Den Estiske elgtyr

14568048_10154105551229397_3160977739337369046_n

Jeg er netop kommet hjem fra en spændende og oplevelsesrig jagtrejse til Estland. For ca. 12 timer siden, afsluttede vi jagten i de store mægtige Estiske skove og nu sidder jeg i min stue og forsøger at fordøje alle oplevelserne!

Turen var den jagtrejse, som Martin Frederiksen havde vundet sidste år, ved en lodtrækning her på bloggen i samarbejde med Buhls jagtrejser. Sammen med Martin, tog jeg med 7 andre gæve jægere og en fotograf til Estland, i tirsdags og vi skulle jage elge, vildsvin og måske brunbjørn!

jagt i Estland

Der er god stemning i den lille bus! 9 ivrige jægere på vej på elgjagt!

Parolen lød på fri afskydning af alle elge og alle vildsvin. Det viste sig at der var to brunbjørn licenser tilbage på kvoten og dette satte ekstra gang i de jagtlige forventninger og drømme! Jagtmetoden var lige så simpel som parolen: Individuel pürsch jagt om morgenen og drivjagt om dagen.

Reviret vi jagede på lå i det nordlige Estland og vi havde ca. 20.-30.000 hektar at boltre os på.

jagt i Estland

Det hyggelige hotel, som var et gammelt vodkadestilleri fra 1736!

Den allerførste morgen kørte vi alle ud i den kulsorte skov kl. ca. 7. Jeg havde forklaret min fotograf, Emil Heinsen at elgjagt var noget med lange ventetider og store skove med få dyr… Jeg havde forsøgt ikke at have nogen forventninger eller forhåbninger og fortalte Emil at jeg nok har brugt ca. 150 effektive timer på elgjagt i Sverige med det moderate resultat af én nedlagt elgkalv!

Vi var dog ikke kørt i 10 minutter før den lokale guide Jarl og vores agent Hannes spottede to elge ude på en kæmpe stor græseng! Jeg troede næsten ikke mine egne øjne, da den forreste store sorte elg stod med den lyse eng som baggrund og bare gloede på os! Den store sorte silhuet stod helt skarpt og selvom jeg ikke har set særlig mange elge før, så var der nærmest en instinktiv genkendelse af denne helt unikke kropsbygning!

Vi kiggede lidt i kikkerten på dem, men på grund af den stadig mørke morgen, kunne vi ikke rigtig se mere end at det formentlig var en ko med en kalv. De var ca. 250 meter væk og efter et par minutter faldt de to dyr lidt til ro. Men da det ene dyr bøjede hovedet for at esse, sprang det bagerste dyr op på ryggen af den formodede ko! Straks steg spændingen i bilen og vi alle fire udbrød: “It’s a BULL!”

Vi måtte jo selv om hvad vi ville skyde, på disse morgen pürscher, men vi havde jo alle en drøm om at nedlægge en elgtyr, så at der netop midt på denne eng, nu stod en tyr, var nærmest som en drøm!

Jarl satte straks bilen i gear og med slukket lys trillede vi lidt længere ind i skoven og ned af et lille spor som fik os lidt tættere på de to dyr. Mit hjerte hamrede afsted og jeg kan ærlig talt ikke rigtig huske så meget andet end at jeg pludselig var ude af bilen, med Emil i hælene… Vi sneg os frem til en lille klat træer imens Jarl og Hannes ventede lidt tilbage. Det sidste Jarl ivrigt hviskede, var at tyren var den til venstre!

Fremme ved et lille grantræ kunne jeg få riflen op på en gren og med frit udsyn ud over den lyse eng så jeg nu at der faktisk stod tre dyr! Helt til højre var der koen, tyren stod nu ca. 50 meter til venstre men midt imellem dem stod der nu en lille kalv!

I håndkikkerten kunne jeg tydeligt se at tyren både var større af krop og den havde en markant “pukkel” formet skulder. Alle tre dyr kiggede direkte ned mod mig og derfor kunne jeg blot se silhuetten af tyrens gevir, som stak et godt stykke ud forbi de kæmpestore ører. Jeg målte afstanden til ca. 180 meter og med et sidste hviskende spørgsmål til Emil: “Har du den?!” afsikrede jeg riflen… Emil hviskede “JA!” tilbage og jeg forsøgte at få den noget rystende og dansende røde prik til at falde til ro på tyrens store skulder… Det var helt tydeligt at de tre dyr var urolige og jeg havde nok kun et par sekunder, før de ville løbe imod skoven! Et skud til en løbende elg på ca. 200 meters afstand i tusmørke ville jeg ikke kaste mig ud i, så det var NU at det skulle være…

Skuddet gik, nærmest af sig selv, men med det samme følte jeg at skuddet var placeret for dybt! Jeg så da også tydeligt kuglen ramme tyren for bagligt, men dog stadig midt i ribbenene! Tyren snurrede rundt og løb mod den kulsorte skovkant!

Bare et par sekunder før dette skud, havde jeg besluttet mig for IKKE at ville skyde til en løbende elg på så lang afstand, men nu var situationen en helt anden. Nu løb den hårdt ramte tyr besværet, direkte mod skoven og vi stod foran en potentiel vanskelig eftersøgning. Nu gjaldt det om at få afsluttet situationen og det betød kun en ting: Bliv ved med at skyde!

Andet skud faldt hurtigt efter det første og da tyren løb med siden til, så jeg denne kugle ramme bedre end den første havde gjort! Tyren fortsatte dog uanfægtet! Koen og kalven havde overhalet tyren og mens disse havde en fast kurs mod skovkanten, begyndte tyren at skrå lidt væk og løb nu, endnu mere besværet og nærmest kluntet mere direkte væk fra os.

For mange år siden, havde jeg en lang snak med en svensk hundemand, som forklarede mig at når man havde skudt til en elg og var sikker på at den var ramt, så skulle man skyde videre, uanset skudvinkler!

Med dette i baghovedet, forsøgte jeg at få den røde prik i sigtekikkerten til at falde til ro på elgens bagdel… Jeg sigtede med vilje højt, dels for at kompensere for den stigende afstand og dels for at træffe tyren højt! To skud tog det før den stoppede helt op og stod og slingrede lidt… Jeg forsøgte et sidste skud, da tyren nu stod med siden til igen, men i min iver havde jeg glemt at tælle skud, så da slagstiften faldt på et tomt kammer med et højt KLIK, bandede jeg mens jeg fik lagt et par friske patroner i riflen! Inden jeg nåede dette faldt tyren dog tungt om ude i det knæhøje græs!

Jarl og Hannes kom styrtende hen og mens jeg forsøgte at fordøje de sidste par hektiske sekunder, så fik jeg kram og lykønskninger, samtidig med at Jarl overrakte en nyklippet grangren til hatten.

Hannes var straks på vej ud over engen, men Jarl kaldte ham retur nærmest som en erfaren gammel mand, som skal irettesætte en overivrig ung knejt. Jarl pegede på bilen og sagde at vi kunne jo bare køre ud på engen istedet for at traske ud igennem det tørre græs…

På vej, i den bumlende bil var mit hoved fuld af tanker og mens Jarl og Hannes stadig grinede og klappede mig på ryggen, så forsøgte jeg igen lige at få styr på mine følelser… En elgtyr har altid stået højt på min jagtlige ønskeliste og nu var vi på vej ud til min første nedlagte tyr og jeg anede ikke hvad jeg skulle forvente.

Da vi var ca. 50 meter fra hvor tyren var forsvundet i græsset, rejste han pludseligt sit store hoved op! Jeg sprang ud af bilen og sneg mig hurtigt tættere på. Tyren var hårdt ramt og viste ingen tegn på at ville rejse sig, men den var dog stadig ved bevidsthed! Da jeg kunne ane hvordan elgen lå og hvor halsen mødte kroppen, skød jeg igen! Med et skud midt på halsen, lagde tyren sit store hoved på jorden, for sidste gang og med et enkelt spjæt med bagløbet var der stille…

jagt i Estland

Med andægtighed, kunne jeg tage dette store og majestætiske dyr i nærmere øjesyn og jeg blev grebet af elgens lidt kluntet og fjollet udseende… Samtidig var den helt ubeskrivelig smuk og flot! Det er svært for mig at sætte ord på den følelse som løb igennem mig og jeg tror ikke rigtig man forstår det, før man selv har siddet ved siden af sådan et stort og fantastisk dyr! Det viste sig at være en regelmæssig og kraftig 6-takkers tyr, med et flot mørkt farvet gevir.

jagt i Estland

Emil foreviger detaljerne på den flotte tyr!

På under 10 minutters jagt, på den allerførste dag, den allerførste morgen var min elgdrøm gået i opfyldelse! Nu ville alt hvad der måtte ske i de næste par dages jagt, kun være en ekstra bonus, selvom de to bjørne licenser godt kunne komme at spøge lidt i tankerne…

Hvordan resten af turen gik, kan du læse om de følgende dage, her på bloggen og filmen bliver naturligvis også vist lige her!

Knæk & Bræk!

jagt i Estland

Et stort dyr, som bliver til mange gode måltider!

 

 

4 Kommentare

  • Martin siger:

    Hej Jacob – din pen flyder og det er en ren fornøjelse at læse. Tak. Jeg står i mit køkken og er lige kommet hjem dine linier sendte mig fluks tilbage til der hvor det sker.
    Blot en enkelt ting – det hedder ikke horn men gevir eller stænger. Horn er noget får, geder, kvæg og antiloper mv. er udstyret med. Jeg går det ikke for på nogen måde at genere dig men jeg gør det for jagtens skyld og for at værne om vort fælles jæger-sprog.
    Tak for en fantastisk tur med tjur, sortspætter, ravne, urfugl, gæs i tusindvis, isfugl, bjørn i drevet og jagtorganisarion i verdensklasse. Det kan næppe leveres bedre.
    Tak tak tak tak tak tak – en for hver på min første elgtyr. Det er ren magi og glæder mig til at vågne – genopleve magiske sekunder og kigge på natbordet hvor en skøn skalp fylder det hele.
    Martin Sandager

    • Jacob Kamman Jacob Kamman siger:

      Kære Martin.
      Det tog dig ikke længe at komme på banen. Jeg er vild med det…:)
      Du har ganske ret, jeg tror blot at jeg er blevet forvirret over den svenske betegnelse. Gevir er ganske rigtigt noget vores hjortevildt har og som bliver kastet hvert år. Det er rettet nu og jeg glæder mig lige så meget som dig at gense det flotte trofæ og derved er minderne blevet forvandlet til noget smukt og håndgribeligt!
      Tak selv for en forrygende tur!

  • Jørgen S. Christensen siger:

    Tillykke med Elgtyren, der er nu altid noget ved den første man nedlægger og hvilken en debuttyr du er startet ud med!!!!
    Mvh.
    Jørgen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *