Vil du med på bukkejagt i Polen?

IMG_5462_Fotor

Bukkejagten nærmer sig og jeg ved at jeg ikke er den eneste som glæder sig enormt meget!

I år drager jeg til Polen med en lille gruppe jægere og turen er arrangeret af Buhls jagtrejser. Jeg har været på reviret før, for et par år siden for at jage kronhjort og det typiske varieret landskab som Polen er så kendt for, er den perfekte biotop for råvildt!

Bukkejagt i Polen

Solopgang i Polen!

At gå på bukkejagt i Polen er, for mig, noget helt specielt! Jeg elsker samværet med de ihærdige og passionerede guider som oftest ikke taler et eneste ord af et sprog, som jeg også kan tale! På trods af dette, finder vi altid en måde at kommunikere på og når vi er på jagt er det jo begrænset hvor meget vi alligevel skal tale. Tit kan stilheden og spændingen deles på en mere intens måde, når vi ikke kan sætte så mange ord på følelserne. I Polen er der masser af råvildt og på bare tre dages jagt får jeg flere oplevelser og jagt situationer med hjem, end jeg kan få på en helt bukkesæson herhjemme!

Bukkejagt i Polen

En Polsk premiere buk!

På denne jagt skal jeg have min fotograf David med og vi håber at kunne lave en god film fra jagten. Hvis du har lyst til at deltage i jagten og måske endda også vil filmes, så ville vi rigtig gerne følge med dig ud i terrænnet så vi kunne filme dine oplevelser!

Bukkejagt i Polen

Reviret vi skal jage på ligger tæt på Szczecin og det betyder jo dejlig kort transport tid! Der er ca. 25 bukke til afskydning på det ca. 14.000 hektar store revir.

Rejseplanen ser således ud:

  • Torsdag d. 18.5.17: Vi kører sammen (I så få biler som muligt!) til Polen så vi ankommer på reviret om eftermiddagen. Om aftenen skal vi på jagt!
  • Fredag & Lørdag d. 19./20.5.17: Jagt om morgenen og aftenen!
  • Søndag d. 21.5.17: Jagt om morgenen og efter morgenmad og protokol skrivning drager vi hjem.

Pris:

3 dages jagt (6 pürsch) og 3 overnatninger på helpension –  SPECIALPRIS: DKK 3.985,-
**Depositum for afskydning af 3 bukke á DKK 1.500,-   4.500,-
Administrationsgebyr vedr. skatteministeriets (*)
”Særordning for rejsebureauer (momslovens §§ 67 og 68a)”     DKK    475,-
I alt    DKK    8.960,-

Trofæafgifter:
Råbukke:
Op til 149 g    DKK    625,-
150-199 g    DKK    1.450,-
200-249 g    DKK    1.875,-
+ DKK 7,80 pr. g over 200 g
250-299 g    DKK    2.265,-
+ DKK 8,30 pr. g over 250 g
300-349 g    DKK    2.680,-
+ DKK 41,90 pr. g over 300 g
350-399 g    DKK    4.775,-
+ DKK 63,00 pr. g over 350 g
Fra 400 g    DKK    7.925,-
+ DKK 85,00 pr. g over 400 g
Paryk buk    DKK    20.000,-
Rå/lam nedlagt eller anskudt.    DKK    475,-
Anskydning.    DKK    2.075,-

Hvis du har lyst til at tage med på denne tur, så skriv til mig på: jacob@kamman.dk så sender jeg et formelt tilbud!

Vi kan være 5 jægere ialt, så der gælder naturligvis “først-til-mølle” princippet!

Knæk & Bræk!

Bukkejagt i Polen

En Polsk buk!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *