Bukkejagt i Polen

IMG_5463Bare det at sige sætningen: “bukkejagt i Polen” giver mig gåsehud..:) Jeg har efterhånden været i Polen efter bukke en snes gange og det er simpelthen en helt særlig fornemmelse og oplevelse!

Man bliver lynhurtigt overvældet over mængden af vildt i Polen. Jeg har aldrig oplevet en pursch i Polen uden at se 5-10 bukke og det undrer mig tit, da jeg aldrig har oplevet en polsk guide sige nej til at skyde en buk! Det virker sjældent som om at de har en nedre grænse for bukkene hverken aldersmæssigt eller trofæmæssigt!

IMG_5424

En udemærket buk skudt fra bilen!

De Polske guider er et kapitel for sig selv og jeg har både haft fantastisk gode oplevelser og virkelig sløje… Jeg oplever tit at de meget gerne vil køre i bil og meget gerne vil pursche hurtigt! Sidste tur jeg var afsted på havde jeg en guide som partout ignorerede alle råerne. Når en rå havde set os og stod “i vejen” for vores fremrykning, så rystede han på hovedet og sagde (naturligvis på gebrokent tysk/Polsk) “det er bare en rå- videre”… Råen Springer jo så smælende ind i skoven og hvis der var en buk i nærheden, så sprang han jo med. Efter et par mislykkede situationer, tog jeg selv over og forklarede ham at jeg ville gå forrest og bestemme farten! Det hjalp, på trods af at han til at begynde med ikke var heeelt enig i fornuften..:)
Jeg har besluttet mig for at jeg fremover vil lade den første pursch være op til den Polske guide for at se hvordan han agerer. Vi starter jo med at snakke om hvordan jeg vil jage, vil jeg sidde i hochstand, vil jeg køre eller vil jeg pursche. Vi snakker jo også om hvor store eller hvor små bukke jeg ønsker og derfor har han alle præmisserne for at give mig, kunden, det jeg vil have… HVIS han så vil have at jeg skyder en for lille buk (I forhold til mine ønsker) eller skyde fra bilen eller autopursche for meget så vil jeg tage over og sige nej på de følgende “Outings”.

På den sidste tur var vi ikke kørt ret længe før at vi så en ung buk i noget halvhøjt raps. Det var i midt juni og al vegetation var højt og han havde brugt hele morgenen på at brokke sig over at det var for varmt, for høj vegetation og al muligt andet..:) Da bukken rejser hovedet i rapsen ca. 80 meter ude, bremser han hårdt op og ruller mit sidevindue ned… Han visker nærmest insisterende: “SCHiiiiiisen…..” Jeg finder bukken i kikkerten, sikrer mit kuglefang og bukken falder i knaldet. Ikke en spændende historie, ikke et særlig godt trofæ men guiden var lykkelig og nu havde vi da fået blod på hænderne. Derefter kunne jeg bedre forklare ham at jeg IKKE ville skyde fra bilen og at jeg IKKE ville køre i bil men pursche rundt. Det er vigtigt at tage ansvar for ens egen rejse og de oplevelser som man har betalt mange penge for at få. Man skal ikke lade sig diktere af en polak som bare gerne vil skyde mange bukke på kort tid, for det er jo en selv der skal kigge på trofæet i mange år og huske en forhåbentlig god oplevelse…

IMG_5433

Morgensol i Polen

Jeg har før forsøgt mig med at sige nej og stille krav på den allerførste pursch og det resulterede i en gnaven guide i 4 dage… Min parole fremover er som sagt at lade ham diktere formen på den første jagt, men hvis der er noget jeg vil have ændret så bliver det først efter at han har haft chancen…

Indlogeringerne og kosten er en stor del af hele oplevelsen og jeg har ALDRIG gået sulten i seng! Maden er der masser af og den smager godt! Den er ikke altid så dekorativ, men godt håndværk og gode sunde råvarer fornægter sig ikke.

IMG_5618

Protokol skrivningen er en oplevelse…

 

Det Polske jagtvæsen kan virke firkantet og besværligt. Der er mange officielle procedurer der skal ordnes og især til protokolskrivningen ruller de sig ud. Under en filmoptagelse havde jeg uden tilladelse hængt en buk op i et træ for at vise hvordan man flår halsskindet og hovedet til en halsmontering. Det gik fint og min guide nåede ikke at se det, da han i mellemtiden gik op for at hente bilen. Da vi så kom tilbage til slagtehuset opstod der en større diskussion… På et øjeblik var der samlet alle guiderne og en officiel repræsentant fra skovvæsnet! De diskuterede og nærmest skændes og det var tydeligt at min guide fik en større skideballe! Da vores tolk dukkede op måtte han forklare at det var et “Gross problem” at bukken manglede halsskindet for nu ville slagteren ikke købe bukken… Efter flere minutters yderligere skælden ud, og diskussion kom jeg med det foreslag at jeg da bare kunne købe bukken?? Alle 10 Polakker stod helt lamslået og stille i et par sekunder for derefter at bryde ud i en endnu længere samtale hvor alle havde noget de ville sige… Derefter kunne tolken med stolthed i stemmen fortælle mig at det kunne godt være en løsning… Jeg spørger så om hvad den skal koste og tro det eller ej, endnu en laaaang diskussion skulle til før at de beslutter sig for at den skulle koste 30 Euro. “God pris, den køber jeg” siger jeg og så skændes de stadig videre da prisen jo så var sat for lavt..:) Alt dette tog mindst 30 minutter og løsningen var jo sådan set oplagt… Typisk polsk taktik… Min guide fik flere drikkepenge den dag for at han ikke skulle føle at det var hans skyld.

Bukkejagt i Polen er noget helt særligt og på godt og ondt, vil jeg varmt anbefale alle at tage afsted for at opleve dette store jagtland! Man skal ikke finde sig i hvad som helst men hvis man har gjort op med sig selv, hvad man vil være med til, så går det fint.

Jeg skal helt sikkert afsted igen næste år…

Knæk & Bræk!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *