skip to Main Content

Agerhøns i villahaven!

IMG_5661Forleden dag ringede min hustru, Christina og sagde at der gik et par agehøns i vores have! Jeg skal være helt ærlig at sige at jeg ikke helt troede på hende indtil at jeg selv kunne høre deres karakteristiske kaglen igennem telefonen!

Jeg skyndte mig hjem og fik taget et par billeder af dem. De gik og hyggede sig under vores lille æbletræ og opførte sig helt roligt, kradsede lidt i vores pinjebark og spiste et insekt hist og her. Derefter lagde de sig tilrette og lå nærmest og halvsov…
Senere på dagen da jeg skulle hente lidt brænde tog jeg Maddie med og straks hun kom ud på græsset, trak hun i en fin stand på færten fra de små høns! Det tog ikke længe før alle 5(!) agerhøns lettede og fløj ind til naboen…

IMG_5657

En sjov oplevelse at få den vilde natur helt ind i villahaven og da jeg stod og kiggede lidt rundt slog det mig, at en villahaver jo faktisk er det perfekte sted til agerhøns! Der er masser af variation i bevoksningen og ihvertfald i vores have masser af ukrudt og insekter de kan spise… Når de små flotte høns har det så svært ude i markerne, skal de være mere end velkomne til at så sig ned i vores have… De skal dog lige passe på de tre farlige hunde..:)

 

This Post Has 0 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top