Drivjagt i Polen

Drivjagt i Polen

Jeg må erkende at jeg er kommet lidt bagud med mine beretninger!

Jeg har i de sidste par måneder haft travlt med at lave jagtfilm og når vi ikke lige er på optagelse, så knokler vi i redigeringsrummet!

Men, nu er det på høje tid at skrive lidt om en af de ture vi har været på!

I november tog Emil og jeg sammen med en gruppe jægere til Polen for at filme en klassisk polsk drivjagt.  Turen var arrangeret af Buhls jagtrejser og Henning Olsen var rejseleder på turen.

Drivjagt i Polen

Smuk solopgang!

Holdet af skytter var sammensat af tre forskellige vennegrupper men heldigvis faldt vi alle sammen hurtigt ind i en hyggelig og kammeratlig stemning. Det er altid spændende at være på jagt med jægere som man ikke kender og det kan jo gå begge veje… Heldigvis var stemningen og tonen super hyggelig og grundlaget for tre gode jagtdage var sikret!

Reviret lå i det nordvestlige Polen og indkvarteringen var på et hyggeligt hotel i Chojna.

Lad mig være ærlig med det samme, resultatet af de tre dages jagt var ikke imponerende! Jeg kan ikke huske det eksakte antal, men vi skød kun ca. 6-8 dyr om dagen i tre dage… Jeg føler ikke altid at resultatet på en drivjagt giver det rigtige billede af hvordan en jagt er forløbet. Resultatet afhænger af mange faktorer, såsom: skytternes skydefærdigheder, organisationen, hundearbejdet, vejret og det der jægerheld som også skal til!

På den her jagt knoklede driverne, hundene og lederne hårdt for at få vildtet frem og når jeg kiggede rundt i skoven og på markerne, så var der masser af tegn og spor efter vildtet. Kvoten for reviret var på 600 vildsvin, så det var helt tydeligt at der var mange vildsvin i skovene! Vi så desværre ikke så meget vildt, på trods af gode drev og fornuftige poster!

Drivjagt i Polen

Driverne er i gang!

Min egen teori er at det stadig var en smule for mildt i vejret og man kunne se at vildtet kunne finde føde alle steder i både skovene og ude på markerne. Derfor stod de sikkert meget spredt på de ca. 12.000 hektar og var altså ikke samlet omkring foderpladserne, som de gør lidt senere på sæsonen, når de ikke kan finde føde alle andre steder…

Der var ikke helt så mange drivere med, som jeg normalt har oplevet, men de havde mange hunde med, især i begyndelsen. Hundene var desværre uheldige da vi næsten hver dag, havde hunde som kom for tæt på vildsvin! Hver dag var der et par stykker som skulle hos dyrlægen for at blive lappet sammen!

Drivjagt i Polen

Forskellige racer af terrierer er altid gode til vildsvin!

Den værste situation var da den gamle og søde eftersøgningshund, Diana skulle eftersøge et påskudt rålam…

Hundeføreren og Diana gik på sporet, som var inde i selve såten. Diana gik i linen og var vel ca. 15 meter foran hundeføreren. Da de passerede en lille klat fyrretræer, sprang der pludselig en keiler frem og kastede sig over Diana! Dette resulterede i en del sting til Diana og en noget konfus og stadig halv-bedøvet eftersøgningshund som skulle prøve at arbejde med sporarbejde resten af eftermiddagen!

Drivjagt i Polen

Et billede af søde og rolige Diana inden hun var blevet angrebet!

Trods det svingende resultat, var stemningen supergod og alle skytterne var med til at bidrage til en positiv og hyggelig tone. Der blev helt sikkert knyttede nye gode bekendtskaber og det er nok ikke sidste gang at vi skal på jagt sammen!

For mit eget vedkommende fik jeg mulighed for at afgive 4 skud…

To forbier til nogle flygtige ræve og så to fuldtræffere til et vildsvin og en då.

På denne tur blev jeg også introduceret til et sjovt koncept. To rutinerede sønderjyder foreslog at vi skulle lave en rævepulje. Det gik ud på at alle mand lagde 50 kroner for at være med og den skytte som skød den første ræv ville så hæve hele puljen. For at gøre det endnu mere interessant, så kostede hver forbier yderligere en halvtredser, så da turens eneste ræv endelig blev nedlagt på sidste dagen, så var puljen faktisk blevet temmelig interessant…

Den første reelle skudchance, som jeg fik, skete på anden dagen, i den sidste såt. Emil og jeg stod på en bakke i noget halvhøjt græs og blandt en masse ungt bøgepur. Vi havde fået at vide at vi frit kunne bevæge os lidt op og ned, bare vi tog hensyn til de to naboskytter som vi havde fået udpeget…

Drivjagt i Polen

Vores post med udsigt til alle sider.

Der var masser af vildsvin i såten og vi kunne høre hundene som drev med flere grupper af dyr! Der var små hidsige terrierer hvis skingre halsen skar igennem den kolde luft og blandede sig med et par blodhundes langtrukne dybe gøen…

Alle drevene var på vej væk fra Emil og jeg men pludselig kunne vi høre at det knasede og bragede inde i de tætte bøgebuske!

Jeg prøvede febrilsk at finde ud af hvor vildsvinene ville komme ud, men få sekunder senere kunne jeg høre at de løb ned af bakken og væk fra vores post!

Jeg rykkede lidt ned af skrænten for at se om grisene måske ville komme ud på den åbne bakkeside over for vores position…

Bakkesiden var beklædt med højt og lyst græs imellem de små klatter af bøgepur. I små glimt så jeg to vildsvin løbe imellem de tætte grene og kunne se at de ville komme ud i en lysning højere oppe af bakken. Det var et langt skud og måske også en smule for langt… På riflen havde jeg Blasers nye rødpunktsigte ”RD17” og mens jeg ventede på at grisene skulle komme frem, skruede jeg den lille røde prik lidt ned i styrke og størrelse… Jeg sigtede ned mod lysningen og med ét kom den første gris ud i de åbne! Den løb halvhurtigt og jeg så med det samme at det var en stor so. Derfor ventede jeg på den næste gris og da den kom styrtende efter soen, svang jeg den røde prik med den sorte skikkelse…

Jeg svang igennem dyret og korigerede mit sigte en lille smule, så jeg sigtede en anelse højt og lige inden grisen ville forsvinde mellem den næste klat bøgepur, faldt skuddet!

Jeg så grisen falde til jorden, men det så også ud som om den kom op at stå igen… Soen løb stadig videre og begge dyr forsvandt henover en lille bakkekam!

Med hamrende hjerte så jeg nu en enlig hund løbe på sporet bag ved de to vildsvin. Den løb uden hals og var ca. 100 meter bagefter…

Den løb med næsen i sporet og forsvandt også henover den lille bakke. Kort efter kunne vi høre en blanding af knurren og snerren og lidt halvhjertet standhals. Jeg vendte mig om mod Emil og vi kunne glæde os over at grisen formentlig lå stendød på den anden side af bakken.

Da drevet var slut fik vi kommunikeret til de lokale at vi skulle over og hente en død gris. De troede ikke rigtigt på mig og mente at det skud var nærmest umuligt at lave… De hang ivrigt små markør strimler op hele vejen til skudstedet og ringede efter eftersøgningshunden Diana…

Da vi kom henover den lille bakkekam lå grisen stendød og straks fik jeg et nyt kælenavn af jagtchefen: ”Sniper”!

Drivjagt i Polen

Grisen på skudstedet. Vores post var oppe på tppen af bakken, under de høje træer.

Jeg trak grisen ned hvor en bil kunne komme til og vi fik taget de obligatoriske trofæbilleder i det absolut sidste dagslys…

Drivjagt i Polen

en tilfreds jæger med en god gris.

Dagen efter, i en af formiddagens såter, stod Emil og jeg igen på post… Drevet var en blanding af mose og unge birketræer og igen havde hundene gang i flere drev! Skuddene lød lidt sporadisk rundt om såten og med et kunne vi høre flere dyr løbe igennem den frosne skov! Foran os så vi ca. 5 dådyr bryde ud af birkene og straks slog de af og løb hen imod vores højre side. For at forlade såten, skulle dyrene henover et lille spor for derefter at løbe op ad en bakke bagved os.

Drivjagt i Polen

Skuddet er gået og dåen er ramt!

Jeg fik et sigte på det andet dyr i rudlen og de gjorde som de fleste dyr gør, når de nærmer sig en lysning eller et spor, de satte farten op! Jeg mistede lidt af farten på mit sving og fik først indhentet dyret da det allerede var lidt på vej op ad bakken! Jeg kunne se skuddet ramme lavt på skulderen og indså med det samme at det var en god hjertekugle! Dyret reagerede ikke ret meget på skuddet, men jeg kunne se den løbe videre med stift forløb og blodet sprøjtende ud af hullet!

Jeg nåede slet ikke at få hold på nogen af de andre dyr, slet ikke den udmærket hjort som kom til sidst i rudlen! Da såten var slut gik vi hen til skudstedet og kort derfra kunne vi så følge et markant blodspor de sidste ca. 150 meter som dåen havde løbet.

Drivjagt i Polen

Hjerteblod er altid nemt at følge!

Jeg trak dyret tilbage til mødestedet og igen mødte jagtchefen mig med et smil og kælenavnet ”sniper”!

Resten af såterne bød ikke på skudchancer til mig, men der var dog masser af spændende oplevelser!

I den samme såt som jeg skød dåen, så min gode ven Christian, en ulv som i roligt trav forlod såten bare 50 meter fra ham!

Men det mest dramatiske skete i den næstsidste såt på sidste dagen!

Drivjagt i Polen

På drivjagt er der altid masser af hygge og en del historier som skal fortælles!

Emil og jeg stod som den første sidepost foran en stor mose og som vores nabo, stod Henning, ca. 100 meter fra os og lidt oppe på en bakke.

Der gik ikke lang tid før at drevet var i gang og en masse hunde havde hidsig og voldsom standhals inde i såten! Det var tydeligt at høre at de havde tæt kontakt med et vildsvin og først da driverne kom tættere på, flyttede svinet sig… Efter at have løbet lidt rundt i cirkler inde i mosen, lød det nu som om drevet var på vej imod vores side af såten. Jeg var klar og så en stor gris forlade mosen i et lidt underligt haltende trav! Der var en hel masse hunde rundt om den og med deres opførsel, så tydede alt på at det var en keiler.

Den stoppede op og stod og kiggede sig lidt for og mens den gjorde dette, var der ingen af hundene som turde gå på den! Efter at have orienteret sig, småluntede grisen nu op ad bakken, lige imod Henning! Jeg kunne se at han sigtede på dyret, men han kunne formentligt ikke skyde pga. de mange hunde!

Det næste der skete, skete hurtigt og det eneste jeg kunne se var at Henning sparkede ud efter vildsvinet og derefter råbte højt mens han sparkede igen! Derefter fortsatte keileren sit løb mens Henning igen sigtede efter den…

Efter et par hundrede meter stoppede den og Emil og jeg kunne høre hundene have hidsig standhals! Der gik lang tid før der lød et enligt skud og derefter blev der stille! En af driverne havde taget Hennings riffel og var gået ned mod alle hundene og keileren. Så snart den så driveren, havde den angrebet igen og driveren fik afgivet et skud inden grisen kunne nå ham!

Drivjagt i Polen

Keileren bed Henning i benet som en hund! Heldigvis fik den ikke skåret hul, men smertefuldt var det!

Senere viste det sig at keileren havde en gammel anskydning i brystet og derfor var den så hidsig og langsom!

En dramatisk afslutning på en skøn weekend i de Polske skove!

Paraden foregik med den sædvanlige andæktige stemning og i bållysets skær blev der udråbt jagtkonge og vicekonger og derefter sagt pænt farvel og tak.

Drivjagt i Polen er ærlig jagt på vilde dyr og nogle gange går det forrygende og andre gange ikke helt så godt…

Uanset resultatet på paraden så sker der altid noget spændende og jeg glæder mig allerede til næste år, hvor jeg nok igen skal stå med sommerfugle i maven og lytte intenst efter de halsende hunde og lyden af vildsvin som løber igennem skoven!

Knæk & Bræk!

Drivjagt i Polen

Polsk frokost!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *