baghaven. Det er en tid som er passé og det må ikke finde sted i vores moderne samfund! Det giver ingen mening for mig at alle og enhver kan købe og holde en ræv i haven uden nogen form for registrering eller kontrol!

MEN, og der er jo typisk et men… Disse ræve som jeg besøgte, havde det godt, blev behandlet ordentligt og træningen sammen med hundene oplevede jeg ikke som en gene eller stressfaktor for rævene! Formålet med at træne de små hunde på levende ræve er den eneste mulighed for at skabe et fornuftigt antal hunde som vi kan bruge til gravjagt. Hvis gravjagten skal bestå og afskydningen og reguleringen af ræve og mårhunde skal bevares så kræver det altså uddannelse af vores små tapre hunde… Det er ikke fair overfor hverken dem eller de vilde ræve og mårhunde at vi skal til at sende utrænede hunde ned i mørket for at udkæmpe en ulige kamp imod hinanden! Konsekvensen, gætter jeg mig til vil blive færre og færre gravjægere og dermed også en uoverskuelig nedgang i nedlagte ræve og hvad vil det så betyde for vores bestand af råvildt, vadefugle og fuglelivet generelt for slet ikke at tale om udbredelsen af skab og den livsfarlige dværgbændelorm som rævene bærer rundt på…?

De forskellige hundeklubber og Danmarks Jægerforbund kæmper imod loven og imod tiden og jeg er bekymret for hvordan udfaldet bliver… Nu er der kommet en ny regering og en ny minister som måske, eller måske ikke, vil være lydhør overfor denne anke…

Jeg krydser i hvert fald fingre for en lysere fremtid for alle gravjægerne, deres hunde og for Mads, Freja og Mille…

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *