skip to Main Content

Agerhøne premieren

agerhønejagt

I fredags var min far og jeg inviteret på rigtig agerhønsejagt med stående hunde i Sønderjylland. Egentlig var det nok mest Maddie som var blevet inviteret af Chris Funda, ham som havde Maddies mor, Lennie og som lavede kuldet med som Maddie var en del af. Men denne dag,  havde heldigvis fået lov til at tage os med!

Mens vi i buldermørke kørte mod Jylland, snakkede min far og jeg om minder som lå 30 år tilbage! Det var nemlig 30 år siden at vi begge var på vores sidste “rigtige” agerhønsejagt og selvom minderne var en smule sløret, så snakkede vi meget om hurtigløbende hønsehunde, endnu hurtigere flyvende agerhøns, stramme stande og jagt i skjorteærmer og strålende solskin!

Vejrudsigten lovede flot sol og høje temperaturer og efter en hyggelig morgenmad, kørte vi i samlet flok ud til de første store marker hvor stubbene var ved at blive erstattet af vinterafgrøderne. Vi var i alt 4 skytter og 6 hundefører og planen var at 2 hunde skulle slippes ad gangen og sammen med dem skulle de 2 skytter så følge med. På denne måde fik vi sparet lidt på kræfterne, både for hunde og mennesker.

agerhønejagt
2 hunde og 2 jægere igennem en grøn græsmark!
agerhønejagt
Der blev afholdt en del pauser da solen og varmen var hård ved både mennesker…
agerhønejagt
… Og hunde!

For mig, findes der få ting som er bedre end at se veldresseret hunde, gøre det som de er bedst til! At se disse hurtige hunde, afsøge de store marker med fart og elegance i det strålende solskin var fantastisk! Når de så stivnede, som ramt af lynet i en stram stand og holdt denne indtil de to skytter var på plads, tog jeg mig selv i at holde vejret og med hamrende hjerte, håbede jeg bare at fuglene ville holde, at de ville flyve op og at hunden kunne belønnes med en god apportering!

agerhønejagt
Min far med sin første agerhøne i 30 år!

Første gang jeg blev kaldt frem for at gå med og slippe Maddie var det med rystende hænder og med mange tvivlstanker farende rundt i hovedet… Ville hun overhovedet søge ordentligt? Ville hun vende på fløjten? Ville jeg kunne kalde hende ind osv. osv. Jeg tog snoren af og sad et øjeblik og kiggede ud over marken, med de lysegrønne planter og havet som glimtede i solskinnet i horisonten. Intet af det kunne jeg dog nyde og jeg hviskede alle mulige beroligende ord i Maddies øre. Jeg er over bevist om at hun heller ikke nød udsigten, hun tænkte nok bare: “Lad mig nu bare komme afsted, jeg ved hvad det her går ud på og den anden hund er allerede i gang!” Maddies første slip, gav ikke nogen stand eller kontakt med de små agerhøns, men hun afsøgte godt, ikke for langt og uden interesse for den anden hund. I den forgange sæson, syntes jeg aldrig rigtigt at hun forstod hvad det var hun skulle når hun blev sendt i et søg, så det var en fornøjelse at se at hun løb fint og uafhængigt.

agerhønejagt
Maddie i fuld fart, men i et tæt og godt søg lige foran min far!

Når jeg nu sidder her og kigger på billederne og tænker tilbage på dagen, er det med et stort smil på læben og Maddie ligger for mine fødder og sover. Hun har været temmelig træt siden i går og de ca. 11 km. jeg gik, kan jeg også godt mærke i benene. Alle dagens indtryk og oplevelser er flydt lidt sammen, men der er dog et par som står helt klart:

agerhønejagt
En ung og afventende hund holder øje med “kollegerne”!

Den første apportering:

Maddies søster, Kenya havde haft en fin stand for en lille håndfuld agerhøns. Jeg havde fløjtet Maddie dæk, da jeg ikke stolede helt på at hun ville sekundere og jeg ville ikke ødelægge standen for Kenya!

agerhønejagt
Kenya i flot stand! Skytterne er på vej på plads og intensiteten stiger!

Fuglene blev rejst på kommando og én faldt død til jorden. Maddie fik lov til at apportere men på vej ud til den faldne fugl, nåede hun lige at lægge an til en stand, før endnu en lille flok høns gik på vingerne! Disse forvirrede Maddie og efter at have fået hende lagt dæk igen og derefter kommanderet apport i den anden retning, fandt hun og apporterede sin første frisk-skudte agerhøne! Det var en lækker fornemmelse at overrække den flotte fugl til skytten og jeg var egentlig lidt i tvivl om hvem der var mest stolt skytten, jeg eller Maddie!

agerhønejagt
Skytten, fuglen og Maddie!

Den bedste stand:

Efter en fremragende Sønderjysk frokost, bestående af pålægs-lagkage, (Ét stort firkantet franskbrød med forskelligt pålæg!) var vi nået til en stor stubmark som var lysegrøn med de nye planter som var på vej op. For foden af en bakke lå der en remisse og jeg skulle søge med Maddie rundt på højre side af denne.

agerhønejagt
Der er fart på når en hønsehund er på hønsejagt!
agerhønejagt
Når det hurtige søg stoppes brat af en stram stand, findes der ikke noget mere intenst!

Chris havde fortalt at lige ved denne remisse var der tit høns, så forventningen var høj og Maddie blev sendt afsted… Efter et par sving, var der tydeligt fært fra remissens ene hjørne! Maddie trak frem og lige i kanten af de høje brændenælder, tog hun stand!  Hun havde haft et par gode situationer i løbet af dagen, men fuglene havde rejst før tid og vi havde endnu ikke oplevet en situation hvor jeg kunne nå at give rejse-ordren. Denne gang stod hun dog helt fast og jeg prøvede at gå forsigtigt og hurtigt på samme tid op til hende. Samtidig dirigerede jeg de to skytter lidt ud på marken. Da de var klar, kommanderede jeg hende frem! Jeg havde næsten ikke lyst til at bryde standen, hun så simpelthen så flot ud! Hun stod helt stramt og det eneste som bevægede sig var hendes lille hvide halestump som sitrede… Det ene forben var løftet en lille smule og da jeg kom op på siden af hende, kunne jeg se hendes ene øje dreje sig fra mig til fuglen og så langsomt tilbage til mig. Det øjeblik hvor ens egen hund har en stand og kigger tilbage på en, er nok et af de stærkeste jagtoplevelser! Spændingen er helt i top selvom udfaldet af situationen stadig er komplet usikker! Det er altid en lille sejr når hunden tager stand, men der mangler stadig meget før situationen er ovre… Det er nok lidt ligesom at se den store gamle buk i skovkanten 200 meter væk. Alt kan stadig ske og derfor var jeg nok lidt tøvende med kommandoen: “REJS!” Da den endelig kom, sprang Maddie dog ind i brændenælderne og et par agerhøns gik, på brusende vinger, ud over marken og med de karakteristiske flimrende vingeslag, strøg de lige henover de to skytter… De brillerede dog ved at skyde 4 skud forbi og da Maddie samtidig prellede efter hønsene, da de forsvandt over bakketoppen, stod jeg tilbage med lidt blandet følelser! Det var en perfekt stand og rejsning af fuglene, men både Maddies komplette mangel på respekt for dækfløjten og de to skytters forbiskud ødelagde lidt situationen for mig… Maddie kom dog hurtigt tilbage og søget kunne fortsætte igennem remissen. Inde midt i denne tog hun endnu en god stand og med kommandoen “REJS” sprang hun endnu engang frem og et par agerhøns fløj ud af remissen i forskellige retninger. To blev nedlagt og faldt langt ude på marken. Den første fugl var ikke helt død, så mens Maddie var inde i remissen sendte jeg Mille afsted. Hun løb lidt ud og opfangede hurtigt færten i vinden. Med næsen højt, så hun hurtigt at fuglen baskede lidt med vingerne og derfra var det ingen sag at hjembringe fuglen. Mille havde haft en lidt hård dag i snor og hun havde mange gange kigget på mig, for at sige: “hvornår bliver det min tur?!” Endelig kunne hun få lov til at arbejde lidt og med højt løftet hoved og den lille hale kørende på højtryk, kom hun tilbage med fuglen. Samtidig kom Maddie tilbage fra remissen med endnu en agerhøne i munden og satte sig pænt ved siden af mig. Denne fugl var blevet påskudt inden vi var nået til remissen og den må have været hårdt anskudt og altså smidt sig midt i remissen. En simpel spontan apportering vil nogen nok mene, men når jeg ved hvor meget jeg har bokset med at få hende til netop dette, så var det øjeblik et stort vendepunkt!

agerhønejagt
Agerhønsedun i skægget!
agerhønejagt
En agerhøne i hånden…

Stemningen:

Under frokosten var jeg faldet i snak med “Basse”… Vi snakkede selvfølgelig om jagt og fortalte alle mulige røverhistorier, men da talen faldt på klapjagter på ænder og fasaner, udbrød “Basse”: “DET, er ikke jagt- det er skydning!” Jeg er ikke helt enig med “Basse”… Jagten og hvordan vi oplever den er jo forskellig fra jæger til jæger, men en elementær faktor er for mig at slå dyrene ihjel! Det er jo derfor vi er jægere, men på en dag som denne, hvor jeg slet ikke havde min bøsse ude af bilen, handlede det jo sådan set stadig om at skyde agerhøns… Nuvel, slet ikke i samme antal som en god klapjagt kan byde på, men om vi skyder 1 eller 117 agerhøns, ænder eller fasaner er vel ligemeget?? “Basse” og jeg blev dog hurtigt enige om at hvad der var ligeså vigtigt var stemningen og hyggen!

agerhønejagt
En kort rådslagning inden næste drev!
agerhønejagt
Den ensomme skytte…

Denne dag bød på hele paletten: Masser af grin, godt vejr, godmodige-omend hårde drillerier, god mad og rigtig godt kammeratskab! Min far og jeg følte os beæret over at få lov til at være med i denne sammentømret skare af ivrige hundefører og agerhønse entusiaster. At sidde i en lysegrøn græsmark, med solen i ansigtet og de trætte og varme hunde rundt om os, mens vi kunne kigge på at de andre gå ud over marken var en utrolig fornemmelse. Selvom jeg ikke havde kendt disse mennesker i meget mere end et par timer, så var der slet ikke fornemmelsen af at være “gæst”! Der kan og bør ikke være langt mellem os jægere, vi har jo så meget til fælles…:)

agerhønejagt
Afslapning og hygge!
agerhønejagt
Efterhånden var både mennesker og hunde lidt trætte!

Efter jagten, som gav 14 agerhøns i 32 skud blev der afholdt en flot parade for foden af flagstangen med Dannebrog flyvende højt. Fadølsanlægget blev afprøvet mens duften af Bøf-Bourgougne spredte sig og efter en dejlig middag måtte min far og jeg desværre rejse os og påbegynde den lange hjemtur. Turen hjem foregik også i mørke, ligesom udturen og denne gang snakkede vi, igen, ivrigt om hurtigløbende hønsehunde, endnu hurtigere flyvende agerhøns, stramme stande og jagt i skjorteærmer og strålende solskin! Denne gang var minderne dog helt friske og ikke 30 år gamle!

Jeg håber inderligt at der ikke går 30 år før jeg oplever dette igen!

Knæk & Bræk!

agerhønejagt
14 agerhøns i 32 skud… Hvis man var jyde, ville man nok sige: “Det er ik’ så ringe endda!”
This Post Has 4 Comments
  1. Du har ikke lige en god opskrift på agerhøns? 🙂
    Der skal laves noget godt ud af mine, især nu når det er mine to første! 🙂

    1. Hej Vicki.
      Endnu engang tillykke med dine to første agerhøns..:) Som du nok bemærkede så er agerhønsejagt ikke den type jagt som jeg kommer allermest på og jeg har faktisk aldrig skudt en agerhøne! Jeg kan huske at min mor var god til at lave dem, da jeg var lille, så jeg kigger lige arkivet igennem…

      1. Rigtig mange tak!:)
        Den jagt kommer altid til at stå stærkt i hukommelsen!
        Tak fordi du vil gøre forsøget !:)

        1. Kære Vicki.
          Jeg har fundet en gammel opskrift bog hvor min mor har sat mærke ved en klassisk opskrift… “Agerhøns med svampe” eller det er i virkeligheden agerhøns stegt i flødesovs og så kan man tilvælge svampe..:)
          Jeg har taget et par billeder og sendt til din mail.
          Knæk og bræk med det..;)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back To Top