Drivjagt i sverige

IMG_4329Så blev det endelig torsdag – og dermed tid til drivjagt i det svenske!

Nogle gode jagtkammerater og jeg kørte fra morgenstunden til “Jakt & Skytte” centeret lidt udenfor Malmø hvor vi ville begynde vores svenske ophold med et par timer i deres nye skydebiograf.

Allerede i bilen på vej mod Malmø var stemningen i top og forventningerne til både skydebiografen og en fantastisk jagtdag i Sverige var skyhøje.

Planen var egentlig dejlig simpel og hyggelig -efter et par timer i biografen skulle vi nyde den store klassiske svensk julebuffet, som lod sig byde på den lille kro hvor vi derefter også skulle overnatte. Fredag stod så på drivjagt på Eriksdal Gods.

“Jakt & Skytte” viste sig at være en stor butik med masser af spændene grej og så, som nævnt, deres helt nye skydebiograf. Mattias tog imod os med højt humør og der blev straks både joket og drillet lidt, alt sammen inden der var skudt ét eneste skud..:)

IMG_4316

“Jakt & skytte” er en stor veldudrustet butik! Helt sikkert et besøg værd!

Der er 5 standpladser ialt, så man kan skyde 5 ad gangen!

Der er 5 standpladser ialt, så man kan skyde 5 ad gangen!

Biograflærredet drillede lidt pga. en fugtskade, så markeringerne var ikke altid i orden, men på trods af det blev der skudt mange skud og alle morede sig! Det er super godt før en drivjagt lige at få skudt nogle skud, få svinget og hurtig repetering ind på rygraden så det til sidst er nærmest instinktivt.

IMG_4325

Koncentration før skuddet! Den gamle Mauser med Aimpoint monteret.

IMG_4323

Christian kontrolskyder sin Swarowski drivjagtskikkert monteret på sin Blaser R8 i kaliber 300 WinMag.

Derefter blev der købt svenske radioer og alt muligt andet uimodståeligt grej i den store butik og da alle var velekviperet drog vi i samlet flok til den hyggelige kro hvor vi spiste stort svensk julebord og drak noget udemærket vin. Vi gik dog tidligt i seng da vi skulle mødes 6.30 foran kroen klar til svensk drivjagt!

Parolen blev genopfrisket under morgenmaden og det blev på det kraftigste understreget at det allervigtigste var kuglefang! Vi ville blive placeret på jorden for det meste og spredt rundt i hele såten både inde midt i såten og som decideret front, side og bagposter. Derfor var der som sådan ikke nogen restriktioner imod skud ind imod eller i selve såten så længe der blot var fornuftigt kuglefang! Det var jo til at forstå og de svenske værter gav klart udtryk for at de MEGET gerne ville have at vi skød meget vildt. Der var en for mig lidt kontroversiel krølle på parolen da svenskerne rigtig gerne så at vi skød førehinden eller føredåen hvis der kom en rudel kron- eller dåvildt for. Teorien bag dette var at hvis vi skød førerhinden, så ville rudelen blive splittet ad og derved give skudchancer til flere andre skytter! Hvis vi IKKE skød den, så ville den blot lede alle de efterfølgende dyr ud af såten og så var det kun én skytte som fik skudchancen… De svenske værter praktiserede dette i stor stil og de fortalte at en rudel uden førehind/då hurtigt ville finde en ny og derved var der ikke tale om nogen dårlig forvaltning men blot en procedure som gjorde at flere skytter kom til skud og derved blev der også skudt flere dyr.

I første såt blev jeg placeret som bagskytte på en stejl skrænt imellem gamle bøgetræer. Ca. 30 meter bagved, på toppen af bakken var der et stengærde og i bunden af skrænten gik bøgeskoven over i høje grantræer. Det var stadig tusmørke da jeg bliver sat af og jeg får forklaret at vildtet typisk vil snige sig imellem nåletræerne for at finde et sted de vil bryde ud, op imod stengærdet. Jeg finder et stort bøgetræ som jeg kan stå op af og slår skydestokken ud, så den er klar til at få fat i, men ikke står i vejen for løbende skud. Den svenske jagtradio som alle var udstyret med blev sat på kanal 1 og jeg satte stikket i mine Peltor høreværn. Vi skytter var blevet instrueret i at bruge radioen til at melde hvis vi havde påskudt store svin uden at de var synligt forendt eller hvis vi havde skudt en stor hjort. Sidste gang der var jagt her på reviret blev 4 hunde skadet da de var gået efter en anskudt keiler og for at undgå dette var det vigtigt at vi kunne advare hundefolkene, så de kunne holde deres hunde fra at gå efter såret svin! Driverne brugte radioen ivrigt og vi kunne følge med i deres fremgang igennem såten og de meldte også hvis de så vildt løbe afsted. Jeg er ikke så vant til at bruge radio og må indrømme at selv om det var spændene at høre hvad driverene så, var det samtidig noget forstyrrende at hele tiden at få “larm” i ørene, når jeg prøvede at lytte til skoven og eventuelle dyr som var på vej imod mig…

Efter ca. 30 minutter kommer der to rådyr listende igennem de høje grantræer. Det var to store dyr og på 100-130 meter var det svært at se om den sidste evt. var en buk! Jeg gik ud fra at den forreste var en rå så jeg koncentrede mig om dette dyr. De var ikke særlig skræmte og gik forsigtigt mellem stammerne og trådte ud i den åbne bøgeskov. Her stoppede de op og stod og sikrede længe… Jeg tog forsigtigt fat i skydestokken og med den havde jeg et godt stabilt sigte på det forreste dyr. Jeg skruede lidt ned for Aimpoint prikkens størrelse, sigtede lige på skulderen og lod skuddet gå! Dyret blev nærmest slynget til jorden og lå og spjættede lidt med bagløbene… Det bagerste dyr stod stadig stille og kunne ikke rigtig forstå hvad der var sket så jeg repeterede hurtigt og flyttede mit sigte… Jeg var meget i tvivl om dette dyr kunne være en buk, som vi egentlig godt måtte skyde, men jeg ville sådan set ikke så gerne skyde en voksen buk som havde kastet opsatsen! Dyret sikrede i et par sekunder og satte derefter i nogle lange spring kursen direkte tilbage imellem granerne… Jeg flyttede sigtet tilbage til det påskudte dyr og efter at have sikret mig at det vitterligt var dødt, åbnede jeg låsen på riflen og ilagde en ny patron i riflen. Jeg var godt tilfreds med det halvlange skud og endnu engang yderst tilfreds med effekten som den velkendte kaliber  (8X57 JS)havde på dyret.

IMG_4334

Den store hanræv som blev nedlagt i fuld fart var næsten ligeså stor som råen!

Rundt om i skoven bliver der skudt fra flere poster og jeg kan høre på radioen at efter en hidsig, hurtig skud serie på 4-5 skud er der blevet nedlagt en stor Keiler! Selvom det var lidt irriterende med den svenske radiosnak er det alligevel spændende at kunne følge lidt med i hvad der sker rundt om i skoven.

Jeg står lidt i mine egne tanker da jeg ser en hurtig bevægelse inde imellem skyggerne under grantræerne. En ræv er på vej i fuld galop på næsten den samme rute som rådyrene… Så snart den er bagved noget tæt buskads smutter jeg om på den venstre side af det store bøgetræ som jeg står op ad. Skydestokken lader jeg stå da jeg godt er klar over at der ikke bliver tid til et stillestående skud til denne ræv, for den har travlt med at komme væk!

Den kommer ud i det åbne terræn og løber skråt op imod mig med kurs imod stengærdet bag mig. Første skud går lige over ryggen på det røde lyn og dét for sat både fart i Mikkel og han gør sig helt flad imod jorden! Jeg repeterer lynhurtigt med riflen i skulderen og svinger godt med ræven og når lige et skud inden han forsvinder i en lille slugt imellem os! Jeg ser halen lave en lille krølle på sig selv og så er der helt stille… Uden at have set ræven falde, er jeg helt sikker på at det var et godt skud så jeg ved den ligger der. På trods af dette bliver det nogle lange minutter før såten er slut og jeg kan få vished for mit hovmod… Da såten næsten er slut kommer der på min højre side en då og en kalv i deres karakteristike hoppen med samlet løb, op ad bakken imod mig. Dåen ser mig tage riflen til skulderen og hun sætter straks i galop! Jeg kan ikke få ordentligt hold på hende inden at kuglefanget forsvinder da hun har nået toppen af bakken. Jeg skifter mit sigte tilbage til kalven som er nået halvvejs op og jeg svinger godt igennem og skyder! Jeg ser skudet gå foran dyret og straks indser jeg at kalven slet ikke løb ligeså hurtigt som dåen og jeg havde simpelthen skudt foran… Da såten er afsluttet går jeg dog hen til skudstedet og markerer skudstedet så de dygtige hundefolk bagefter kan lave et kontrolsøg på kalven.

Ræven ligger stendød imellem alle de våde bøgeblade og han har munden fuldt åben og fuld af blade! Han har simpelthen styrtet død til jorden med åben mund og har skovlet blade ind i gabet inden at han tog en kolbøtte! Den store hanræv har en smuk pels og utrolig lange og spidse tænder, intet under at gravsøgende hunde engang imellem får en skramme eller to! To svenske drivere støder til og de er tydeligt glade for det skudte rovdyr og sammen med den store rå har det været en rigtig fin post!

Næsten alle skytter har skudt i denne såt og alle har ihvertfald set vildt! Den store Keiler som Christian havde skudt, var gået i jorden i første skud, men havde rejst sig igen og var fortsat sin rute op imod Christian. Han skød resolut 4 skud mere og så lå det store dyr helt stille! Store Keilere er bestemt ikke til at spøge med, så dét var det helt rigtige at gøre!

IMG_4338

Udsigten fra min post i såt to.

Alle skytter blev hurtigt fordelt igen og derefter gik det videre til såt to. Jeg fik en post på toppen af en lille bakke så jeg havde et fint udsyn udover en lysning med halvhøjt græs og mandshøje graner. “Her kommer der Kron!” siger Bo da han sætter mig af som den næstsidste skytte. I det samme lyder der et skud inde fra såten og dyrene er altså allerede begyndt at røre på sig. Jeg gør mig hurtigt klar og får styr på mine omgivelser. Jeg forsøger altid lige at bruge lidt tid INDEN der kommer vildt til at få styr på, hvor må jeg skyde, hvor langt er der hen til dén kant eller dét træ. Hvis jeg har styr på dette skal jeg kun koncentrere mig om skudafgivelsen når dyrene kommer… På denne post har jeg et perfekt skudfelt og jeg skal kun koncentrere mig om min højre fløj da venstre er uden kuglefang og  bevokset med alt for tæt bøgekrat. Jeg står ikke længe før et enligt rådyr kommer listende fra højre skovkant, helt sikkert skræmt af Bo og den sidste skytte… Dyret kommer lige imod mig og på ca. 70 meter drejer den siden til og går parallelt med min position. Jeg får et roligt sigte, igen med hjælp fra skydestokken og lader skuddet gå idet dyret stopper for at sikre. Dyret tegner tydeligt for en lidt lav kugle og styrter i det høje græs. Det kommer dog hurtigt op igen og løber med svingende forløb videre i samme spor! Jeg lader andet skud gå, denne gang uden skydestok og kuglen rammer perfekt på bladet og rådyret laver en fin kolbøtte og ligger helt stille! Bukkefeberen kommer buldrende og jeg sætter mig lidt på en gammel træstub og forsøger lige at samle mig… Jeg får fisket to nye patroner op ad lommen og fylder riflens magasinbrønd.

Jeg bliver revet ud af mine tanker da to hunde starter et drev op for fuld musik! Jeg kan høre grise grynte og skrige og hundene er helt tydeligt meget tæt på en rotte vildsvin! Driverne kan på deres GPS’er se hvor hundene driver hen med svinene og rotten løber for fuld musik lige imellem den sidste skytte og min position. Lige dér hvor der altså IKKE stod nogen skytte… På den anden side af en bakke får hundene fat i en mindre gris og skoven giver genlyd af svineskrig og hunde snerren! Det er ikke rart at høre på, men det er umuligt at undgå når man bruger langbenet hurtige hunde til at drive med! Driverne er alle bevæbnet og to mand er på vej igennem skoven for at få afsluttet denne situation. Imens dette foregår kommer der en mindre gris luntende tilbage fra bakketoppen og lige ned i slugten foran mig. Den har ikke særlig travlt men den har helt tydeligt ikke tænkt sig at stoppe før den er kommet i skjul af de tætte træer… Riflen kommer nærmest til skulderen uden at jeg tænker over det og den lille røde prik fra Aimpointen følger grisen lige på skulderen… Grisen løber på den samme veksel som rådyret benyttede sig af, dog i den modsatte retning. Svinet hopper lige henover det døde dyr og fortsætter op imod den trygge skovkant… Jeg følger stadig dyret og da jeg har en fornemmelse af farten trækker jeg lidt ud foran og lader skudet gå! Jeg syntes at jeg fornemmer mere end ser, grisen gå til jorden men efter at have repeteret kan jeg intet se! Jeg beholder riflen klar og afventer at svinet enten skal vise sig eller at jeg kan se lidt spjætten med ben. Intet sker, indtil jeg ser en af de hurtige hønsehunde komme over bakken lige i sporet på grisen… Hunden løber helt tydeligt på den friske fært og springer ligesom grisen, lige hen over rådyret uden overhovedet at ænse det! Her i Sverige træner de tit hundene til at ignorere alt vildt udover vildsvin og kronvildt. Teorien er at rådyr og dådyr selv forlader såten i et fornuftigt tempo og de behøver bestemt ikke de hurtige hunde til at sætte fart på. Vildsvin og kronvildt derimod kan trykke i tæt buskads og kan være rigtig svære at få ud af såten så her kommer hundene rigtig til deres ret! Det er imponerende at se den hund ignorere et helt nyskudt rådyr og kun fokusere på den friske svinefært. Da hunden nærmer sig det sted jeg sidst så grisen, sænker den farten og trækker an som om den et øjeblik tager stand… Pludselig kaster den sig frem og begynder at ruske den tydeligvis stendøde gris! Hunden have helt tydeligt stor respekt for grisen og den skulle nok lige sikre sig at den var rigtig død! Jeg ånder lettet op og genlader riflen, da der helt tydeligt er gang i den her såt…

Hunden står længe og rusker grisen og da drevet påbegyndes igen starter nogle andre hunde et nyt drev under høj og ivrig halsen. Dette kunne den ruskende hund ikke modstå og den stryger til skovs for at blande sig i dette nye drev…

Der går ca. 20 minutter uden nogen aktivitet på min post og kun enkelte skud hist og her, da der pludselig kommer et enligt rådyr springene over bakketoppen på min venstre side for at springe ned imellem granerne ud foran mig… Jeg forsøger at få hold på det springende dyr og da det passerer et åbent stykke, falder skuddet! Rådyret triller som en hare og ligger stille halvt oppe i et grantræ. Jeg når nærmest ikke at tage riflen fra skulderen da endnu en rå og et lam kommer i fuld fart ad samme rute! Disse to dyr har meget mere fart på og det er vanskeligt at få ordentligt hold på lammet der løber bagerst… Råen stopper dog pludselig op lige ved siden af det netop skudte dyr og færten af blod får hende muligvis til at blive lidt forvirret. Lige da lammet stopper op, bag råen, skyder jeg og den grove RHINO kugle slynger dyret til jorden! Råen springer ca. 20 meter og stopper igen op og sikrer… Jeg har per refleks repeteret og har sigtet helt roligt på bladet af råen. Afstanden er kun ca. 50 meter men noget får mig til at holde skuddet tilbage… 3 rådyr og ét svin på under en halv time er fuldstændig overvælende og jeg har egentlig ikke lyst til at skyde mere! Jeg kigger lidt på råen, stadig med den røde prik solidt på bladet og har det rigtig fint med ikke at skyde… Jeg sikrer Mauseren og tager riflen fra skulderen. Råen ser min bevægelse og løber i fuld fart henover bakken og er væk… Jeg står lidt omtumlet og kigger på de to døde rådyr som ligger inden for 3 meter af hinanden. Jeg kigger op og ser en driver stå i skovkanten. Han har set det hele ske og letter på hatten og giver mig en “thumbs up”! Jeg vinker til ham og tror egentlig mest af alt at han billigede at jeg lod råen gå mere end de to hurtige skud til de to fældede dyr! Efter såten kom han da også hen til mig og sagde “Bra jägerskap”..:)

IMG_4340

3 rådyr og et vildsvin på bare 30 minutter! Den “modige” svinehund ville også være med på billedet!

Da såten er ved at være slut begynder tung regn at falde og jeg skynder mig med at samle alle 4 dyr sammen så de er nemme at finde for de gutter som kører rundt på ATV’er og henter vildtet. Vi skynder os alle at komme til bilerne da vi nu skal spise en lækker svensk frokost i et nærliggende lille krohus. Mens regnen falder tungt spiser vi lækre gule ærter med en lille varm sød kryddersnaps til. Desserten står på pandekager med flødeskum og syltetøj og historierne flyver over bordet og jeg tror ikke rigtig nogen af os havde behov for en tredie såt!
Men jagt, det skulle vi selvfølgelig på og i silende regn blev vi sat af til den sidste såt. Jeg fik et tårn på en eng som sidepost til noget højskov og der skete ikke andet end at jeg blev rigtig kold i den silende regn! Min sidepost skød et hurtigt løbende rådyr i et flot skud og inde i såten var der ellers masser af svin og kronvildt, men driverne havde svært ved at få dyrene frem for skytterne.

Dagen blev sluttet af med en hyggelig parade omkranset af bulrende fakler og alle samtykkede i at det havde været en skøn dag i de svenske skove med masser af oplevelser, gode grin, godt kammerartskab og masser af vildt!
Svensk drivjagt i høj, høj klasse-Jeg kommer gerne til Eriksdal gods igen… Og jeg skal nok tage rigeligt med patoner med!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *